Danmark får færre børn end det kræves for at opretholde befolkningstallet, og de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er den stilfærdige krise bag mange andre problemer. Familiepolitik kan flytte på tallene — men ikke løse problemet alene.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Danmarks Statistik (2024), Nordic Statistics (2025), Duvander et al. (2010, 2019), Duvander & Duvander (2022), OECD-komparative analyser.

✓✓ Danmarks fertilitetsprocent er under reproduktionsniveauet. Den samlede fertilitetsprocent var 1,50 i 2023 — det laveste niveau i årtier. I 2024 steg den til 1,77 (primært pandemi-eftervirkning), men den strukturelle trend er faldende. Reproduktionsniveauet er 2,1. (Danmarks Statistik, 2024; Nordic Statistics, 2025)

✓✓ Antallet af danskere over 80 forventes at fordobles frem mod 2040. Kombinationen af stigende ældreandel og faldende arbejdsstyrke skaber et strukturelt finansieringspres på pensioner, sundhed og ældrepleje som ingen enkeltstående reform kan neutralisere. (Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning 2024)

✓ Øremærket fædreolov øger fædres brug af barsel og er positivt associeret med efterfølgende fertilitet i Norden. Studier fra Norge og Sverige finder at fædres brug af forældreorlov er positivt associeret med anden- og tredjebørnsrisiko, særligt i to-forsørgerfamilier. Mekanismen er ligedeling af omsorgsopgaven der gør to børn mere håndterbart. (Duvander & Lappegård, 2010; Duvander et al., 2019)

✓ Billig og tilgængelig daginstitution er den familiepolitik med den stærkeste dokumenterede effekt på kvinders arbejdsmarkedstilknytning og fertilitet i kombination. Lande der kombinerer høj dækning af pasningstilbud (0–3 år) med lønkompensation under barsel har markant højere fertilitet end lande der vælger enten hjemmepassende forældre eller markedsbaseret pasning. (Lee, Duvander & Zarit, 2016)

~ Direkte kontantbonusser for børnefødsler har begrænset og midlertidig effekt på fertiliteten. Internationale erfaringer viser at baby-bonusser kan fremrykke fødsler tidsmæssigt men ikke nødvendigvis øge det samlede antal. Effekten er størst for lavindkomstfamilier. [KRÆVER KILDE — dansk/nordisk evaluering]

~ Indvandring som demografisk korrektiv er politisk omstridt og evidensen på integration er blandet. Kvalificeret arbejdskraftimport kan løse kortsigtede flaskehalse — men løser ikke det langsigtede strukturproblem og er afhængig af velfungerende integration. (se evidensark: integration)

---

Afvejninger

⚖ Vi afvejer retten til at vælge familieform og -størrelse — det er et individuelt valg — mod samfundets behov for at kommunikere konsekvenserne af den demografiske udvikling ærligt. Saglighed ønsker ikke pronatalisme som statslig ideologi. Vi ønsker at fjerne de barrierer der gør det svært at få de børn folk faktisk ønsker sig.

🟡 Pensionsalderforhøjelse er nødvendig på sigt men belaster nedslidte grupper uforholdsmæssigt. En differentieret model baseret på erhvervsanciennitet frem for kronologisk alder er mere retfærdig men administrativt kompleks.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Øremærket fædreorov øges til minimum 13 uger (med fuld lønkompensation for lavindkomster)
• Garanter universel og prismæssigt tilgængelig daginstitutionsplads fra 6 måneder i hele landet

Denne valgperiode:

• Indfør ét sammenhængende barselsforløb der giver reelt fleksibel deling — uden at kvinder bærer hele tabet ved ligedeling
• Fjern de skattemæssige disincentiver der strafter toforsørger-familier med børn
• Målrettet rekrutteringsprogram for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdssektorerne — med reel sprogindsats fra dag ét

Næste generation:

• Gradvis tilpasning af pensionsalderen i takt med dokumenterede levetidsstigninger — differentieret efter erhvervsanciennitet
• Langsigtet finansieringsplan for velfærdsstaten der er ærlig om de demografiske tal

→ Se kapitel 06 — Arbejdsmarked og velfærd i programmet

---

Kilder

1. Danmarks Statistik (2024). Fertilitet og fødsler 2024. dst.dk
2. Nordic Statistics (2025). Record low fertility in the Nordics. nordicstatistics.org
3. Duvander, A-Z., Lappegård, T., & Andersson, G. (2010). Family policy and fertility: fathers' and mothers' use of parental leave and continued childbearing in Norway and Sweden. Journal of European Social Policy, 20(1), 45–57. https://doi.org/10.1177/0958928709352541
4. Duvander, A-Z., Lappegård, T., & Andersen, S.N. (2019). Parental leave policies and continued childbearing in Iceland, Norway, and Sweden. Demographic Research, 40, 1501–1528. https://doi.org/10.4054/demres.2019.40.51
5. Lee, S., Duvander, A-Z., & Zarit, S.H. (2016). How can family policies reconcile fertility and women's employment? Comparisons between South Korea and Sweden. Asian Journal of Women's Studies, 22(3), 269–288. https://doi.org/10.1080/12259276.2016.1202027
6. Lee, Y. (2022). Is Leave for Fathers Pronatalist? A Mixed-Methods Study. Population Research and Policy Review, 41(4), 1471–1500. https://doi.org/10.1007/s11113-022-09697-4

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid saglighed.dk