=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Landbrug og fødevarer

Grundvandet er truet, vandmiljøet lever ikke op til EU-krav — og vi ved det siden årtier.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på GEUS' systematiske grundvandsovervågning siden 1990, tre årtiers danske vandmiljøforskning (Carstensen et al., 2006; Riemann et al., 2016; Andersen et al., 2014), og intern rapport om dansk kødforbrug (Saglighed, 2026).

✓✓ Pesticider overskyder EU's drikkevandsnorm (0,1 µg/l) i ca. 25–30% af undersøgte danske grundvandsboringer. Det hyppigst fundne stof er BAM (2,6-dichlorobenzamid), en nedbrydningsprodukt fra herbicider der var forbudt allerede i 1997. Grundvand er en ikke-fornyelig ressource på menneskelig tidsskala — forurening er praktisk talt permanent. (Gosk et al., 2007; Brüsch, 2005 via Zhang et al., 2009)

✓✓ Dansk landbrug er den dominerende kilde til kvælstofbelastning af fjorde og kystvande. Til trods for en reduktion i kvælstofindtilledningerne på ca. 50% siden 1990 er danske kystfarvande endnu ikke klassificeret som "upåvirket af eutrofiering." Ålegræsets udbredelse — den biologiske nøgleindikator — er ikke vendt tilbage til historisk niveau. (Andersen et al., 2014; Riemann et al., 2016; Carstensen et al., 2006)

✓✓ Genopretning af vandmiljøet er langsom på grund af tidsforsinkelser på år til årtier. Kvælstof bundet i jord og grundvand frigives gradvist, og sedimenter i havbunden er en intern kilde der fortsætter med at belaste vandmiljøet selv efter at overfladekilderne er reducerede. (Carstensen et al., 2006; Riemann et al., 2016)

✓✓ Dansk landbrug tegner sig for ca. 33% af Danmarks territoriale drivhusgasudledninger — primært fra metan ved drøvtyggeres fordøjelse (7,2 mio. ton CO₂e i 2024) og lattergas fra gødningshåndtering (3,9 mio. ton CO₂e). Landbrugets relative andel er steget fra ca. 22% i 1990 til 33% i dag, fordi alle andre sektorer har reduceret hurtigere. (Danmarks Statistik 2024; Klimarådet, Klima i tal 2025; Saglighed intern rapport: CO₂-udledning — globalt og dansk overblik, 2026)

~ Effekten af de enkelte virkemidler til kvælstofreduktion er omdiskuteret. Der er faglig enighed om at reduktioner er nødvendige og virker, men uenighed om præcis hvilke virkemidler der er mest omkostningseffektive. En smart-market tilgang med omsættelige kvælstofkvoter estimeres at reducere reguleringsomkostningerne med op til 56% sammenlignet med ensartet kommandoregulering. (Hasan et al., 2022; DCE, Aarhus Universitet)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil sikre at fremtidige generationer arver rent grundvand og et vandmiljø i god tilstand — og at omstillingen sker med landmændene som partnere, ikke ofre.

Vores anbefaling

  • Pesticidstop i følsomme indvindingsområder med reel kompensation til berørte landmænd (umiddelbart handlekraft)
  • Bindende kvælstofreduktionsmål baseret på uafhængig faglig anbefaling — med virkemiddelstøtte til landmændene (denne valgperiode)
  • National fødevaresikkerhedsstrategi med mål for selvforsyningsgrad på basisfødevarer (denne valgperiode)
  • Gradvis og planlagt reduktion af husdyrproduktionens klimaaftryk med ordentlig kompensation (næste generation)

⚖ Beskyttelse af grundvand og vandmiljø kræver restriktioner på landbrugspraksis i bestemte områder. Det er en afvejning af individuel produktionsret over for en fælles ressource. Sagligheds position: fællesskabets ret til rent drikkevand vejer tungere — men kompensationen skal afspejle det reelle tab.

→ Se kapitel 8 — Landbrug og fødevarer i programmet

Kilder

  1. Gosk, E., Levins, I., & Jørgensen, L. F. (2007). Shallow groundwater quality in Latvia and Denmark. GEUS Bulletin, 13, 65–68. https://doi.org/10.34194/geusb.v13.4979
  2. Zhang, P., Aagaard, P., & Nadim, F. (2009). Sensitivity analysis of pesticides contaminating groundwater by applying probability and transport methods. Integrated Environmental Assessment and Management, 5(3), 414–425. https://doi.org/10.1897/ieam_2008-087.1
  3. Andersen, J. H., Fossing, H., & Hansen, J. W. (2014). Nitrogen Inputs from Agriculture: Towards Better Assessments of Eutrophication Status in Marine Waters. Ambio, 43(7), 906–913. https://doi.org/10.1007/s13280-014-0514-y
  4. Carstensen, J., Conley, D. J., & Andersen, J. H. (2006). Coastal eutrophication and trend reversal: A Danish case study. Limnology and Oceanography, 51(1 part 2), 398–408. https://doi.org/10.4319/lo.2006.51.1_part_2.0398
  5. Riemann, B., Carstensen, J., Dahl, K., et al. (2016). Recovery of Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading. Estuaries and Coasts, 39(1), 82–97. https://doi.org/10.1007/s12237-015-9980-0
  6. Hasan, S., Hansen, L. B., & Smart, J. C. R. (2022). Tradeable Nitrogen Abatement Practices for Diffuse Agricultural Emissions. Environmental and Resource Economics, 82(1), 29–63. https://doi.org/10.1007/s10640-022-00657-2
  7. Saglighed (2026). Intern rapport: Kødforbrug — forbrug, bæredygtighed og sundhed.
  8. DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. https://dce.au.dk/

Mere evidens. Færre løfter.