Almene boliger til under markedspris er den eneste løsning der strukturelt kan konkurrere med det private marked og presse priserne ned for alle. Danmark har ~20% almene boliger — langt under den kritiske masse der kræves for at påvirke markedspriserne. Vi sætter et mål om 25% i boligpressede kommuner inden 2035. Det kræver statslig finansiering og kommunalt mod til at købe jord frem for at sælge den til højestbydende.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Wien-casestudier (Premrov & Schnetzer, 2022; Kadi et al., 2025), evaluering af engelske affordable housing-programmer (Marshall, 2023) og OECD-analyse (2026).

✓ Stor-skala almennyttig boligsektor dæmper lejepriser markant. Wien — hvor ca. 60% af befolkningen bor i offentligt støttede boliger — har en af Europas laveste huslejer pr. kvadratmeter. Effekten afhænger dog af at den almene sektor udgør en kritisk masse der reelt konkurrerer med det private marked. (Premrov & Schnetzer, 2022; Kadi et al., 2025)

✓ Kapitalsubsidier til almene boliger øger udbuddet med målbar effekt. En evaluering af det engelske Affordable Homes Programme finder kausal evidens for øgede boligstarter pr. investeret subsidiekrone. Effekten er reel men begrænset i relativ størrelse — subsidier er nødvendige, men ikke selvkørende. (Marshall, 2023)

✓ OECD anbefaler forbedret allokeringsmekanisme i den almene sektor. Ventelistesystemet er ineffektivt og skaber mismatch — boliger og behov matcher ikke. Reform af allokeringen øger effekten af eksisterende boliger. (OECD, 2026)

✓ Rumlig integration er afgørende for om almene boliger faktisk hjælper beboerne. Perifert placerede almene boliger reducerer beboernes adgang til arbejdsmarkedet og øger pendlertiden — med strukturelle ulempeudsving for dem der allerede er mest udsatte. Almene boliger skal placeres centralt med god kollektiv trafikdækning for at have den tilsigtede sociale effekt. (Bertaud, 2018)

~ Tærskeleffekten på markedspriser er ikke præcist dokumenteret. Hvornår almene boliger udgør en stor nok andel til at påvirke det private marked er uafklaret i peer-reviewed litteratur. Wiens ~60% (inkl. non-profit) er et administrativt tal — den peer-reviewed del er Gemeindebau på ~25%.

---

Afvejninger

⚖ Massivt statsfinansiereret boligbyggeri kræver langsigtede offentlige forpligtelser og politisk mod til at prioritere dem over kortsigtede budgetmål. Det er en eksplicit prioritering af bolig som social ret over markedslogik.

🟡 Historiske erfaringer fra 1960–70'ernes massealmene byggeri (Gellerup, Lundtoftegård) viser at design og social sammensætning er afgørende for at undgå segregation. Wien undgår dette ved aktivt at blande indkomstgrupper. Det kræver eksplicit politisk styring — ikke blot byggeri.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Statslig medfinansiering til almennyttigt boligbyggeri i kommuner med akut boligmangel
• Stop for kommunalt salg af jord til markedspris i boligpressede kommuner
• Krav om kollektiv trafikdækning og nærhed til arbejdsmarked ved godkendelse af nye almene boligprojekter — ingen perifer parkering af udsatte beboere

Denne valgperiode:

• Ambitiøst mål: 25% almene boliger i boligpressede kommuner inden 2035
• Reform af ventelistesystemet for bedre match mellem behov og ledig bolig
• Kommunalt grundkøb fremfor salg: statslig støtte til kommuner der bygger op til 10-årig grundreserve

Næste generation:

• Community Land Trusts: jord stilles til rådighed på 99-årige lejeaftaler med krav om permanent prisregulering ved vidersalg — boligens spekulationsværdi fjernes strukturelt

---

Kilder

1. Premrov, T. & Schnetzer, M. (2022). Social mix and the city: Council housing and neighbourhood income inequality in Vienna. Urban Studies, 60(4), 752–769. https://doi.org/10.1177/00420980221119408 (Bekræfter at Wien's kommunale Gemeindebau udgør ~25% af boliger; ~60%-tal for samlet reguleret sektor er administrativt, ikke peer-reviewed)
2. Kadi, J., Banabak, S. & Plank, L. (2025). Institutional investment in rental housing in the city of social housing. European Urban and Regional Studies. https://doi.org/10.1177/09697764241306035 (Om institutionelle investorer i Wien — bekræfter Wien som by med en af Europas højeste andele af social housing)
3. Marshall, M. (2023). Putting the subsidy in subsidised housing. OSF Preprints (preprint — endnu ikke fagfællebedømt journal-artikel). https://doi.org/10.31234/osf.io/pxsfn
4. OECD (2026). OECD Economic Surveys: Denmark 2026. oecd.org
5. Housing Europe (2023). The State of Housing in the EU 2023. housingeurope.eu
6. Bertaud, A. (2018). Order Without Design: How Markets Shape Cities. MIT Press. [Kapitel 7: Perifert placerede almene boliger reducerer beboernes arbejdsmarkedsadgang — rumlig integration er afgørende for at undgå at almene boliger strukturelt benachteiligen beboerne]
7. Glaeser, E.L. & Gyourko, J. (2018). The Economic Implications of Housing Supply. Journal of Economic Perspectives, 32(1), 3–30. https://doi.org/10.1257/jep.32.1.3 [Almene boliger som udbudssupplement: markedslogik og almen sektor kan og bør supplere hinanden]

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk