Fremtidens virksomheder bygger på viden og software — men finansieringssystemet er designet til maskiner og bygninger.
Hvad evidensen viser
Kildegrundlag: Baseret på makroøkonomisk analyse (Haskel & Westlake, Princeton University Press 2017; peer-reviewed via IMF Economic Review og Journal of Cultural Economics) og OECD-forskning i produktivitetsgabet.
✓✓ Udviklede økonomier investerer nu mere i immaterielle aktiver end i materielle. Siden ca. 2000 har virksomheder i de fleste OECD-lande investeret mere i software, design, branding, F&U og organisationsprocesser end i maskiner, bygninger og udstyr. Det er ikke en tech-sektor-tendens — det gælder på tværs af industrier. (Haskel & Westlake, 2017)
✓✓ Immaterielle investeringer har fire egenskaber der adskiller dem fundamentalt fra materielle: de er skalérbare, skaber spill-overs, er synergistiske og har sunkede omkostninger. Skalérbarhed favoriserer vinder-tager-mest-dynamikker; spill-overs skaber underinvestering; synergier favoriserer store aktører med bred portefølje; sunkede omkostninger øger risikoen for dem der ikke kan opnå lånefinansiering. (Haskel & Westlake, 2017)
✓✓ Der er en voksende produktivitetskløft mellem frontvirksomheder og gennemsnittet. OECD-forskning på tværs af 23 lande dokumenterer at de mest produktive virksomheder er blevet markant mere produktive siden 2001, mens gennemsnittet stagnerer. Peer-reviewed forskning viser direkte at immaterielle aktiver driver denne kløft: virksomheder med høj immateriel-investering øger produktiviteten markant hurtigere end dem med lav. (Andrews, Criscuolo & Gál, 2015; Le Mouel & Schiersch, 2023)
✓ Finansieringssystemet diskriminerer strukturelt imod immaterielle forretningsmodeller. Banker vurderer kreditrisiko primært på baggrund af fysisk sikkerhed. Software, patenter og kundedatabaser er svære at pantsætte og svære at realisere ved konkurs. Det giver iværksættere med immaterielle forretningsmodeller systematisk dårligere adgang til lånefinansiering end sammenlignelige virksomheder med materielle aktiver. (Haskel & Westlake, 2017) [KRÆVER KILDE: dansk bankdata]
~ Spill-overs fra F&U er dokumenteret, men størrelsen er omtvistet. Den sociale afkastrate af F&U overstiger den private — forskning viser positive vidensoverførsler til konkurrenter og leverandører. Størrelsen og varigheden af disse effekter varierer dog betydeligt på tværs af sektorer og studier. (Arrow, 1962; Griliches, 1992; Pisár et al., 2020)
Hvad Saglighed gør
Formål At sikre at adgang til kapital og finansiering i Danmark ikke afhænger af hvilken type aktiver en virksomhed bygger på — og at de virksomheder der skaber viden og innovation har de samme muligheder for at vokse som dem der bygger fabrikker.
Vores anbefaling
- Offentlige medfinansieringsordninger målrettes iværksættere og SMV'er med immaterielle forretningsmodeller uden adgang til traditionel bankfinansiering (forhandlingsmål) → se Løsnings-evidensark
- Øg det offentlige bidrag til erhvervsrettet F&U for at kompensere for den strukturelle underinvestering spill-overs skaber (forhandlingsmål)
- Evaluer konkursreglernes slagside overfor iværksættere med immaterielle forretningsmodeller (umiddelbar handlekraft)
⚖ Offentlig risikokapital indebærer en reel risiko for tab af offentlige midler. Saglighed accepterer denne risiko fordi den private kapital strukturelt underprioriterer immaterielle forretningsmodeller — og fordi samfundets gevinst ved innovation med positive spill-overs overstiger det private tab ved mislykket investering.
→ Se kapitel 12 — Erhvervspolitik i programmet
Kilder
- Haskel, J. & Westlake, S. (2017). Capitalism without Capital: The Rise of the Intangible Economy. Princeton University Press.
- Andrews, D., Criscuolo, C. & Gál, P. (2015). Frontier Firms, Technology Diffusion and Public Policy. OECD Research Note. https://doi.org/10.1787/5jrql2q2jj7b-en
- Le Mouel, M. & Schiersch, A. (2023). Intangible capital and productivity divergence. Review of Income and Wealth, 70(3), 605–638. https://doi.org/10.1111/roiw.12653
- Pisár, P., Ďurčeková, I. & Stachová, M. (2020). The contribution of innovation actors into business R&D funding. E+M Ekonomie a Management, 23(1), 121–134. https://doi.org/10.15240/tul/001/2020-1-009
- Arrow, K.J. (1962). Economic welfare and the allocation of resources for invention. In R.R. Nelson (Ed.), The Rate and Direction of Inventive Activity. Princeton University Press.
- EU-Kommissionen (2024). European Innovation Scoreboard 2024. https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/innovation/scoreboards_en
Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk