Hvad DF foreslår
Forslaget er konkret: afgiften på benzin sænkes med 2,68 kroner per liter, diesel med 1,80 kroner, og momsen på begge bringes ned fra 25 til 15 procent. Ifølge partiets egne beregninger koster det staten 5,8 milliarder kroner om året.
Pengene skal findes ved at droppe Energiø Bornholm, udbygningen af havvind og brintrøret gennem Sønderjylland. Altså: vi betaler for billigere benzin i dag ved at skrotte den infrastruktur der skal gøre benzinen overflødig.
Det er ikke bare et klimaproblem. Det er dårlig økonomi.
Hvad eksperterne siger
Den Grønne Tænketank Concito har beregnet, at forslaget vil føre til op til 2,5 millioner tons mere CO2 om året — svarende til cirka 9 procent af Danmarks samlede udledning. Professorer fra Københavns Universitet bakker op om beregningerne.
Nationalbanken er mindst ligeså klar: direktør Christian Kettel Thomsen advarer mod at lempe finanspolitikken under et inflationspres. Energi indgår i produktionen af næsten alt — og afgiftslettelser nu risikerer at brede prisstigningerne til andre sektorer og holde dem der længere.
Med andre ord: billigere benzin i dag kan ende med dyrere alt andet i morgen.
→ Hvad evidensen viser om brændstofafgifter og klimaeffekter kan du læse her: Evidensark — Benzin- og dieselafgifter
Det argument der fortjener et ærligt svar
Messerschmidt har et punkt, der ikke bare kan vinkes væk: der er danskere der ikke har råd til at tanke bilen. Pendlere i Vestjylland og på Lolland der kører 40 kilometer til arbejde, fordi der ikke er et tog. Håndværkere der ikke kan skifte til elbil i morgen. Plejepersonale i skifteholdsarbejde der er afhængige af bilen, fordi busserne ikke kører.
De bliver ramt. Og det er et reelt problem.
Men en generel afgiftssænkning er et upræcist svar på et præcist problem. Dem der tjener mest på billigere benzin, er dem der kører mest — og det er ikke de hårdest ramte. En velhavende pendler fra Nordsjælland i en stor SUV tjener mere på sænkede afgifter end en sosu-assistent i Holstebro i en gammel Polo.
Hvis vi vil hjælpe sosu-assistenten, er der bedre måder at gøre det på.
Hvad vi mener virker bedre
Saglighed vil ikke sænke brændstofafgifterne. Vi mener det ville være at bruge fem milliarder om året på at bevæge os i den forkerte retning.
Vi mener i stedet:
Forhøjet befordringsfradrag og målrettet kørselsgodtgørelse til dem med lang transportvej og lav indkomst. Det rammer præcist — ikke bredt. Det koster langt mindre. Og det hjælper dem der faktisk har brug for hjælp.
Massiv investering i kollektiv transport og ladeinfrastruktur i udkantsdanmark. Svaret på at folk er afhængige af bilen er ikke at gøre benzinen billigere for altid. Det er at give dem et alternativ.
Et stabilt afgiftsniveau der ikke svinger med olieprisen. Den grønne omstilling kræver at virksomheder og familier kan træffe langsigtede beslutninger om elbil, varmepumpe og energirenovering. Afgifter der drejes ned ved hvert geopolitisk chok underminerer præcis de beslutninger.
Vi forstår godt appellen i forslaget. Priserne er høje, og folk er pressede. Men en politik der lover lettelse i dag og overlader regningen til klimaet — og til fremtidige generationer — er en politik vi ikke kan stå inde for.
Det er ikke moralisme. Det er matematik.