Uddannelsessystemet sorterer stadig i vinder og taber allerede i folkeskolen. Erhvervsuddannelser behandles som andenvalg. Og vi ser en generation af børn og unge der mistrives i et omfang vi aldrig har set før — med angst, pres og isolation som hverdagsvilkår.

Uddannelse er det tætteste vi kommer på et universalmiddel i samfundspolitikken. Det øger indkomst, forbedrer sundhed, styrker demokratisk deltagelse, reducerer kriminalitet og er den stærkeste enkeltstående faktor for social mobilitet.

Vi vil ikke have et uddannelsessystem der producerer frustrerede unge. Vi vil have et der finder og udvikler det hver enkelt er god til — og som opdager dem der har det svært, inden det er for sent. =

Se konkrete løsninger ↓

Folkeskolen — fundamentet der skal holde

Folkeskolen er samfundets vigtigste institution. Ikke fordi den er den mest prestigefulde, men fordi den er den mest universelle. Det er her alle børn — uanset baggrund — mødes og formes. Og det er her uligheden begynder — eller brydes.

Udfordringen

• Lærerne er under pres: Lærerne er nedslidte og for få. Klassekvotienterne er for høje. Arbejdsvilkårene giver ikke tid til forberedelse og faglig fordybelse.
• Privatskoleflugten: En voksende gruppe forældre fravælger folkeskolen til fordel for privatskoler — ikke fordi de er imod fællesskabet, men fordi de ikke stoler på at folkeskolen er god nok. Det er en selvforstærkende spiral.
• Trivselsfaldet: Psykisk mistrivsel, præstationsangst og ensomhed er stigende — særligt blandt piger i udskolingen. Et testregime og en målstyring har skabt en præstationskultur der skader de mest sårbare elever.

Det gør vi

Lærerne er nøglen:

• Markant forbedring af læreruddannelsens status, selektion og indhold
• Reelle arbejdsvilkår der giver tid til forberedelse, efteruddannelse og kollegial sparring
• Konkurrencedygtig løn der tiltrækker de bedste til faget

=

Trivsel som kerneopgave:

• Nationalt trivselsmål der måles og offentliggøres på skoleniveau
• Adgang til skolepsykolog og støtteperson i alle folkeskoler
• Reduktion af testpres og målstyring der skaber præstationsangst
• Gratis SFO og lektiehjælp i udsatte områder eliminerer ulighed tidligt

Stærk nok til at ingen føler de skal vælge den fra:

• En folkeskole som ressourcestærke forældre aktivt vælger — ikke fordi de har råd til andet, men fordi den er bedre

=

---

Erhvervsuddannelserne — Danmarks undervurderede styrke

Danmark har brug for elektrikere, tømrere, kokke, SOSU-assistenter, mekanikere og smede. Det har vi nu, og det har vi om 20 år — muligvis mere end nogensinde, i takt med at den grønne omstilling kræver hænder. Alligevel behandler vi erhvervsuddannelserne som andenklasse. Det er en fornærmelse mod håndens arbejde. Og det er en strategisk fejl.

Udfordringen

• Ressourceulighed: Erhvervsuddannelserne har lavere pr.-elev-finansiering end de gymnasiale uddannelser. Ingen begrundelse for det holder vand.
• Praktikpladsmangel: Det er urimeligt at unge der har valgt en erhvervsuddannelse, ikke kan finde praktikplads. Det er ikke den unges ansvar — det er et systemsvigt.
• Kulturelt hierarki: Gymnasiet signaleres som kongevejen. EUD signaleres som andetvalget. Det er forkert.

Det gør vi

Ligestilling af ressourcer:

• Erhvervsuddannelserne får samme pr.-elev-finansiering som de gymnasiale uddannelser

Praktikpladser som samfundsansvar:

• Praktikpladsgaranti understøttet af øget arbejdsgiverbidrag for virksomheder der ikke bidrager

Faglig stolthed og status:

• Styrk det håndværksmæssige og fagspecifikke til et niveau der anerkendes og respekteres — ikke ved at gøre EUD til et mini-gymnasium
• Markedsføring der matcher virkeligheden: et ungt menneske der bliver dygtig elektriker eller ernæringsteknolog skaber enorm samfundsværdi

=

---

Det gymnasiale og videregående uddannelsessystem

Gymnasiet skal ikke kun forberede til universitetet. Det skal forberede til livet — og til en demokratisk deltagelse der kræver evnen til at navigere kompleksitet, skelne fakta fra mening og indgå i konstruktiv uenighed.

Udfordringen

• For snævert fokus: Det gymnasiale system producerer primært ansøgere til videregående uddannelser. De dannende mål er nedprioriteret.
• Adgangskrav cementerer ulighed: Kvotientsystemet favoriserer dem der har haft ressourcer til ekstra forberedelse.
• Uærlig dimensionering: Det er ikke en tjeneste over for de unge at optage dem på uddannelser der ikke fører til beskæftigelse.

Det gør vi

Styrkelse af almen dannelse:

• Kritisk tænkning, mediekendskab, demokratiforståelse og filosofi som reelle kernefag — ikke valgfag
• Statistik og sandsynlighedsforståelse som obligatorisk kompetence
• Praktisk træning i at navigere en informationsverden præget af manipulation og interesser
• AI-litteracitet som obligatorisk kompetence: forståelse af hvad AI er og ikke er, hvad der kan outsources og hvad der kræver menneskelig dømmekraft, og hvordan AI-systemer påvirker information, arbejdsmarked og demokrati. Det er ikke en teknisk kompetence — det er dannelse

Mere retfærdig adgang:

• Reform af adgangssystemet i retning af bredere og mere retfærdige optagelseskriterier

Universiteterne som kritiske institutioner:

• Forskningsfrihed er ikke til forhandling — forsvar universiteternes uafhængighed fra kortsigtede erhvervs- og politiske interesser
• Invester i grundforskning uden krav om umiddelbar anvendelighed

---

Livslang læring — fremtidens fundament

AI og automatisering omformer arbejdsmarkedet hurtigere end vores uddannelsessystem er bygget til at håndtere. Det job der fylder dit CV i dag, eksisterer måske ikke om 15 år. Det er ikke en katastrofe — hvis vi har et system der hjælper folk igennem overgangen.

Udfordringen

• Systemet er designet til opdatering, ikke omstilling: AMU-systemet er effektivt til kortvarig kompetenceopgradering, men understøtter ikke egentlig omskoling til nyt jobfelt.
• Deltagelsen er socialt skæv: Voksenuddannelse bruges mest af dem der allerede har mest uddannelse. Dem med størst omstillingsbehov deltager mindst.
• Økonomi er barrieren: Det er ikke mangel på kurser eller motivation — det er manglende indkomstdækning under efteruddannelse der holder folk væk.

Det gør vi

Ret til efteruddannelse:

• Alle lønmodtagere får ret til dokumenteret relevant efteruddannelse finansieret via en kombination af arbejdsgiver, stat og individ — markant styrket i forhold til i dag
• Indkomstdækning under efteruddannelse — ikke kun et tilbud til dem der allerede har overskud

Anerkendelse af realkompetencer:

• En erfaren håndværker med 20 års praktisk viden skal ikke starte fra bunden — styrk systemet for anerkendelse og dokumentation af realkompetencer

Omstillingssikkerhed:

• Dem hvis job forsvinder i den digitale eller grønne omstilling skal have en reel og tryg vej til noget nyt — med indkomst under omskoling og garanti for relevant undervisningstilbud inden for rimelig geografisk afstand

→ Se kapitel 6 — Arbejdsmarked og velfærd for konkrete tiltag om omstillingssikkerhed og platformsøkonomi.

---

Måltal og ansvarlighed

Mål	Baseline (2026)	Sagligheds ambition (2035)
Andel unge der fuldfører en ungdomsuddannelse	84% (25-årige, 2023)	95%
EUD-søgning som andel af ungdomsårgangen	~19,9% (2024)	25%
Lærere der vurderer deres arbejdsvilkår som gode	91% jobtilfredshed (TALIS 2024) — men 1/3 forlader faget inden 5 år	Markant forbedret fastholdelse
Voksne i efteruddannelse per år	54% deltager (OECD 2024) — socialt skæv deltagelse	Fordoblet deltagelse blandt kortuddannede
Elever med høj trivsel i folkeskolen	87,1% (2024/25, svag stigning)	Vedvarende stigning over 90%

---

Dannelse er ikke et luksusgode

Et samfund af mennesker der ved hvad de laver, men ikke ved hvem de er eller hvilken verden de lever i, er sårbart. Et samfund af kritisk tænkende, empatiske og demokratisk engagerede borgere er robust. Det er den uddannelse vi vil bygge — ikke fordi det er smukt, men fordi det er det eneste der holder i det lange løb.