Abhijit Banerjee og Esther Duflo — der modtog Nobelprisen i økonomi i 2019 — tilbragte årtier med at gøre noget ingen andre systematisk havde gjort: teste hvad der faktisk virker. Ikke i teorien. I virkeligheden, med randomiserede kontrollerede forsøg i Kenya, Indien, Bangladesh og Indonesien.
Konklusionen er hverken den ene eller den anden lejrs svar. Det er et præcist svar: noget virker meget godt. Andet virker slet ikke som lovet.
Det der virker bedst:
Vaccinationer og basal sundhed. En myggehygge koster fem dollar og forhindrer hundredvis af sygedage. Ormekure til børn koster næsten ingenting og øger skolefremmødet markant. Vaccinationsprogrammer er de mest dokumenterede interventioner i global sundhedshistorie — WHO estimerer at de forhindrer 2–3 millioner dødsfald om året.
Piger i skole. Kvindelig uddannelse er konsistent forbundet med lavere fertilitet, højere indkomst, bedre børnesundhed og øget politisk deltagelse. Betingede kontante overførsler — støtte til familier der holder deres døtre i skole — har stærk dokumenteret effekt på tværs af lande.
Det der ikke virker som lovet:
Mikrolån. Grameen Bank og mikrokredit-industrien solgte fortællingen om den fattige iværksætter der kun manglede kapital. RCT-studier viser et mere nuanceret billede: mikrolån hjælper eksisterende mikrovirksomheder lidt, men skaber ikke den transformation der er lovet. De fleste fattige er ikke iværksættere af lyst — men af nødvendighed.
Ubunden bistand til svage stater. Penge til lande med høj korruption og svage institutioner kan fortrænge lokal ressourcemobilisering. Det er ikke et argument for at stoppe — det er et argument for at prioritere skarpere.
Her er evidensen for udviklingsbistand →
Danmark er et af verdens rigeste lande. Vi er det fjerde mest bisdtandsgivende land i verden som andel af BNI. Det er vi stolte af — og det er rigtigt at være det.
Men stolthed er ikke det samme som skarphed. Og i øjeblikket er den globale bistandstrend faldende. Ikke fordi verden er løst, men fordi politisk pres i rige lande prioriterer andre ting.
Det er det forkerte tidspunkt at skrue ned. Det er det rigtige tidspunkt at blive klogere.
Saglighed vil øge Danmarks bistand til 0,8% af BNI — og koble den øgning med krav om effektmåling. Ikke som bureaukratisk byrde, men som respekt for pengene og for de mennesker de er sat i verden for at hjælpe.
Bistand der virker, virker. Det ved vi. Lad os bruge den viden.