Den vigtigste barriere mod efteruddannelse for ufaglærte og kortuddannede er indkomststab under kurset — ikke manglende motivation. Vi giver alle ret til 6 ugers arbejdsmarkedsrelevant efteruddannelse per år med fuld indkomstkompensation. Systemet bygger på den eksisterende VEU-godtgørelse og AMU-infrastruktur — det er ikke en ny institution, men en udvidelse af eksisterende rettigheder til dem der reelt ikke har råd til at bruge dem i dag. Kortvarige, arbejdsrettede forløb har dokumenteret positiv effekt på beskæftigelse.

Hvad evidensen viser

✓✓ Kortvarige, arbejdsrettede forløb har dokumenteret positiv beskæftigelseseffekt. En meta-analyse af 97 ALMP-evalueringer finder at kortere, arbejdsmarkedsrettede kurser har mere robust positiv effekt på beskæftigelse end lange generelle uddannelsesforløb — særligt i perioder med stærk efterspørgsel på arbejdsmarkedet. (Card, Kluve & Weber, 2010)

✓✓ Deltagelse i voksenuddannelse er socialt skæv. I alle nordiske lande er det primært de allerede veluddannede der deltager i efter- og videreuddannelse. Ufaglærte og kortuddannede deltager markant mindre — på trods af at de har størst omstillingsbehov. (OECD, 2024)

✓ Indkomsttab er den primære barriere — ikke motivation. Kvalitative og kvantitative studier finder konsistent at økonomi er den hyppigst angivne årsag til at ufaglærte ikke deltager i efteruddannelse. Kursusudbud og interesse er ikke flaskehalsen. (Cedefop, 2023)

✓ Finlands universelle ret til livslang læring viser at systemisk tilgang øger deltagelsen. Siden 2020 har Finland systematisk opbygget en universal ret til livslang læring med micro-credentials og kompetencekonti. Tidlige data viser øget deltagelse, særligt for grupper med kort uddannelse. (Nordic Council, 2025)

~ Effekten afhænger af kursus-relevans. Meta-analysen (Card et al.) finder at kurser med direkte kobling til arbejdsmarkedsefterspørgsel har markant bedre effekt end generelle uddannelsesforløb. Ret til efteruddannelse er kun effektiv, hvis udbuddet matcher efterspørgslen — og AMU-systemet ikke blot bruges til kurser langt fra den lediges reelle behov. (Card et al., 2010)

---

Afvejninger

⚖ Fuld indkomstkompensation til alle er markant dyrere end det nuværende VEU-godtgørelse-system med loft. Vi prioriterer at løse den reelle ulighed i adgang frem for at optimere på administrative udgifter. Den forventede effekt på beskæftigelse og produktivitet vurderes at overstige de direkte udgifter på sigt — men det er en politisk prioritering, ikke en matematisk garanti.

🟢 Ingen kendte væsentlige negative sideeffekter. Risiko for misbrug (kursusdeltagelse uden real beskæftigelsesmål) reduceres ved at begrænse retten til AMU-godkendte og arbejdsmarkedsrelevante forløb med dokumenterede beskæftigelseseffekter.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Løft VEU-godtgørelsen til at dække reelle tabte lønindtægter for lavtlønnede — fjern loftet der rammer dem hårdest

Denne valgperiode:

• Ret til 6 ugers arbejdsmarkedsrelevant efteruddannelse per år for alle, med fuld indkomstkompensation — uanset ansættelsesstatus og uddannelsesbaggrund
• Anerkendelse af realkompetencer: dokumenteret praktisk erfaring medregnes, så erfarne faglærte ikke starter fra nul

Næste generation:

• Individuel uddannelseskonto på finsk model: personbundet pulje til livslang læring med micro-credentials og digitalt kompetencepas

---

Kilder

1. Card, D., Kluve, J. & Weber, A. (2010). "Active Labour Market Policy Evaluations: A Meta-Analysis." Economic Journal, 120(548), F452–F477. https://doi.org/10.1111/j.1468-0297.2010.02387.x
2. Cedefop (2023). European Skills and Jobs Survey 2023. cedefop.europa.eu.
3. Nordic Council (2025). Continuing learning in the Nordic countries: State of play and future directions. norden.org.
4. OECD (2024). Education at a Glance 2024: OECD Indicators. OECD Publishing.

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk