Hvad påstår politikerne?

I debatten om formueskat og kapitalbeskatning fremstilles det danske skattesystem som grundlæggende fair og progressivt. LA og borgerlige partier argumenterer mod yderligere beskatning af kapital med henvisning til at alle allerede betaler deres skat — og at indgreb vil drive kapital og iværksættere ud af landet.

Første del af den påstand er dokumenteret forkert.

Hvad viser data?

Milliardærers effektive personlige skatterate er dokumenteret til 0–0,5% af formuen. EU Tax Observatory (2023) — den ledende internationale forskningstank på skatteulighed, ledet af økonom Gabriel Zucman — dokumenterede dette for USA og Frankrig. Den mekanisme der muliggør det, er universel i vestlige lande med tilsvarende skattestrukturer: formue akkumuleres primært via urealiserede kapitalgevinster i holdingselskaber, der kun beskattes ved salg. En lønmodtager med 800.000 kr. om året betaler topmarginalskat. En milliardær der lader formuen vokse i et holdingselskab, betaler ingenting, så længe der ikke sælges.

Top 1% ejer ca. 20% af den samlede danske formue (eksklusive pensionsformue). Det er dokumenteret af Jakobsen, Jakobsen, Kleven & Zucman (2020, Quarterly Journal of Economics) — en af de metodisk mest robuste analyser af dansk formueulighed, baseret på fulde skatteregistre.

Det nuværende system beskattes ikke progressivt på formue — tværtimod. Det skyldes konstruktionen: indkomst fra arbejde beskattes progressivt. Men den største formueakkumulation sker via kapitalafkast — aktiestigninger, ejendomsgevinster — der enten er lavere beskattet end arbejdsindkomst eller slet ikke beskattet ved akkumulering. En lønmodtager betaler 56% i marginal skat. En kapitalfondspartner der tager en milliardgevinst som kapitalindkomst betaler 42% — og kun ved realisation.

Er kapitalflugtrisikoen fra en formueskat reel? Delvist — men mere begrænset end Norges case antyder. Et nyere studie (Jakobsen, Kleven & Kolsrud, 2024) analyserede direkte migrationssvar på formueskat i Sverige og Danmark og fandt at migrationselasticiteten er lille: en stigning på ét procentpoint i den effektive formueskatrate reducerer antallet af velhavende skatteydere med under 2% i steady state. Norges emigration (ca. 300 multimillionærer i 2022–2024) var sandsynligvis en annonceringseffekt forstærket af en dobbeltbelastning med udbytteskat — ikke en generalisérbar empirisk lov.

Et vigtigt forbehold: Der er reelle faglige diskussioner om instrumentet. IMF og OECD foretrækker kapitalindkomstskat og arveafgift frem for en formueskat, fordi formueskat kan ramme illikvide erhvervsejere og skabe praktiske vurderingsproblemer. Men det er en diskussion om hvordan man sikrer progressivitet — ikke om det nuværende system allerede er progressivt. Det er det ikke.

Konklusion

❌ Falsk

Milliardærers effektive personlige skatterate er dokumenteret til 0–0,5% af formuen — markant lavere end en lønmodtagers. Top 1% ejer 20% af den samlede danske formue, men det nuværende skattesystem er ikke progressivt på formue. Mekanismen er enkel: urealiserede kapitalgevinster i holdingselskaber beskattes ikke løbende. Det er et dokumenteret faktum — ikke en politisk vurdering.

Kilder

• EU Tax Observatory / Zucman, G. (2023). Global Tax Evasion Report 2024. taxobservatory.eu
• Jakobsen, K., Jakobsen, K., Kleven, H. & Zucman, G. (2020). Wealth Taxation and Wealth Accumulation. Quarterly Journal of Economics, 135(1), 329–388. https://doi.org/10.1093/qje/qjz032
• Jakobsen, K., Kleven, H. & Kolsrud, J. (2024). Taxing Top Wealth: Migration Responses. SSRN Working Paper 4731062. https://doi.org/10.2139/ssrn.4731062
• Hebous, S. et al. (2024). How to Tax Wealth. IMF How To Notes 2024, 001.
• OECD (2018). The Role and Design of Net Wealth Taxes in the OECD.
• Leth-Petersen, S. et al. (2024). Inequality in Denmark, 1987–2021. Fiscal Studies. https://doi.org/10.1111/1475-5890.12365