=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Statslig desinformation

Rusland og Kina bruger desinformation som geopolitisk våben — ikke for at overbevise, men for at underminere tilliden til at noget kan være sandt.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Efterretningsrapporter (PET, DDIS), NATO StratCom Centre of Excellence, EU DisinfoLab og EUvsDisinfo, samt akademisk forskning i informationskrig.

✓✓ Statsstøttede aktører bruger systematisk desinformation mod vestlige demokratier. NATO, EU's EUvsDisinfo og nationale efterretningstjenester dokumenterer løbende koordinerede kampagner fra primært Rusland og Kina rettet mod demokratiske valg, vaccine-tillid, klimapolitik og migrationsdebatter. PET's årsrapporter har siden 2016 identificeret russisk indblanding som en konkret trussel mod dansk demokrati. (PET Årsrapport 2023; NATO StratCom Centre of Excellence; EUvsDisinfo.eu)

✓✓ Strategien er ikke klassisk propaganda men epistemisk sabotage. Målet er ikke at overbevise om et alternativt narrativ — det er at undergrave selve forestillingen om at noget kan være sandt. Indsatsen bruger modsatrettede budskaber til forskellige grupper, oversvømmer det offentlige rum med støj (firehosing) og udnytter algoritmernes forstærkning af ophidsende indhold. (Pomerantsev, This Is Not Propaganda, 2019; Rid, Active Measures, 2020)

✓ Sociale medieplatforme forstærker effekten strukturelt. Algoritmerne belønner ophidsende og splittende indhold — præcis det statslige desinformationsaktører producerer. Platformenes arkitektur gør dem til ubevidste forstærkere af informationskrigen. (Brady et al., PNAS Nexus 2025; EU DisinfoLab 2023)

✓ AI sænker barrierne markant. Generativ AI gør det muligt at producere overbevisende falske tekster, stemmer, billeder og videoer i stor skala til minimal pris. Det ændrer styrkeforholdet fundamentalt: statsstøttede aktører kan nu oversvømme demokratiske informationsrum hurtigere end de kan afkræftes. (EU AI Act impact assessment 2024; rapporter fra Europaparlamentets særudvalg om udenlandsk indblanding)

~ Det er metodisk svært at isolere kausaleffekten. Vi ved at kampagnerne finder sted og at de er koordinerede. Vi ved at de udnytter algoritmisk forstærkning. Det er sværere at dokumentere præcis hvor stor en effekt de har på vælgeradfærd og politisk tillid isoleret fra andre faktorer. Sammenhængen er veldokumenteret; størrelsesordenen er usikker. (Roozenbeek et al., Misinformation Review 2020; Guess et al., PNAS 2019)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil styrke Danmarks og demokratiets epistemiske robusthed — evnen til at modstå systematisk informationskrig. Det kræver både defensive strukturer (public service, faktakontrol, mediekendskab) og offensive reguleringsværktøjer (platformsansvar, EU-samarbejde, sanktioner).

Vores anbefaling

  • Systematisk undervisning i kritisk informationsvurdering fra folkeskolen — ikke som ét fag, men som gennemgående kompetence (Umiddelbar handlekraft)
  • Finansiering og armslængde til uafhængige faktakontrolorganisationer (Umiddelbar handlekraft)
  • Aktiv dansk stemme for EU-sanktioner mod statslige desinformationsaktører (Forhandlingsmål)
  • Krav om platformsansvar: DSA-implementering med krav om algoritmisk transparens og auditret (Forhandlingsmål)
  • Styrkelse af public service-mediernes uafhængighed og ressourcer (Forhandlingsmål)

⚖ Grænsen mellem bekæmpelse af statslig desinformation og statskontrol af information er reel. Vi bekæmper koordinerede statslige aktørers indsats — ikke forkerte meninger. Det kræver præcis lovgivning og stærk uafhængig tilsynsmyndighed. Det er et svært balancepunkt, og vi anerkender det eksplicit.

→ Se kapitel 13 — Demokrati og sandhed i programmet

Kilder

  1. PET (2023). Efterretningsanalyse: Fremmede staters påvirkning. Politiets Efterretningstjeneste, årsrapport 2023.
  2. EUvsDisinfo.eu (løbende). Database over pro-Kremlin disinformation cases. EU East StratCom Task Force.
  3. NATO StratCom Centre of Excellence (løbende). Strategic Communications Research. stratcomcoe.org
  4. EU DisinfoLab (2023). Influence Operations Tracker. disinfo.eu
  5. Pomerantsev, P. (2019). This Is Not Propaganda — Adventures in the War Against Reality. PublicAffairs.
  6. Rid, T. (2020). Active Measures: The Secret History of Disinformation and Political Warfare. Farrar, Straus and Giroux.
  7. Brady, W.J. et al. (2025). "Moral-emotional language on social media." PNAS Nexus. doi:10.1093/pnasnexus/pgaf327
  8. Roozenbeek, J. et al. (2020). "Susceptibility to misinformation about COVID-19 across 35 countries." Royal Society Open Science. doi:10.1098/rsos.201199
  9. Guess, A. et al. (2019). "Exposure to misinformation and fact-checking during the 2016 US election." PNAS. doi:10.1073/pnas.1804840116

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.