Det der ikke tæller
Når en dansk fjernvarmecentral afbrænder træpiller importeret fra USA, Canada eller Baltikum, udleder den CO₂ til atmosfæren. Den CO₂ er fysisk identisk med CO₂ fra kul. Den opvarmer atmosfæren på nøjagtig samme måde.
Men den tæller ikke i Danmarks officielle klimaregnskab.
Forklaringen er en international regnskabsregel under FN's klimakonvention: CO₂ fra biomasse bogføres i "land-sektoren" hos det land, skoven stammer fra — ikke i energisektoren hos det land, der fyrer med den. Logikken er, at skoven genvokser og optager CO₂ igen over tid, og at man dermed undgår dobbeltbogføring.
Det er ikke en korrupt regel. Men den har to afgørende svagheder.
For det første: Biomasse importeret fra ikke-regulerede lande uden dokumenteret genplantning er ikke klimaneutralt på nogen meningsfuld tidsskala — men det tæller stadig som nul. For det andet: Selv når genplantning sker, tager det årtier. En CO₂-molekyle udledt i dag har den samme opvarmningseffekt uanset om skoven genvokser om 30 år.
Det er en kendsgerning, som klimaforskere har påpeget siden mindst 2009, da en gruppe forskere i tidsskriftet Science kaldte reglen "a critical flaw in climate accounting."
Hvad det betyder for Danmark
Danmarks energisektor ser imponerende ud: udledningerne er faldet fra 26 millioner ton CO₂ i 1990 til 13,6 millioner ton i 2024. Et fald på 48 procent. Men heraf stammer 10,3 millioner ton fra biomassefyring. Den fossile del er faldet til ca. 3-4 millioner ton — det er den reelle succeshistorie.
Medregner vi biomasse i det samlede regnskab, stiger Danmarks udledning fra 38 til over 50 millioner ton. CO₂ fra biomasse er i samme periode steget næsten 400 procent.
Det forklarer en del af et paradoks som mange har bemærket: vi investerer milliarder i grøn omstilling, vi lukker kulkraftværkerne, og alligevel er det svært at forklare, præcis hvad al den investering har købt os — ud over at erstatte kul med træpiller.
Hvad vi mener
Vi mener ikke at al biomassefyring er forkert. I en overgangsperiode kan biomasse spille en rolle — særligt fra restprodukter med dokumenteret genplantning tæt på forbrugeren.
Men vi mener, at et troværdigt klimaregnskab skal vise, hvad der faktisk sker. En succeshistorie der er bygget på tal, der udelader en tredjedel af udledningerne, er ikke en succeshistorie vi kan stole på — og ikke et fundament vi kan planlægge videre på.
Danmark kan med rette være stolt over vindenergi, varmepumper og udfasningen af kul. Den del er reel. Men vi bør holde op med at bruge biomasse-forklædte tal som argument for at vi allerede er godt i gang.
Vi er godt i gang. Vi er bare ikke kommet så langt, som tallene antyder.
Se hvad evidensen viser om biomasse og klimaregnskabet →
Hvad koster det os at planlægge klimapolitik på tal, vi godt ved er ufuldstændige?