=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Demokrati og sandhed

Danskernes tillid til Folketing er faldet med næsten 20 procentpoint på et årti — og faldet er ikke tilfældigt fordelt.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på nationale surveydata (EVS, Epinion, TrygFonden), peer-reviewede studier (AJPS, BJPS), registerdata fra Danmarks Statistik og komparativ politologisk forskning (OECD, Reuters Institute).

✓✓ Institutionel tillid er faldet strukturelt. Andelen af danskere med tillid til Folketinget faldt fra 68% i 2008 til 55% i 2017 — et fald på 13 procentpoint over ni år. Faldet er størst hos lavindkomstgrupper og lavtuddannede, og gabet er vokset de seneste 10–15 år. (EVS/Danmarks Statistik 2017; Epinion/Altinget 2021)

✓✓ Kløften mellem ansvar og kompetence driver mistillid. To ud af tre danskere mener Folketing og regering har ansvar for landets store problemer — men kun én ud af fire tror de er i stand til at løse dem. Denne kløft er en afgørende mekanisme bag politikerlede. (INVI/Epinion, 2023)

✓✓ Politisk ufinheds og angrebsretorik skader tillid direkte. Et 18-måneders dansk panelstudie med 6.055 borgere dokumenterer ikke-trivielle negative effekter af politisk ufinheds på tillid til politikere, tilfredshed med demokratiet og vilje til at efterleve politikker. (Bøggild & Jensen, AJPS 2024)

✓✓ Algoritmisk forstærkning er et dokumenteret og bevidst designvalg. Moraliserende og følelsesladet sprog spredes med 13–20% større sandsynlighed per ord på sociale medier — bekræftet i en meta-analyse på tværs af 27 studier og 5 laboratorier. Interne platformsdokumenter (Frances Haugen / The Facebook Papers, 2021) viser at platformene internt kendte til algoritmernes bidrag til polarisering og desinformation, og valgte engagement over rettelse. Det er et arkitekturproblem, ikke et indholdsmoderingsspørgsmål. (Brady et al., PNAS 2017 og PNAS Nexus 2025; The Facebook Papers 2021; Reuters Institute Digital News Report)

✓ Statslig desinformation er ikke propaganda om et alternativt narrativ — det er epistemisk sabotage. Rusland, Kina og andre aktørers informationsindsats sigter ikke primært på at overbevise om et konkret synspunkt, men på at underminere selve tilliden til at noget kan være sandt (firehosing, modsatrettede budskaber til forskellige grupper). PET identificerer russisk indblanding som konkret trussel mod dansk demokrati. (PET Årsrapport 2023; Pomerantsev 2019; Rid 2020)

~ Danmark er faktisk en positiv outlier globalt — men krisefortællingen kan skygge for det. En Bayesiansk analyse af 143 lande fra 1958–2019 finder at Danmark er et af blot seks lande med stigende institutionel tillid over perioden. Visse forestillinger om polarisering kan i sig selv forstærke polarisering. (Valgarðsson, Jennings & Stoker, BJPS 2025)

~ Det er uklart i hvilken grad transparenstiltag alene kan genvinde tillid. Forskningen understøtter at strukturelle årsager (ulighed, oplevelse af eksklusion) vejer tungere end kommunikation og spin. Tiltag der kun adresserer synlighed uden at ændre den underliggende indflydelsesasymmetri kan have begrænset effekt. (Gilens & Page 2014; Rapport: Politikerlede 2026)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil genopbygge institutionel tillid ved at fjerne de strukturelle årsager — ikke ved at skrue op for PR. Det kræver åbenhed om indflydelse, vidensbaserede beslutninger og en politisk kultur der fortjener tillid.

Vores anbefaling

  • Obligatorisk, realtids lobbyregister for alle møder med ministre og ordførere (Umiddelbar handlekraft)
  • Obligatorisk offentligt evidensgrundlag før enhver afstemning i Folketinget (Forhandlingsmål)
  • Borgerpaneler som supplement til parlamentarisk beslutningstagning på komplekse, langsigtede emner (Forhandlingsmål)
  • Algoritmisk transparens: offentlige myndigheders AI-brug skal kunne forklares og anfægtes (Forhandlingsmål)
  • Grundlovsreform og modernisering af regeringsdannelsesprocessen (Langsigtede visioner)

⚖ Tillid er ikke kun et spørgsmål om kommunikation. Det er et spørgsmål om magtfordeling. Vi vælger strukturelle ændringer frem for symbolpolitik — og vi starter med os selv.

→ Se kapitel 13 — Demokrati og sandhed i programmet

Kilder

  1. European Values Study / Danmarks Statistik (2017). The European Values Study — Danmark. dst.dk
  2. Epinion for Altinget (2021). "Hver anden dansker har lav tillid til politikere."
  3. INVI/Epinion (2023). "Analyse: Danskernes tillid til politikerne rutsjer ned." Information, oktober 2023. information.dk
  4. Bøggild, T. & Jensen, C. (2024). "When politicians behave badly." American Journal of Political Science, 69(3), 1064–1081. doi:10.1111/ajps.12897
  5. Brady, W.J. et al. (2017). "Emotion shapes the diffusion of moralized content in social networks." PNAS, 114(28). doi:10.1073/pnas.1618923114
  6. Brady, W.J. et al. (2025). "Moral-emotional language on social media." PNAS Nexus. doi:10.1093/pnasnexus/pgaf327
  7. Valgarðsson, V.O., Jennings, W. & Stoker, G. (2025). "A Crisis of Political Trust?" British Journal of Political Science, 55. doi:10.1017/s0007123424000498
  8. Gilens, M. & Page, B.I. (2014). "Testing Theories of American Politics." Perspectives on Politics, 12(3), 564–581. doi:10.1017/s1537592714001595
  9. Reuters Institute (løbende). Digital News Report. Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford.

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.