=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Livslang læring og omstilling

Danmark er godt med — men dem med mindst uddannelse bruger systemet mindst.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: OECD Education at a Glance (2024), Cedefop-survey (2023), meta-analyse af 97 ALMP-evalueringer (Card et al., 2010) og strukturel analyse af automatisering og løn (Acemoglu & Restrepo, 2022). Nøglekilder er Scite.ai-validerede.

✓✓ Omstillingsbehovet er strukturelt og voksende. Automatisering og task displacement forklarer 50–70% af ændringerne i løn-strukturen i udviklede lande de seneste årtier. Det er ikke primært ufaglærte der rammes — det er kognitivt rutinearbejde på middelindkomstniveau. (Acemoglu & Restrepo, 2022)

✓✓ Kortvarige, arbejdsrettede kurser har dokumenteret positiv beskæftigelseseffekt. En meta-analyse af 97 ALMP-evalueringer finder at kortere, arbejdsmarkedsrettede forløb har mere robust positiv effekt end lange generelle uddannelsesforløb — særligt når der er stærk efterspørgsel på arbejdsmarkedet. (Card, Kluve & Weber, 2010)

✓✓ Deltagelse i voksenuddannelse er socialt skæv i hele Norden. 54% af danskere deltager i voksenuddannelse — men det er primært de allerede veluddannede. Finland og Norge når 58%, men mønstret er det samme: ufaglærte og kortuddannede deltager markant mindre på tværs af alle nordiske lande. (OECD, 2024)

✓ Indkomststab er den primære barriere — ikke manglende motivation. Kvalitative og kvantitative studier finder konsistent at økonomi er den hyppigst angivne årsag til at ufaglærte ikke deltager i efteruddannelse. Det er ikke mangel på kurser eller ønske om at lære. (Cedefop, 2023)

~ AMU-systemet er designet til opdatering, ikke egentlig omstilling. De ~3.000 AMU-kurser er effektive til kortvarig opkvalificering (1–5 dage) i eksisterende fag. Men egentlig omskoling fra ét jobfelt til et andet kræver længerevarende forløb — og det understøtter systemet ikke godt nok. (Cedefop, 2023)

Hvad Saglighed gør

Formål At sikre at alle danskere — uanset uddannelsesbaggrund og indkomstniveau — reelt kan deltage i efteruddannelse og omstilling, og at arbejdsmarkedet kan absorbere de strukturelle forandringer som automatisering medfører.

Vores anbefaling

  • Ret til 6 ugers arbejdsmarkedsrelevant efteruddannelse per år for alle, med fuld indkomstkompensation — uanset ansættelsesstatus (forhandlingsmål)
  • VEU-godtgørelsen løftes til at dække reelle tabte lønindtægter for lavtlønnede — ikke blot et loft der rammer dem hårdest (umiddelbar handlekraft)
  • Individuel uddannelseskonto på finsk model — personbundet pulje til livslang læring (langsigtet vision)

⚖ Vi prioriterer at løse den reelle ulighed i adgang frem for at optimere på administrative udgifter. Retten gælder alle — men indsatsen målrettes dem med kortest uddannelse og størst omstillingsbehov. Den forventede effekt på beskæftigelse og produktivitet vurderes at overstige de direkte udgifter på sigt.

→ Se kapitel 6 — Arbejdsmarked og velfærd i programmet

Kilder

  1. Acemoglu, D. & Restrepo, P. (2022). "Tasks, Automation, and the Rise in US Wage Inequality." Econometrica, 90(5), 1973–2016. https://doi.org/10.3982/ecta19815
  2. Card, D., Kluve, J. & Weber, A. (2010). "Active Labour Market Policy Evaluations: A Meta-Analysis." Economic Journal, 120(548), F452–F477. https://doi.org/10.1111/j.1468-0297.2010.02387.x
  3. Cedefop (2023). European Skills and Jobs Survey 2023. cedefop.europa.eu
  4. OECD (2024). Education at a Glance 2024: OECD Indicators. OECD Publishing.

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.