Den globale krig mod stoffer har kørt i over 100 år. Vi fængsler stofbrugere. Vi beslaglægger narkotika. Vi giver hårdere straffe. Og stofbrug er i dag mere udbredt end da vi begyndte.
Forskning fra WHO og fra tværnationale studier viser gentagne gange at der ingen systematisk sammenhæng er mellem strenghed af narkolove og niveauet af stofbrug. Det afskrækker ikke. Det straffebehæfter — og det gør det sværere at søge hjælp.
Her er hvad forskningen viser om afkriminalisering og misbrug →
Den der frygter for sit job eller sin frihed hvis de søger behandling, søger ikke behandling. Den der fængsles for at have et misbrug, kommer ud med et kriminelt netværk og uden de sociale bånd der gør recovery mulig. Vi skaber det problem vi prøver at løse.
Vi mener ikke at stoffer er ufarlige. Vi mener at straffe folk for at have et misbrug er et valg — et valg som den bedste tilgængelige evidens siger er forkert.
Portugal valgte anderledes. Og Portugal brugte pengene fra fængsling på behandling og støtte i stedet. Det er ikke naivitet. Det er prioritering baseret på hvad der faktisk reducerer skaderne.
Den svære diskussion handler ikke om vi skal "være hårde" eller "bløde" på narkotika. Den handler om hvad vi faktisk vil opnå — og hvad evidensen siger virker.
Hvad koster det os at vente på at have den diskussion?