=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= Evidensark

Indkomstulighed

Danmarks indkomstulighed vokser — og det er ikke lønnen der driver det.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på OECD-data (2024), Danmarks Statistik, peer-reviewed studier om skatteunddragelse og fagforeninger samt Dube (2024) om produktivitets-løn-divergensen.

✓✓ Produktivitet og løn er strukturelt afkoblet siden 1980. Fra efterkrigstiden til ca. 1980 voksede produktivitet og medianløn i takt. Siden er de divergeret markant: i USA er timeproduktiviteten vokset ca. tre gange så hurtigt som mediantimelønnen for ikke-ledende medarbejdere. Årsagen er ikke at arbejdere er blevet mindre produktive — det er at institutionerne der koblede produktivitetsgevinster til lønstigninger (fagforeninger, mindstelønsgulve, interne lønnormer) er systematisk svækkede. Danmark er ikke upåvirket: lønandelen af nationalindkomsten er faldende. (Dube, 2024; OECD, 2024)

✓✓ Uligheden er vokset støt siden 1990. Gini-koefficienten er steget fra ca. 0,22 til 0,29 efter skat og overførsler. Ikke dramatisk år for år — men signifikant over tre årtier. Væksten drives primært af kapitalindkomst, ikke af løn. Lønspredningen er relativt stabil. (OECD, 2024)

✓✓ Skatteunddragelse er ekstremt koncentreret i toppen. Top 0,01% unddrager ca. 25–30% af skyldig skat — mod 3–5% i gennemsnittet. Det er 5–10 gange mere, og fanger ikke tilfældige revisionsstikprøver. Skatteunddragelse er ikke et marginalt teknisk problem. Det er en motor for ulighed. (Alstadsæter, Johannesen & Zucman, 2019)

✓✓ Holdingstrukturer giver legal akkumulering uden effektiv beskatning. Milliardærers reelle personlige skatteprocent kan være tæt på 0% — ikke fordi de bryder loven, men fordi loven tillader det. (EU Tax Observatory, 2023)

~ Effekten af højere topmarginalskat på arbejdsindkomst er begrænset i Danmark. Lønulighed er allerede relativt stabil, og topskatten er høj. Det er et reelt men svagt instrument mod indkomstulighed i dansk kontekst.


Hvad Saglighed gør

Formål Bremse den stille vækst i indkomstulighed ved at lukke strukturelle smuthuller frem for at føre symbolsk skattepolemik.

Vores anbefaling

  • Lukke holdingselskabsloopholes — umiddelbar handlekraft
  • Kræve beneficial ownership-registre og støtte automatisk kontooplysningsudveksling (CRS) — forhandlingsmål
  • Progressiv kapitalindkomstskat der rammer afkast, ikke arbejde — forhandlingsmål
  • Styrke fagforeningers forhandlingsposition, særligt i lavt organiserede brancher — langsigtet

⚖ Vi prioriterer strukturelle skatteinstrumenter frem for symbolsk topskattedebat. Lukning af smuthuller er et andet politisk narrativ end ny skat — og et mere effektivt instrument.

→ Se kapitel 01 — Lighed og sammenhængskraft i programmet


Kilder

  1. OECD (2024). Income Distribution Database. stats.oecd.org
  2. Alstadsæter, A., Johannesen, N. & Zucman, G. (2019). Tax Evasion and Inequality. American Economic Review, 109(6). https://doi.org/10.1257/aer.20172043
  3. EU Tax Observatory (2023). Global Tax Evasion Report 2024. taxobservatory.eu
  4. Farber, H. et al. (2021). Unions and Inequality Over the Twentieth Century. Quarterly Journal of Economics, 136(3). https://doi.org/10.1093/qje/qjab012
  5. Dube, A. (2024). The Wage Standard. Penguin Random House. [Produktivitets-løn-divergens, monopsoni og institutionel erosion som forklaring på lønulighed — primær kilde til afkoblingen siden 1980]

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.