Hvert evidensark dokumenterer hvad forskningen siger om ét politisk emne, hvilken evidens der er stærk og hvilken der er usikker — og hvad Saglighed konkret vil gøre ved det. Ingen andre danske partier viser dette skel offentligt.
Adfærdsbaseret lovgivning
Love designet til rationelle aktører virker dårligere end love der tager udgangspunkt i, hvordan mennesker faktisk handler. Danmark er langt bagud internationalt på dette område.
Adgang til juridisk rådgivning er formuebestemt
At overholde loven korrekt kræver professionel hjælp. Den hjælp er ikke lige tilgængelig. Det er et ligehedsproblem forklædt som et teknisk problem.
Afhængighed og barndomstraumer
Svær afhængighed er sjældent et valg — det er næsten altid et svar på smerte der begyndte i barndommen.
Afkobling og BNP-vækst
Relativ afkobling er dokumenteret. Absolut afkobling — at total ressourceforbrug falder mens BNP vokser — mangler global evidens.
AI og automatisering
AI erstatter i stigende grad kognitivt arbejde — det er anderledes fra alle tidligere automatiseringsbølger.
Algoritmisk forstærkning
Sociale mediers algoritmer forstærker aktivt had og desinformation — ikke som teknisk fejl, men som dokumenteret forretningsmæssig konsekvens af engagement-optimering.
Andet-skiftet — ligestilling stopper ikke ved arbejdspladsen
Ligelønsgabet starter ikke på kontoret. Det starter derhjemme.
Antibiotikaresistens og husdyrproduktion
Mere end halvdelen af al antibiotika i verden bruges på raske dyr — og det koster os allerede menneskeliv.
Automatiserede velfærdsafgørelser
Algoritmer i det offentlige velfærdssystem risikerer at optimere på afvisninger frem for borgernes velfærd — og fejlene retter sig ikke selv.
Autonomi og livskvalitet i ældrepleje
Hvad evidensen viser
Benzin- og dieselafgifter
Lavere afgifter hjælper bilisten i morgen — og skader ham i overmorgen.
Biomasse og det skjulte regnestykke
Danmarks energisektor ser renere ud end den er — fordi vi ikke tæller en tredjedel af udledningerne.
BNP og velfærdsmål
BNP måler markedsaktivitet, ikke velfærd. Et samfund kan vokse i BNP og samtidig blive mere ulige, sygt og miljømæssigt udtømt.
Boligkrise
Boligmarkedet overfører rigdom fra unge til ældre — det er resultatet af årtiers fejlregulering, ikke tilfældighedernes spil.
CO₂-udledning efter sektor — Danmark og verden
Energien er næsten løst. Landbruget og transporten er ikke.
Demografisk pres og familiepolitik
Hvad evidensen viser
Demokrati og sandhed
Danskernes tillid til Folketing er faldet med næsten 20 procentpoint på et årti — og faldet er ikke tilfældigt fordelt.
Demokratisk destabilisering
Rusland angriber ikke kun med tanks og malware — men med mistillid. Det er et separat sikkerhedsproblem der kræver et separat svar.
Den sociale sundhedsgradient
Sundhed følger ikke kun fattigdom — den følger en gradient hele vejen op ad den sociale rangstige. Forklaringen er ikke livsstil. Det er kontrol.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk
Danmarks officielle klimatal er halvdelen af historien — resten sker i udlandet.
Erhvervspolitik og rammevilkår
Gode rammevilkår for erhvervslivet kræver investering og krav — ikke blot deregulering.
Evalueringsklausuler på ny regulering
Ny lovgivning skal have en udløbsdato — medmindre Folketing aktivt fornyer den på baggrund af dokumenteret effekt. I dag vokser lovmassen, fordi ingen systematisk vurderer om den virker.
Finanspolitisk råderum
En stat der kan låne til lav rente og investerer i mennesker, er ikke irresponsibel. Kortsigtede besparelser er ofte de dyreste løsninger.
Formueulighed
Top 10% ejer 65% af al dansk formue. Forklaring: kapitallogik, boligpriser og dynastier — ikke kun indsats.
Forsvar og beredskab
Ruslands invasion af Ukraine forandrede europæisk sikkerhed fundamentalt — og Danmark var ikke forberedt.
Fængselsrehabilitering
Hvad evidensen viser
Geografisk ulighed
Postnummeret afgør i stigende grad dine muligheder i Danmark. Geografisk ulighed er selvforstærkende — og kan brydes, men ikke af markedet alene.
Immateriel kapital og SMV'ers konkurrencevilkår
Fremtidens virksomheder bygger på viden og software — men finansieringssystemet er designet til maskiner og bygninger.
Indkomstulighed
Danmarks indkomstulighed vokser stille — ikke pga. løn, men pga. kapitalafkast og skatteunddragelse.
Insektnedgang og pesticider
Tre fjerdedele af Europas insekter er forsvundet på 30 år — og årsagerne er menneskeskabte og kendte.
Integration og fællesskab
Hurtig beskæftigelse og sprogtilegnelse er de stærkeste faktorer for vellykket integration — ikke symbolstramninger og ikke betingelsesløs åbenhed.
Klima, natur og grundvand
Menneskeskabt opvarmning er veletableret videnskab — men byrdefordelingen er et politisk valg.
Kriminalitet og straf
Hårdere straffe stopper ikke kriminalitet — sandsynligheden for at blive grebet gør.
Landbrug og fødevarer
Grundvandet er truet, vandmiljøet lever ikke op til EU-krav — og vi ved det siden årtier.
Levetid og pensionsalderens sociale slagside
Vi lever alle længere. Men ikke alle lever lige længe — og pensionssystemet ignorerer det.
Livslang læring og omstilling
Danmark er godt med — men dem med mindst uddannelse bruger systemet mindst.
Lovgivningskompleksitet og retssikkerhed
Mængden af dansk lovgivning er tredoblet siden 1989. Socialforvaltningen kan ikke følge med. Borgerne betaler prisen.
Lønandel og kapitalafkast
Kapitalafkast vokser hurtigere end løn globalt. Danmarks høje lønandel er ikke naturlov — den er institutionelt betinget.
Markedskoncentration og konkurrenceevne
Koncentration af markedsmagt øger priser og sænker investeringer — men EU's tilgang viser at det kan modvirkes.
Misbrug og afkriminalisering
Straf reducerer ikke stofbrug — men det producerer kriminalitet, sygdom og død.
Mulighedsulighed
Danmark er ikke i toppen på social mobilitet. Tidlig barndomsinvestering er det mest effektive instrument vi kender.
Omfordeling og vækst
Mere til bunden og mindre til toppen hæmmer ikke væksten — men designet af skatteændringen har betydning.
Overenskomstdækning og lønbund
Stærk overenskomstdækning er det mest veldokumenterede instrument mod lønulighed. Evidensen er klar — også for platformssektoren.
Platformsøkonomien og flexicurity
Flexicurity virker — men kun når alle tre søjler er intakte, og gig-arbejdere falder systematisk ud.
Politikerlede
Politikerne holder faktisk to tredjedele af deres løfter. Alligevel stoler halvdelen af danskerne ikke på dem — og det er ikke tilfældigt.
Regulering af sociale mediers skadedesign
Hvad evidensen viser
Rigsfællesskabet
Et valgt fællesskab kræver ligeværd — ikke kun fælles pas.
Sandheds- og forsoningsprocesser — hvad virker?
Formelle anerkendelsesprocesser har målbar effekt — men kun hvis de er reel og ikke symbolsk.
Skat og ulighed
Høje progressive skatter hæmmer ikke væksten — men høj ulighed gør.
Sociale årsager til depression og angst
Depression og angst stiger — trods mere behandling. Forskningen peger på sociale årsager der kræver sociale svar.
Spiralsagen — tvungen prævention i Grønland
Et dansk-ledet befolkningskontrolprogram krænkede tusindvis af grønlandske kvinder og piger.
Statsautoriseret AI-tolk med god-tro-fritagelse
En offentlig AI der kan svare borgere om skatteforhold, sociale ydelser og retsregler — med en lovfæstet garanti for at staten ikke kan straffe borgere der fulgte vejledningen i god tro.
Statslig desinformation
Rusland og Kina bruger desinformation som geopolitisk våben — ikke for at overbevise, men for at underminere tilliden til at noget kan være sandt.
Stoffer og afkriminalisering
Afkriminalisering af besiddelse til eget brug øger ikke forbruget — men er utilstrækkelig alene.
Sundhed, omsorg og trivsel
Klasse, ensomhed og geografisk placering afgør din sundhed. Her er hvad vi ved — og hvad vi gør ved det.
Sundhedsulighed
Op til 8 års forskel i forventet levetid knyttet til socioøkonomisk gruppe. Det er ikke skæbne — det er en politisk opgave.
Uddannelse og trivsel
Uddannelsessystemet sorterer i vindere og tabere tidligt. EUD er underfinansieret. Og trivslen er i krise.
Udenrigs- og EU-politik
Danmarks velstand og sikkerhed er uløseligt bundet til internationale institutioner — men deltagelse kræver troværdighed.
Økonomi og retfærdig beskatning
Omfordeling hæmmer ikke væksten — men designet af skatteændringen har betydning.