Danmark holder sit løfte til verden — og øger det. Vi opretholder udviklingsbistand over FN's 0,7%-mål og arbejder mod 0,8% af BNI med skarp evidensbaseret prioritering: pengene går til de indsatser der virker bedst. Det koster ca. 1–2 mia. kr. mere om året end nuværende niveau. Det er sikkerhedspolitik, ikke velgørenhed.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: OECD DAC (2025), WHO-estimater for vaccinationer, Mbonigaba et al. (2021), Iwegbu & Dauda (2022), Banerjee & Duflo (2011) — Nobelprismodtagere i økonomi 2019 for RCT-metoden i fattigdomsforskning.

✓✓ Vaccinationsprogrammer er blandt de mest dokumenterede og omkostningseffektive interventioner i udviklingshistorien. WHO estimerer at vaccinationer forhindrer 2–3 millioner dødsfald om året. Udryddelsen af kopper og næsten-udryddelsen af polio er direkte resultater af globale vaccinationsprogrammer støttet af internationale donorer. (WHO; Mbonigaba et al., 2021)

✓✓ Pigeuddannelse er en af de mest robuste interventioner på tværs af RCT-studier. Kvindelig uddannelse er konsistent forbundet med lavere fertilitet, højere husstandsindkomst og bedre børnesundhed på tværs af lande og kontekster. Betingede kontante overførsler betinget af skolegang (conditional cash transfers) har stærk dokumenteret effekt i Kenya, Indien og Bangladesh. (Banerjee & Duflo, 2011; J-PAL 2020)

✓✓ Danmark har i over 40 år leveret mindst 0,7% af BNI til ODA og var i 2024 det fjerde højeste DAC-bidragydende land som andel af BNI (0,71%). Den globale bistandstrend er faldende — dansk lederskab tæller. (OECD DAC, 2025)

✓ Udviklingsbistand reducerer fattigdom og forbedrer husstandsindkomster, særligt når den kombineres med udgiftspolitik på sundhed og uddannelse. En panelanalyse af afrikanske lande 1980–2017 finder signifikant effekt, betinget af modtagerlandets institutionelle kapacitet. (Iwegbu & Dauda, 2022)

~ Ubundet bistand til svage stater kan have begrænset eller negativ effekt. RCT-forskning viser at bistand i lande med høj korruption og svage institutioner kan fortrænge lokal ressourcemobilisering. Mikrolån giver desuden ikke den transformative effekt industrien lover — de hjælper marginalt eksisterende mikrovirksomheder men løser ikke strukturel fattigdom. Det er et argument for skarp prioritering og effektmåling — ikke for at skære ned. (Banerjee & Duflo, 2011; Easterly, 2003)

---

Afvejninger

⚖ 0,8% af BNI er et politisk mål, ikke en videnskabelig konklusion. Det er vores vurdering af hvad et land med Danmarks velstand bør bidrage med til en verden vi er dybt afhængige af. Evidensen understøtter at bistand virker — niveauet er et værdivalg.

🟢 Ingen kendte væsentlige negative sideeffekter ved at øge dansk ODA til 0,8%. Den marginale stigning fra 0,71% til 0,8% er ca. 750 mio.–1,2 mia. kr. om året afhængigt af BNI-vækst.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Forplig Danmark på en optrappingsplan mod 0,8% af BNI med fastlagt årsplan
• Stop enhver omklassificering af flygtningeudgifter eller indenlandske udgifter som ODA

Denne valgperiode:

• Nå 0,8% af BNI inden udgangen af valgperioden
• Indføre obligatorisk effektmåling for alle større bistands-programmer med offentlig rapportering
• Prioritér beviseligt effektive indsatser: vaccinationer, piger i skole, rent drikkevand, klimatilpasning

Næste generation:

• Koordinere med nordiske lande om fælles standarder for evidensbaseret bistand
• Koble klimabistand og udviklingsbistand: de lande der rammes hårdest af klimaforandringer bidrog mindst til dem

---

Kilder

1. OECD DAC (2025). Official Development Assistance 2024 — preliminary figures. https://www.oecd.org/en/about/news/press-releases/2025/04/official-development-assistance-2024-figures.html
2. Mbonigaba, E., Nderu, D. & Chen, S. (2021). Childhood vaccine uptake in Africa: threats, challenges, and opportunities. Journal of Global Health Reports, 5. https://doi.org/10.29392/001c.26312
3. WHO. Immunization: vaccines and biologicals. who.int
4. Iwegbu, O. & Dauda, R.O.S. (2022). Effectiveness of Foreign Aid in Poverty Reduction in Africa: The Role of Fiscal Policy. CBN Journal of Applied Statistics, 13(1), 55–92. https://doi.org/10.33429/cjas.13122.3/9
5. Easterly, W. (2003). Can Foreign Aid Buy Growth? Journal of Economic Perspectives, 17(3), 23–48.
6. Banerjee, A.V. & Duflo, E. (2011). Poor Economics: A Radical Rethinking of the Way to Fight Global Poverty. PublicAffairs. (Nobelpris i økonomi 2019)
7. J-PAL (2020). Conditional Cash Transfers — Evidence Summary. povertyactionlab.org

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk