Danmarks grundlov fra 1953 er en af verdens ældste og korteste forfatninger. Den indeholder hverken ordet "demokrati", et generelt diskriminationsforbud eller en uafhængig forfatningsdomstol — og dens ændringsproces er reelt en af verdens mest umulige. Det er på tide at modernisere fundamentet.

Hvad evidensen viser

✓✓ Et flertal af Danmarks ledende jurister mener grundloven er utidssvarende. I en undersøgelse af Djøfs jurapanel — 51 eksperter fra universiteter, domstole, advokatbranchen og interesseorganisationer — vurderede 49% at grundloven ikke er tidssvarende mht. beskyttelse af individuelle rettigheder. (Ritzau/Berlingske 2020)

✓✓ Grundloven beskriver ikke Danmark som et demokrati — og mangler centrale rettigheder. Ordet "demokrati" optræder nul gange i grundlovsteksten; "kongen" nævnes 41 gange. Informationsfrihed, ligebehandling og retsstat nævnes ikke. Danmark fik i 1994 en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at krænke informationsfriheden — en rettighed der slet ikke er i grundloven. (Rytter 2024; Institut for Menneskerettigheder/Louise Holck 2025)

✓✓ Grundloven indeholder intet generelt diskriminationsforbud. Beskyttelsen mod diskrimination på grund af køn, race, seksuel orientering og handicap kommer udelukkende fra EMRK og EU-retten — folkeretlige instrumenter der ikke har konstitutionel rang i dansk ret. (Institut for Menneskerettigheder 2011; EMRK art. 14; EU-charter art. 21)

✓✓ Grundlovens ændringsproces er en af verdens mest restriktive. § 88 kræver vedtagelse i to på hinanden følgende parlamenter plus en folkeafstemning, hvor mindst 40% af alle stemmeberettigede stemmer ja. Grundloven er reelt ikke blevet ændret siden 1953. (Lex.dk — Danmarks forfatning)

✓ Nabolande har moderniseret deres grundlove — med gode resultater. Finland gennemførte en stor grundlovsmodernisering i 2000, der eksplicit forankrede menneskets værdighed og individets friheder. Norge opdaterer løbende og har grundlovsfæstet barnets rettigheder og retten til uddannelse. Begge lande har bevaret stabilt demokrati. (Institut for Menneskerettigheder/Louise Holck 2025)

✓ Rigsretten er i strid med grundlæggende retsstatsprincipper. Det er "en anomali i en retsstat, at politikere er sat til at rejse tiltale og udpege dommere til en domstol, der skal afgøre, om en minister har tilsidesat grundloven." Siden 1953 er grundloven kun én gang (Tvind-dommen 1999) blevet brugt til at underkende en lov. (Rytter, citeret i Altinget 2022)

~ Konstruktivt mistillidsvotum styrker sandsynligvis regeringsstabiliteten — men erfaringerne er ikke entydige. Modellen er dokumenteret at reducere hyppige regeringsskift (Tyskland, Spanien), men kritikere påpeger at det kan cementere politisk blokering i fastlåste parlamenter. (Komparativ parlamentarisk forskning)

---

Afvejninger

⚖ Grundloven har stabiliserende funktioner, og ændringer er et alvorligt indgreb. Afvejningen er: et forfatningsdokument der ikke kan opdateres er ikke stærkt — det er stift. Vi vælger at prioritere demokratisk aktualitet over institutionel inerti.

🟡 En grundlovsændring kræver mindst to parlamentsvalg og en folkeafstemning. Det er en langsom proces med risiko for at et midlertidigt flertal ikke er stabilt over tid. Det er ikke et argument imod reform — det er et argument for at begynde nu.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Støtte nedsættelse af en uafhængig grundlovskommission med mandat til at fremlægge forslag til modernisering — efter nordisk forbillede (Island 2011, Norge løbende revisioner)

Denne valgperiode:

• Vedtage et generelt diskriminationsforbud i dansk lovgivning som trin på vejen mod konstitutionel forankring

Næste generation:

• Grundlovsændring der (1) indfører konstruktivt mistillidsvotum, (2) forankrer et generelt diskriminationsforbud, (3) adskiller stat og kirke, (4) indfører en uafhængig forfatningsdomstol, og (5) gør ændringsprocessen mindre restriktiv

---

Kilder

1. Rytter, Jens Elo (2024). "Det er tid til at revidere grundloven." Information, 5. juni 2024. information.dk
2. Holck, Louise / Institut for Menneskerettigheder (2025). "Demokratiet har udviklet sig. Det bør Grundloven også." Berlingske. menneskeret.dk
3. Ritzau/Berlingske (2020). "Flere topjurister vil opdatere landets vigtigste lov." Djøfs jurapanel. ni.dk
4. Statsministeriet (2024). Statsminister Mette Frederiksens tale ved grundlovsfejring i Folketinget, 5. juni 2024. stm.dk
5. Institut for Menneskerettigheder (2011). Diskrimination i Danmark — forslag til et forbud mod diskrimination. ft.dk
6. Lex.dk (2024). "Danmarks forfatning." Den Store Danske. lex.dk
7. Nørrevang, Emil & Lawaetz, Tobias (2022). "Ungdomspolitikere: Vi har brug for en demokratisk og fair forfatningsdomstol." Altinget. altinget.dk

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk