Det betyder at fossil energi ikke bare er billig. Den er kunstigt billig.
Prisen på benzin, på naturgas, på flybilletter afspejler ikke de klimaskader de forvolder. Den regning lander i stedet på fremtidige generationer, på befolkninger i fattige lande der rammes af varme og oversvømmelser, og på den natur vi ikke kan sætte en prisseddel på. Det er ikke en naturlov. Det er en politisk beslutning om ikke at prissætte en eksternalitet.
En CO₂-afgift retter denne fejl. Den gør det dyrere at forurene — og billigere at lade være. Den erstatter ikke markedet; den korrigerer det. Det er dét Nordhaus modtog Nobelprisen for at dokumentere.
Her er evidensen for CO₂-afgiftens effekt og design →
Den indlysende indvending er fordelingsspørgsmålet: en CO₂-afgift rammer dem der kører langt og bor i utætte huse — og det er oftere lav- end højindkomster.
Det er en reel og legitim bekymring. Men den er et argument for et godt design — ikke et argument mod afgiften.
Løsningen er den direkte klimabonus: afgiftsprovenuet tilbageføres direkte og ens til alle borgere. Ikke som skattelettelse, ikke som grønne investeringer — som et fast beløb til alle. Det gør ordningen progressiv: folk med lave udledninger (typisk lav indkomst) tjener netto; folk med høje udledninger (typisk høj indkomst og store biler) betaler netto. Studier fra Tyskland og USA bekræfter at 60–70% af husholdningerne er netto bedre stillet under en veldesignet CO₂-afgift med klimabonus.
En anden klassisk indvending handler om konkurrenceevne: hvis Danmark indfører en høj CO₂-afgift, rykker industrien til lande uden. Det argument er nu besvaret — ikke politisk, men juridisk.
EU's Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) trådte i kraft i 2023. Det er en grænsetold på importerede varer fra lande uden tilsvarende CO₂-prissætning. Produkter som stål, cement og aluminium fra lande uden CO₂-afgift skal betale en tilpasningsafgift ved grænsen. Carbon leakage-argumentet holder ikke længere som argument imod ambitiøs klimapolitik — det er et argument for at koordinere den internationalt.
CO₂-afgiften er ikke en perfekt løsning. Den skal kombineres med investeringer i alternativer — ladeinfrastruktur, vedvarende energi, kollektiv transport — så afgiften ikke rammer folk der ikke har valget om at omstille sig. Og den skal stige forudsigeligt, så virksomheder og husholdninger kan planlægge.
Men den er det bedste klimavirkemiddel vi kender. Ikke fordi det er ideologisk tiltalende — men fordi forskning på tværs af lande og årtier konsekvent viser at det virker, og at alternativerne er dyrere.
Spørgsmålet er ikke om vi skal prissætte CO₂. Det er om prisen endelig skal afspejle den reelle skade.