=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Demokratisk destabilisering

Rusland angriber ikke kun med tanks og malware — men med mistillid. Det er et separat sikkerhedsproblem der kræver et separat svar.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på Buchanan (2020) The Hacker and the State, Galeotti (2019) We Need to Talk About Putin, EU's hybridtrusselsvurderinger (EEAS), og dokumenterede russiske operationer mod europæiske valg og institutioner 2016–2024.

✓✓ Rusland gennemfører systematiske operationer rettet mod demokratiske institutioners troværdighed — ikke kun mod infrastruktur. Dokumenterede eksempler inkluderer: målrettet desinformationskampagne mod det franske præsidentvalg 2017 (Macron Leaks), indblanding i det amerikanske valg 2016, hackerangreb mod den tyske Forbundsdag (2015) og EU's diplomatiske kommunikation (2019). Målene er tillid, ikke ødelæggelse. (Buchanan, 2020; EEAS StratCom, 2024)

✓✓ Cyberoperationer er dårlige signalredskaber men fremragende destabiliseringsredskaber. Statslige cyberoperationer bruges primært til spionage og miljøformning — kortlægning af infrastruktur, manipulation af informationsmiljøet, positionering til fremtidig eskalation. Det giver dem strategisk effekt langt ud over den umiddelbare destruktive skade. (Buchanan, 2020)

✓ Russisk hybrid krig er opportunistisk, ikke planlagt i detaljer. Rusland har ikke en fast doktrin der styrer operationerne (den såkaldte "Gerasimov-doktrin" er en vestlig misfortolkning). Men Rusland har institutionelle kapabiliteter og vilje til at bruge virkemidler demokratier finder ufine: desinformation, korruption af politikere, energipres, organiseret kriminalitet som proxy. Effekten er systematisk selv om midlerne er opportunistiske. (Galeotti, 2019)

✓ Åbne demokratiske informationsmiljøer er strukturelt mere sårbare end lukkede autoritære systemer. Russisk operationer mod demokratier udnytter ytringsfrihed, åbne sociale medier og decentraliserede valgsystemer. Demokratier kan ikke svare in kind uden at undergrave egne værdier — svagheden er asymmetrisk og strukturel. (Buchanan, 2020; Freedom House, 2024)

~ Effekten af desinformationsoperationer på konkrete valgresultater er omdiskuteret. Det er dokumenteret at operationerne finder sted og påvirker den offentlige diskurs. Det er mere omdiskuteret i forskningen i hvilken grad de faktisk ændrer stemmeadfærd. Det primære mål er sandsynligvis ikke at "vinde" valget men at underminere tilliden til selve processen. (Pennycook & Rand, 2021; Roozenbeek et al., 2022)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil sikre at danske og europæiske demokratiske institutioner er robuste over for statsstøttet destabilisering — uden at indskrænke det åbne informationsmiljø der er demokratiets grundlag.

Vores anbefaling

  • Styrket koordinering af attribuering: Danmark og EU bør offentligt navngive statsstøttede cyberoperationer hurtigere og mere koordineret — attribuering er et undervurderet diplomatisk instrument
  • Valginfrastruktur beskyttes som kritisk infrastruktur — med samme krav til sikkerhed og resiliens som energi og kommunikation
  • Mediekritisk undervisning og informationsrobusthed prioriteres — særligt over for unge vælgere
  • Aktivt dansk bidrag til EU's FIMI-mekanisme (Foreign Information Manipulation and Interference) og EEAS StratCom

⚖ Modtræk mod desinformation involverer reelle afvejninger: pres på platforme om indholdsmoderation kan begrænse legitim ytringsfrihed. Statslig "informationsrobusthed" kan glide mod statslig narrativkontrol. Saglighed prioriterer institutionel styrke og mediekritisk kompetence frem for indholdscensur.

→ Se kapitel 14 — Forsvar og beredskab i programmet

Kilder

  1. Buchanan, B. (2020). The Hacker and the State: Cyber Attacks and the New Normal of Geopolitics. Harvard University Press.
  2. Galeotti, M. (2019). We Need to Talk About Putin: How the West Gets Him Wrong, and How to Get Him Right. Ebury Press.
  3. EEAS StratCom (2024). FIMI Threat Landscape 2024. European External Action Service. https://www.eeas.europa.eu/eeas/fimi-threat-landscape-2024_en
  4. Pennycook, G. & Rand, D.G. (2021). The psychology of fake news. Trends in Cognitive Sciences, 25(5), 388–402. https://doi.org/10.1016/j.tics.2021.02.007
  5. Roozenbeek, J. et al. (2022). Susceptibility to misinformation is consistent across question framings and response modes and better explained by myside bias and partisanship than analytical thinking. Judgment and Decision Making, 17(3). https://doi.org/10.1017/S1930297500009086
  6. Freedom House (2024). Freedom on the Net 2024. https://freedomhouse.org/report/freedom-net/2024

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.