=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

AI og automatisering

AI erstatter i stigende grad kognitivt arbejde — det er anderledes fra alle tidligere automatiseringsbølger.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på IMF-arbejdspapir med tværnationale data, schweizisk registerundersøgelse, kinesisk datasæt med 1 million jobopslag, to OpenAI-tilknyttede arbeids-exposurestudier (tilsammen 526+ citationer) samt nordiske studier af velfærdsteknologi og offentlig datafication.

✓✓ AI eksponerer primært kognitive og sprogbaserede jobs — ikke rutinemanuelle. Analyse af alle amerikanske erhverv finder at ca. 80% af arbejdsstyrken har mindst 10% af opgaverne potentielt påvirket af LLM-integration. Eksponeringen er størst i kognitivt, sprogbaseret arbejde — stik modsat mønstret fra robotisering og computerisering. (Eloundou et al., 2023; Pizzinelli / IMF, 2023)

✓✓ Industrirobotter reducerer dokumenteret beskæftigelse og lønninger. Et ekstra industrirobot per 1.000 arbejdere reducerede beskæftigelsesgraden med 0,18–0,34 procentpoint og lønningerne med 0,25–0,5 procent i amerikanske lokalområder. Effekten er adskilt fra computerisering og globalisering. Dette er den bedst dokumenterede effekt fra den foregående automatiseringsbølge — generativ AI's effekter er endnu ikke tilsvarende dokumenterede på makroniveau. (Acemoglu & Restrepo, 2020 — 3.224 citationer)

✓ Generativ AI rammer særligt højtlønnet, videregående-uddannet arbejdskraft. Et schweizisk registersstudie viser fald i søgninger efter jobs med høje sproglige krav efter ChatGPT-lanceringen — og et kinesisk datasæt på 1 mio. jobopslag finder displacement særligt hos high-wage, videregående-uddannet, entry-level arbejdskraft. Konklusionen: "This time it's different." (Göller et al., 2023; Liu et al., 2025)

✓ Velfærdsteknologi kan forbedre omsorgskvalitet — men kun ved de rette teknologityper og med uddannelse. Tværsnitsstudie af 1.163 svenske plejemedarbejdere: interaktive teknologier er positivt forbundet med kontinuitet (OR 1,58) og reduktion af ensomhed (OR 1,92). Digitale dokumentationssystemer og kamerabaserede systemer er negativt forbundet med brugerdeltagelse. Uddannelse er den stærkeste positive faktor (OR 4,59). (Naseer & Dellve, 2025)

✓ Produktivitetsgevinster fra automatisering tilfalder primært kapitalejerne — ikke lønmodtagerne. Lønkvoten i OECD-landene er faldet fra ~70% til ~60% af BNP siden 1980, og Acemoglu & Johnson (2023) dokumenterer at computerisering og robotisering er den primære årsag — markedet omfordeler ikke automatisk. Kapitalbeholdninger beskattes derudover lavere end lønindkomst i de fleste vestlige lande, hvilket udgør et strukturelt tilskud til at erstatte arbejdskraft med maskiner. (Acemoglu & Johnson, 2023)

~ Det er omtvistet om AI netto destruerer eller skaber job på langt sigt. En analyse af 27 EU-lande finder AI-investeringer forbundet med øget arbejdsløshed i etablerede velfærdsstater. Studier fra Kina finder den modsatte effekt. Historisk har teknologiske bølger netto skabt job — men omstillingshastighed og fordelingsskævhed er et legitimt politisk problem uanset langsigtsresultatet. (Kjosevski, 2025; Shen & Zhang, 2024; Autor, 2015)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil sikre at gevinsten fra automatisering fordeles til fællesskabet — ikke kun til dem der ejer teknologien. Og at dem hvis job forsvinder, har en reel vej videre.

Vores anbefaling

  • Automatiseringsbidrag: virksomheder der erstatter lønmodtagere med AI betaler til en national kompetencefond (Umiddelbart handlekraft)
  • Ret til at kende og anfægte algoritmiske beslutninger der angår ansættelse og afskedigelse (Umiddelbart handlekraft)
  • Aktiv implementering af EU's AI-forordning med fokus på transparens og diskriminationsforbud (Forhandlingsmål)
  • National strategi for velfærdsteknologi med krav om effektmåling på borgertrivsel — ikke kun driftsøkonomi (Forhandlingsmål)

⚖ Automatiseringsbidrag er et værdivalg: vi prioriterer fællesskabets andel af produktivitetsgevinsten frem for at lade markedet alene afgøre fordelingen. Det kan reducere virksomheders incitament til at automatisere — det er afvejningens pris.

→ Se kapitel 9 — AI og teknologi i programmet

Kilder

  1. Acemoglu, D. & Johnson, S. (2023). Power and Progress — Our Thousand-Year Struggle Over Technology and Prosperity. PublicAffairs. (Historisk analyse af fordelingen af teknologigevinster og skattepolitikkens rolle)
  2. Eloundou, T., Manning, S., Mishkin, P. & Rock, D. (2023). GPTs are GPTs: An Early Look at the Labor Market Impact Potential of Large Language Models. arXiv. https://doi.org/10.48550/arxiv.2303.10130
  3. Pizzinelli, C. et al. (2023). Labor Market Exposure to AI: Cross-country Differences and Distributional Implications. IMF Working Paper 2023/216. https://doi.org/10.5089/9798400254802.001
  4. Acemoglu, D. & Restrepo, P. (2020). Robots and Jobs: Evidence from US Labor Markets. Journal of Political Economy, 128(6), 2188–2244. https://doi.org/10.1086/705716
  5. Autor, D. (2015). Why Are There Still So Many Jobs? Journal of Economic Perspectives, 29(3), 3–30. https://doi.org/10.1257/jep.29.3.3
  6. Göller, D., Gschwendt, C. & Wolter, S.C. (2023). "This Time it's Different" — Generative AI and Occupational Choice. CESifo Working Paper 10821. https://doi.org/10.2139/ssrn.4651059
  7. Liu, L., Hu, J. & Wang, A. (2025). Generative artificial intelligence causes displacement for white-collar workers. Springer. https://doi.org/10.21203/rs.3.rs-5596705/v1
  8. Naseer, M. & Dellve, L. (2025). Assessing the Use of Welfare Technology in Social Care for Older Adults. JMIR Nursing, 8, e65641. https://doi.org/10.2196/65641
  9. Kjosevski, J. (2025). AI and Its Impact on Unemployment: EU Member States. Preprint. https://doi.org/10.21203/rs.3.rs-6641180/v1
  10. Shen, Y. & Zhang, X. (2024). The impact of AI on employment: virtual agglomeration. Humanities and Social Sciences Communications, 11. https://doi.org/10.1057/s41599-024-02647-9

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.