Lavere afgifter hjælper bilisten i morgen — og skader ham i overmorgen.
Hvad evidensen viser
Kildegrundlag: Baseret på OECD-rapport og IMF-analyse om energiafgifter, samt danske ekspertudtalelser fra Concito, Nationalbanken og professorer ved Københavns Universitet (2026).
✓✓ Brændstofafgifter reducerer fossilt forbrug og fremskynder den grønne omstilling. Prissignaler er et af de mest veldokumenterede instrumenter til at påvirke transportadfærd: højere pris reducerer kørsel, fremskynder overgang til elbil og øger investeringer i alternativ mobilitet. Effekten er særligt stærk på lang sigt. (OECD, 2021; Parry et al., 2014)
✓✓ DF's forslag vil øge Danmarks CO2-udledning med op til 2,5 millioner tons om året. Den Grønne Tænketank Concito har beregnet klimakonsekvenserne af en nedsættelse i DF's størrelsesorden. Tallene er bekræftet af professorerne Lars Gårn Hansen og Mogens Fosgerau, Københavns Universitet — med forbehold for usikkerhed bl.a. om grænsehandelseffekter. Det svarer til ca. 9% af Danmarks samlede årlige udledning. (Concito, 2026; Hansen & Fosgerau, KU, 2026)
✓✓ Afgiftslettelser under inflationspres risikerer at forlænge og brede prisstigningerne. Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen advarer eksplicit: energi indgår i produktionen af næsten alt, og finanspolitiske lempelser under en energikrise risikerer at brede inflationen til andre sektorer. Nationalbanken anbefaler direkte, at man ikke lemper finanspolitikken yderligere. (Nationalbanken, marts 2026)
✓ Gevinsten ved benzinsænkning er skævt fordelt mod højere indkomster. Dem der kører mest, tjener mest på en afgiftssænkning — og kørsel korrelerer positivt med indkomst på befolkningsniveau. Pendlere i udkantskommuner udgør en vigtig undtagelse: de er ramt af høje priser men har ofte begrænsede alternativer. En generel afgiftssænkning er et upræcist instrument til at hjælpe netop dem. [KRÆVER KILDE — fordelingsanalyse på dansk data, fx fra AE-rådet]
~ Det er omdiskuteret, om midlertidige afgiftslettelser ved kortvarige prisshocks er forsvarlige. Norge og Sverige har begge sænket brændstofafgifterne midlertidigt som følge af krigen i Mellemøsten. Argumentet for er, at en krigsudløst prisspike er fundamentalt anderledes end en afgiftsbaseret pris — og at omstillingsincitamentet ikke forsvinder ved en kortvarig lettelse. Argumentet imod er, at selv midlertidige lempelser udsender et signal om, at afgiftsniveauet er et politisk håndtag der drejes ved ubehag — og det underminerer langsigtede investeringsbeslutninger. (Nationalbanken, 2026; OECD, 2021)
Hvad Saglighed gør
Formål Vi vil beskytte dem der er reelt ramt af høje energipriser — uden at opgive det prissignal der driver den grønne omstilling, og uden at finansiere afgiftslettelser ved at skrotte den infrastruktur der skal gøre benzinen overflødig.
Vores anbefaling
Nej til DF's permanente afgiftssænkning. En varig nedsættelse på 5,8 mia. kr. om året finansieret ved at sløjfe Energiø Bornholm, havvind og brintrøret er dobbeltskadig: den øger CO2-udledningen og fjerner investeringerne i alternativerne på én gang. (Umiddelbart afvisning — denne valgperiode)
Målrettet kompensation til lavindkomst-pendlere i stedet for generelle afgiftslettelser. Forhøjet befordringsfradrag eller direkte kørselsgodtgørelse til lavindkomstgrupper er et mere præcist instrument end en afgiftssænkning, der primært gavner dem der kører mest. (Forhandlingsmål — denne valgperiode)
Massiv udbygning af kollektiv transport og ladeinfrastruktur i udkantsdanmark. Den reelle løsning på udkantsbilismens sårbarhed er alternativer — ikke at holde fossile brændstoffer kunstigt billige. (Langsigtet vision — næste generation)
Stabilt og forudsigeligt afgiftsniveau. Den grønne omstilling kræver langsigtede investeringssignaler. Afgifter der sænkes ved hvert olieprisshock underminerer præcis de beslutninger om elbil, varmepumpe og energirenovering, som omstillingen beror på. (Princip — alle valgperioder)
⚖ Vi vælger langsigtede omstillingsincitamenter frem for kortsigtet afgiftslettelse. Det koster os sandsynligvis vælgere blandt bilister der mærker priserne nu. Men en politik der lover lettelse i dag og overlader regningen til klimaet — og til fremtidige generationer — er en politik vi ikke kan stå inde for. Dem der er ramt hårdest, hjælper vi målrettet — ikke ved at gøre det billigere for alle at bruge mere fossilt brændstof.
→ Se kapitel 5 — Klima og natur → Se kapitel 3 — Lighed og sammenhængskraft
Kilder
- OECD (2021). Taxing Energy Use for Sustainable Development. OECD Publishing. https://doi.org/10.1787/058ca239-en
- Parry, I., Heine, D., Lis, E. & Li, S. (2014). Getting Energy Prices Right: From Principle to Practice. IMF. https://doi.org/10.5089/9781484388570.071
- Concito (2026, 18. marts). Fossile brændstoffer gør os sårbare og gevinsten lander i andres lommer. CONCITO. https://concito.dk/analyser/fossile-braendstoffer-goer-os-saarbare-gevinsten-lander-andres-lommer
- Nationalbanken (2026, 26. marts). Udsigterne for dansk økonomi er præget af vedvarende usikkerhed — pressemøde med direktør Christian Kettel Thomsen. https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/pressemoeder/tidligere-pressemoeder/pressemoede-26-marts-2026
- Hansen, L.G. & Fosgerau, M. (2026, 11. marts). Citeret i DR Nyheder: Flere partier vil have billigere benzin og diesel, men 'det vil koste os dyrt på klimakontoen'. Udtalelserne er mundtlige og ikke publiceret som selvstændigt notat. https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/flere-partier-vil-have-billigere-benzin-og-diesel-men-det-vil-koste-os-dyrt-paa-klimakontoen
Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk