=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Uddannelse og trivsel

Uddannelsessystemet sorterer stadig — og vi ved præcis hvornår og hvorfor gabene opstår.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på Børne- og Undervisningsministeriets nationale trivselsmålinger (2024/25), Sundhedsstyrelsen (2024), EU Education and Training Monitor (2025), OECD TALIS (2024) og Hanushek & Rivkin (2012). Nøglekilder er Scite.ai-validerede.

✓✓ Psykisk mistrivsel blandt unge er en dokumenteret folkesundhedskrise med markant kønsulighed. Hver tredje ung kvinde og hver femte ung mand (16–24 år) rapporterer dårligt mentalt helbred. 40% af piger og 27% af drenge i gymnasiet oplever ugentlig stress. Andelen af 10–24-årige med diagnosticeret psykisk lidelse — angst, depression, ADHD — er steget markant over de seneste 20–30 år. (Sundhedsstyrelsen, 2024; Vidensråd for Forebyggelse, 2023)

✓✓ Lærerkvalitet er den enkeltfaktor der har størst dokumenteret effekt på elevernes læring. Forskning på tværs af lande finder store variationer i lærereffektivitet — og disse variationer er den primære driver bag ulighed i elevresultater, ikke skolernes fysiske rammer eller ressourceniveau alene. (Hanushek & Rivkin, 2012, Annual Review of Economics)

✓ Erhvervsuddannelserne har faldende søgning trods høje beskæftigelsesrater. Ca. 19,9% af ansøgere til ungdomsuddannelse valgte EUD i 2024 — en faldende andel. Danmark placerer sig som nr. 22 i Europa på andelen af unge i erhvervsuddannelse. Det sker på trods af at 87,7% af nyuddannede EUD-elever er i beskæftigelse. Afstanden mellem uddannelsens faktiske kvalitet og dens omdømme er et systemskabt problem. (EU Education and Training Monitor, 2025; FHO, 2024)

✓ Folkeskoleelevernes trivsel er langsomt på vej tilbage efter fald, men støtte og inspiration mangler. 87,1% af elever (4.–9. kl.) rapporterer høj generel trivsel i 2024/25 — en marginal stigning fra 86,1% året før. Indikatoren "støtte og inspiration" er den lavest scorende (3,1 ud af 5) og er direkte koblet til lærernes arbejdsvilkår og ressourcer. (Børne- og Undervisningsministeriet, 2025)

~ Sammenhængen mellem testpres og trivselsfald er sandsynlig men ikke entydigt bevist. Der er tydelig korrelation mellem perioden med øget testregime og faldende trivselsmålinger, men kausalkæden er svær at isolere. Internationale studier peger på at stærkt fokus på standardiserede tests kan underminere trivsel — særligt for piger og socialt udsatte elever. (Marquez et al., 2022, Child Indicators Research)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil have et uddannelsessystem der finder og udvikler det hver enkelt er god til, ikke et der sorterer i vindere og tabere. Det kræver løft af lærerne, ligestilling af EUD og en folkeskole stærk nok til at ingen føler de skal vælge den fra.

Vores anbefaling

  • Markant løft af læreruddannelsens status, selektion og arbejdsvilkår — lærerne er nøglen (forhandlingsmål)
  • Ligestilling af EUD og gymnasiale uddannelser i pr.-elev-finansiering (umiddelbar handlekraft)
  • Praktikpladsgaranti med øget arbejdsgiverbidrag for virksomheder der ikke bidrager (forhandlingsmål)
  • Nationalt trivselsmål offentliggjort på skoleniveau — med opfølgning der forpligter (umiddelbar handlekraft)
  • Adgang til skolepsykolog i alle folkeskoler (forhandlingsmål)

⚖ Vi prioriterer strukturelle investeringer i lærere og erhvervsuddannelser frem for symbolske statusmarkører. EUD-ligestilling koster på finansloven — men den reelle omkostning ved fortsat underprioritering er manglende arbejdskraft til den grønne omstilling og dyre servicesvigt årtier frem.

→ Se kapitel 04 — Uddannelse, dannelse og trivsel i programmet

Kilder

  1. Sundhedsstyrelsen (2024). Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og unge. sst.dk
  2. Vidensråd for Forebyggelse (2023). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10–24 år. vidensraad.dk
  3. Hanushek, E.A. & Rivkin, S.G. (2012). The Distribution of Teacher Quality and Implications for Policy. Annual Review of Economics, 4, 131–157. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-080511-111001
  4. Børne- og Undervisningsministeriet (2025). Trivselsmåling 2024/25 — folkeskolen. uvm.dk / uddannelsesstatistik.dk
  5. Europa-Kommissionen (2025). Education and Training Monitor 2025: Denmark. Publications Office of the EU.
  6. FHO — Fagbevægelsens Hovedorganisation (2024). Danmark på en tredjeplads i det europæiske færdigheds-indeks 2024. fho.dk
  7. Marquez, J., Lambert, L. & Cutts, M. (2022). Geographic, Socio-Demographic and School Type Variation in Adolescent Wellbeing. Child Indicators Research, 16, 797–836. https://doi.org/10.1007/s12187-022-09993-7
  8. Orben, A. & Przybylski, A.K. (2019). The association between adolescent well-being and digital technology use. Nature Human Behaviour, 3, 173–182. https://doi.org/10.1038/s41562-018-0506-1 — Scite.ai-valideret: 1.319 citerende publikationer; finder effekter "too small to warrant policy change"
  9. Odgers, C.L. (2018). Smartphones are bad for some teens, not all. Nature, 554, 432–434. https://doi.org/10.1038/d41586-018-02109-8 — Scite.ai-valideret: 173 citerende publikationer

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.