Man kan indvende at dansk lobbyisme er anderledes end den amerikanske. Og det er rigtigt. Vi har ikke Koch-brødrenes milliarder der pumpes anonymt ind i politiske kampagner via juridiske konstruktioner designet til at skjule donorer. Vi har korruptionsmålinger der placerer os i verdenstoppen.

Men "bedre end USA" er en lav standard for et land der bør kunne gøre det bedre. Og den måde påvirkning sker på i Danmark — de konsultationer der ikke protokolleres, de analyser der produceres af organisationer finansieret af brancher de analyserer, de embedsmænd der ved at de skal have job i den sektor de regulerer — det er ikke ulovligt, men det er heller ikke synligt.

Det interessante er at løsningen er teknisk simpel og billig. Et lobbyregister koster ikke meget. Det kræver heller ikke nogen juridisk nybrud. Irland, Frankrig, Skotland og EU's egne institutioner har alle implementeret det. Det fungerer. Det øger tilliden til den politiske proces.

Grunden til at det ikke eksisterer er ikke teknisk. Den er politisk: dem der har adgang og indflydelse, foretrækker at adgangen og indflydelsen ikke er synlig. Det er en rationel præference — den er bare ikke forenelig med demokratisk legitimitet.

Vi starter med os selv. Saglighed offentliggør alle møder med interesseorganisationer og erhvervsinteresser løbende. Ikke fordi vi er forpligtet til det. Men fordi vi mener at det er det eneste der er foreneligt med det demokratisyn vi beder andre om at tilslutte sig.