=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Kriminalitet og straf

Hårdere straffe stopper ikke kriminalitet — sandsynligheden for at blive grebet gør.

Hvad evidensen viser

✓✓ Strafcertitude virker. Straflængde gør det ikke. Sandsynligheden for at blive opdaget og straffet har dokumenterede afskrækkende effekter. Straffens hårdhed har meget begrænset marginaleffekt ud over et vist niveau — fordi potentielle gerningsmænd diskonterer fremtidige omkostninger kraftigt. Det er formentlig kriminologiens mest veletablerede enkeltresultat. (Nagin 2013, Annual Review of Criminology; meta-analyse af 40+ studier: Pratt et al. 2006)

✓ Fængsling kan øge risikoen for ny kriminalitet. Særligt for ikke-voldelig kriminalitet: afbrydelse af uddannelse og beskæftigelse, stigmatisering og eksponering for kriminelt netværk under afsoningen driver recidiv. Et ekstra fængselsår øgede post-løsladelseskriminalitet med ca. 4–5 % i et kausalt studie. (Mueller-Smith 2015; Aizer & Doyle 2015, QJE)

✓✓ Tidlig indsats i barndommen er det mest effektive og billigste kriminalitetsinstrument vi har. Randomiserede forsøg viser 40–50 % reduktion i voksenkriminalitet ved kvalitetsbaseret førskoleindsats for udsatte familier. Heckman estimerer samfundsmæssigt afkast på 7–12 % per år — langt over alternativerne. (Heckman et al. 2010; Olds et al. 1998)

✓✓ Kognitiv adfærdsterapi (KAT) reducerer recidiv med ~25 %. Det er den mest robuste enkeltintervention i rehabiliteringslitteraturen — og en af de mest omkostningseffektive. Effekten holder på tværs af alder, køn og kriminalitetstype. (Landenberger & Lipsey 2005; meta-analyse af 58 studier)

✓✓ "Scared Straight"-programmer øger kriminalitet. Programmer der udsætter unge for råbende fanger for at afskrække dem, øger kriminalitet med 60–70 % sammenlignet med ingen indsats. Det er en af kriminologiens klareste iagttagelser. (Petrosino et al. 2013, Cochrane Systematic Review)

~ Normaliseringsprincippet i nordiske fængsler bidrager formentlig til lavt recidiv — men den kausale effekt er svær at isolere. Skandinaviske fængsler opererer under princippet om at livet i fængslet skal ligne livet udenfor. De nordiske lande har lav recidiv og lav fængselsrate, men mange faktorer varierer simultant. (Reindorf Antwi et al. 2021; Pratt 2008)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil reducere kriminalitet ved at investere i det, der virker: tidlig indsats, behandling og rehabilitering. Straf skal være sikker og konsekvent — ikke nødvendigvis hård.

Vores anbefaling

  • Umiddelbart: Styrk politiets tilstedeværelse og opklaringsprocent. Det er certituden — ikke strafferammen — der afskrækker.
  • Umiddelbart: Udvid KAT-baserede programmer i fængsler og kriminalforsorgen. Evidensen er stærk, prisen er lav.
  • Forhandlingsmål: Prioriter tidlig indsats over for udsatte familier og børn systematisk frem for udgifter i den tunge ende af systemet. En investeret krone tidligt er mere virksom end fem sent.
  • Forhandlingsmål: Stop brugen af programmer uden dokumenteret effekt — herunder kortvarige forebyggelseskampagner og programmer af "Scared Straight"-typen.
  • Langsigtet vision: Bevæg det danske fængsels- og behandlingssystem mod et genoprettende paradigme med stærkere brug af restorative justice for visse lovovertrædelsestyper.

⚖ Vi tager uskadeliggørelsesargumentet seriøst for alvorlig og voldelig kriminalitet — frihedsberøvelse er legitimt her. Men for ikke-voldelig kriminalitet er den kriminogene effekt af lange straffe et argument for kortere og mere målrettede reaktioner. Det er et valg om hvad vi faktisk vil opnå med straf.

→ Se kapitel 10 — Retspolitik og kriminalitet

Kilder

  1. Nagin, D.S. (2013). Deterrence in the Twenty-First Century. Annual Review of Criminology, 42. doi:10.1086/670398
  2. Pratt, T.C. et al. (2006). The empirical status of deterrence theory: a meta-analysis. Taking Stock: The Status of Criminological Theory.
  3. Mueller-Smith, M. (2015). The Criminal and Labor Market Impacts of Incarceration. University of Michigan working paper.
  4. Aizer, A. & Doyle, J.J. (2015). Juvenile Incarceration, Human Capital and Future Crime. Quarterly Journal of Economics, 130(2). doi:10.1093/qje/qjv003
  5. Heckman, J.J. et al. (2010). The Rate of Return to the HighScope Perry Preschool Program. Journal of Public Economics, 94. doi:10.1016/j.jpubeco.2009.11.001
  6. Olds, D.L. et al. (1998). Long-term effects of nurse home visitation on children's criminal and antisocial behavior. JAMA, 280(14). doi:10.1001/jama.280.14.1238
  7. Landenberger, N.A. & Lipsey, M.W. (2005). The positive effects of cognitive-behavioral programs for offenders. Journal of Experimental Criminology, 1(4). doi:10.1007/s11292-005-3541-7
  8. Petrosino, A. et al. (2013). Scared Straight and other juvenile awareness programs. Cochrane Systematic Review. doi:10.4073/csr.2013.5
  9. Lochner, L. & Moretti, E. (2004). The Effect of Education on Crime. American Economic Review, 94(1). doi:10.1257/000282804322970751
  10. Braga, A.A., Weisburd, D. & Turchan, B. (2019). Focused deterrence strategies and crime control. Criminology & Public Policy, 18(3). doi:10.1111/1745-9133.12438
  11. Sherman, L. & Strang, H. (2007). Restorative Justice: The Evidence. The Smith Institute. smith-institute.org.uk
  12. Andrews, D.A. & Bonta, J. (2010). The Psychology of Criminal Conduct, 5th ed. LexisNexis.

Mere evidens. Færre løfter.