Hvad ved vi om adfærdsbaseret lovgivning?
Love designet til rationelle aktører virker dårligere end love der tager udgangspunkt i, hvordan mennesker faktisk handler.
Hvad ved vi om adgang til juridisk rådgivning?
At overholde loven korrekt kræver professionel hjælp på mange hverdagsområder — og den hjælp er formuebestemt.
Hvad ved vi om arbejdskraftmanglen i ældrepleje?
Danmark mangler tusindvis af SOSU-medarbejdere allerede i dag — og manglen fordobles frem mod 2035.
Hvad ved vi om afhængighed og barndomstraumer?
Svær afhængighed er sjældent et valg — forskningen viser en stærk og systematisk sammenhæng med traumer fra barndommen.
Hvad ved vi om afkobling og BNP-vækst?
Relativ afkobling er dokumenteret. Absolut afkobling — at total ressourceforbrug falder mens BNP vokser — mangler global evidens.
Hvad ved vi om AI-vejledning og god-tro-fritagelse?
Borgere der handler på baggrund af officiel offentlig vejledning bør ikke straffes for fejl i den vejledning — men AI-baseret vejledning er ikke afprøvet som retlig model.
Hvad ved vi om AI og automatisering på arbejdsmarkedet?
AI eksponerer primært kognitive og sprogbaserede jobs — det er anderledes fra alle tidligere automatiseringsbølger, og konsekvenserne for fordeling er endnu ikke fastlagt.
Hvad ved vi om det andet skift og ligestilling?
Kvinder udfører markant mere ubetalt omsorgs- og husarbejde end mænd — og det er den vigtigste strukturelle forklaring på ligelønsgabet.
Hvad ved vi om antibiotikaresistens og husdyrproduktion?
Mere end halvdelen af al antibiotika i verden bruges på raske dyr — og det koster allerede menneskeliv.
Hvad ved vi om atomkraft?
Atomkraft er lavkulstof og sikrere end fossile brændsler — men for dyrt og langsomt til at løse Danmarks klimaproblem nu. SMR kan ændre det efter 2035.
Hvad ved vi om BECCS og biomasse til energi?
Danmark er det eneste land der bruger milliarder på CO₂-fangst på træfyrede kraftværker. Ny forskning sår alvorlig tvivl om klimaeffekten.
Hvad ved vi om benzin- og dieselafgifter?
Brændstofafgifter er et af de mest veldokumenterede klimainstrumenter — men gevinsten ved at sænke dem er skævt fordelt, og klimaregningen er reel.
Hvad ved vi om biomasse og klimaregnskabet?
CO2 fra biomassefyring er reel, men tæller ikke med i Danmarks officielle udledning. Forskellen er 46 procent — og den er ikke et teknisk detaljespørgsmål.
Hvad ved vi om BNP og velfærdsmål?
BNP måler markedsaktivitet, ikke velfærd. Et samfund kan vokse i BNP og samtidig blive mere ulige, sygt og miljømæssigt udtømt.
Hvad ved vi om boligkrisen?
Boligmarkedet overfører rigdom fra unge til ældre — det er resultatet af årtiers fejlregulering, ikke tilfældighedernes spil.
Hvad ved vi om CO2-udledning efter sektor?
Energisektoren er næsten omstillet. Landbruget og transporten er ikke — og det er her den resterende klimakamp foregår.
Hvad ved vi om demens?
90.000 danskere lever med demens i dag. Antallet fordobles inden 2040. Der er ingen kur — men op til 45 % af tilfælde er forebyggelige.
Hvad ved vi om demokratisk tillid og politikerlede?
Danskernes tillid til Folketinget er faldet markant — og faldet er ikke tilfældigt fordelt. Det er lavindkomstgrupper og lavtuddannede der mistror mest.
Hvad ved vi om demokratisk dannelse og politisk deltagelse?
Politisk deltagelse er systematisk skæv efter uddannelse. Forskningen viser at dannelse er forudsætningen — ikke bare strukturelle barrierer.
Hvad ved vi om demokratisk destabilisering?
Rusland og andre stater angriber ikke kun med tanks og malware — men med mistillid. Det er et separat sikkerhedsproblem der kræver et separat svar.
Hvad ved vi om diabetes type 2?
430.000 danskere har diabetes — og op mod 100.000 ved det ikke. Sygdommen er i stigning, men op til 58 % af nye tilfælde kan forebygges med dokumenterede midler.
Hvad ved vi om efteruddannelse og livslang læring?
Danmark er godt med på efteruddannelse — men dem med mindst uddannelse bruger systemet mindst. Det er økonomi, ikke motivation, der holder dem ude.
Hvad ved vi om erhvervspolitik og rammevilkår?
Gode rammevilkår for erhvervslivet kræver investering og krav — ikke blot deregulering. Forskning dokumenterer at forudsigelighed og overenskomst driver produktivitet.
Hvad ved vi om evalueringsklausuler på lovgivning?
Ex post-evaluering er det mindst udviklede reguleringsværktøj i OECD. Sunset clauses kan forbedre reguleringskvaliteten — men kræver politisk vilje og uafhængig kapacitet.
Hvad ved vi om finanspolitisk råderum?
Kortsigtede besparelser har dokumenterede langsigtede meromkostninger — og 'vi har ikke råd' er oftest en politisk prioritering forklædt som en objektiv begrænsning.
Hvad ved vi om Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk?
Danmarks officielle klimatal opgør kun udledninger inden for landets grænser — men det forbrugsbaserede aftryk er 58 % højere og sker primært i udlandet.
Hvad ved vi om strukturelle forebyggelsesindsatser mod folkesygdomme?
Røgforbud, afgifter og ændringer af madmiljøer virker. Individuelle oplysningskampagner gør ikke. Det er ikke mangel på viden — det er et spørgsmål om hvem der bærer ansvaret.
Hvad ved vi om Danmarks forsvar og sikkerhedspolitiske situation?
Ruslands invasion af Ukraine forandrede europæisk sikkerhed fundamentalt — og Danmark var ikke forberedt. Hvad ved vi om trusselsbilledet, forsvarsudgifternes effekt og Danmarks nye rolle i EU-forsvarssamarbejdet?
Hvad ved vi om insektnedgangen?
Tre fjerdedele af Europas flyvende insekter er forsvundet på 30 år. Årsagerne er menneskeskabte og kendte — men den relative vægt af de enkelte drivere er stadig diskuteret.
Hvad ved vi om integration?
Hurtig beskæftigelse og sprogtilegnelse er de stærkeste faktorer for vellykket integration. Diskrimination er den primære faktor der underminerer den. Symbolstramninger har ingen dokumenteret effekt.
Hvad ved vi om klimaforandringer?
Menneskeskabt klimaforandring er veletableret videnskab. Danmarks territoriale udledning er faldet, men forbrugsaftrykket overstiger markant det globale gennemsnit. Byrdefordeling er et politisk valg, ikke et empirisk spørgsmål.
Hvad ved vi om kriminalitet og straf?
Sandsynligheden for at blive opdaget afskrækker fra kriminalitet — straffens hårdhed gør det ikke. Tidlig indsats og rehabilitering reducerer kriminalitet langt mere effektivt end hårde straffe.
Hvad ved vi om dansk landbrugs miljøpåvirkning?
Pesticider overskyder drikkevandsnormen i et kvartal af undersøgte danske grundvandsboringer. Vandmiljøet lever ikke op til EU-krav trods årtiers indsats. Og landbruget er nu ansvarlig for en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger.
Hvad ved vi om levetid og pensionsalder?
Vi lever alle længere — men ikke alle lever lige længe. Et ensartet pensionssystem der indekserer til gennemsnitlig levetid, omfordeler reelt fra dem der lever kortest til dem der lever længst.
Hvad ved vi om lønandel og kapitalafkast?
Kapitalafkast vokser hurtigere end løn globalt. Danmarks høje lønandel er ikke en naturlov — den er institutionelt betinget af overenskomstsystemet.
Hvad ved vi om lovgivningskompleksitet og retssikkerhed?
Dansk lovgivning er tredoblet på 30 år — og borgerne på socialområdet betaler prisen med næsten halvdelen af afgørelser omgjort ved klage.
Hvad ved vi om markedskoncentration og konkurrenceevne?
Koncentration af markedsmagt øger priser og sænker investeringer — men EU's tilgang til konkurrencepolitik viser at det kan modvirkes.
Hvad ved vi om minimumsnormeringer i ældrepleje?
Lavere bemanding i ældrepleje er dokumenteret forbundet med lavere kvalitet og øget risiko — men det præcise minimumsniveau er ikke entydigt fastsat i forskningen.
Hvad ved vi om omfordeling, vækst og beskatning?
Omfordeling hæmmer ikke væksten — men designet af skatteændringen har betydning. IMF og OECD peger konsistent på, at høj ulighed er det reelle vækstproblem.
Hvad ved vi om opgaveglidning i ældrepleje?
Systematisk opgaveglidning — at flytte opgaver til ansatte med kortere uddannelse — kan øge kapaciteten i ældrepleje uden nyansættelser. Evidensen er solid. Den politiske og organisatoriske modstand er reel.
Hvad ved vi om platformsøkonomi og flexicurity?
Flexicurity virker — men kun når alle tre søjler er intakte. Gig-arbejdere falder systematisk ud af modellen, og platformsvirksomheder konstruerer bevidst selvstændighedsstatus for at undgå overenskomst og sociale rettigheder.
Hvad ved vi om politikerlede og tillid til demokratiet?
Tilliden til Folketinget er faldet — men politikerne holder faktisk to tredjedele af deres løfter. Årsagerne til mistillid er strukturelle, ikke kun kommunikationsmæssige.
Hvad ved vi om psykologhjælp til unge?
75% af alle psykiske lidelser debuterer inden 25-årsalderen. Tidlig behandling er markant mere effektiv end sen — og markant billigere. Ventetider på 3-6 måneder er ikke behandling, det er forsinkelse.
Hvad ved vi om Rigsfællesskabet og den koloniale arv?
Grønland anerkender retten til selvbestemmelse frem til uafhængighed. Sociale indikatorer er markant dårligere end i Danmark. Koloniale politikker har dokumenterede langsigtede konsekvenser.
Hvad ved vi om kræftscreening?
Livmoderhalskræft og tarmkræft kan opdages tidligt med dokumenteret effekt. Mammografi og PSA-screening er mere omtvistede. Evidensen — ikke popularitet — bør afgøre hvilke programmer vi tilbyder.
Hvad ved vi om skat og ulighed?
Høje progressive skatter hæmmer ikke væksten — men høj ulighed gør. Evidensen fra IMF, OECD og skatteforskning peger konsistent i samme retning.
Hvad ved vi om skolevægring?
25.000 danske børn havde over 40 skoledages fravær i 2023/24. Stigningen er dokumenteret, årsagerne er kendte — og konsekvenserne af manglende handling er store.
Hvad ved vi om løn og arbejdsvilkår for SOSU-personale?
Lønforbedringer og bedre arbejdsvilkår er den bedst dokumenterede metode til at rekruttere og fastholde omsorgsmedarbejdere — og sygeplejerskerne beviste mekanismen i 2023.
Hvad ved vi om spiralsagen — tvungen prævention i Grønland?
Fra 1966 til 1970 fik ca. 4.500 grønlandske piger og kvinder opsat spiral uden fuldt informeret samtykke af danske sundhedsmyndigheder. Her er hvad vi ved.
Hvad ved vi om statslig desinformation?
Rusland og Kina bruger systematisk desinformation som geopolitisk våben — ikke for at overbevise, men for at underminere selve forestillingen om, at noget kan være sandt.
Hvad ved vi om stoffer og afkriminalisering?
Afkriminalisering af besiddelse til eget brug øger ikke stofforbruget — men virker heller ikke alene. Portugal er det bedst dokumenterede eksempel på en alternativ model.
Hvad ved vi om sukkerafgifter og folkesundhed?
Afgifter på sukkerholdige drikkevarer reducerer forbruget og tvinger producenter til at reformulere produkterne. Det er et af de mest dokumenterede folkesundhedstiltag vi kender.
Hvad ved vi om sundhed, omsorg og trivsel i Danmark?
Klasse, ensomhed og geografisk placering afgør i høj grad din sundhed. Det er ikke skæbne — det er strukturelle mønstre, vi kan dokumentere og adressere.
Hvad ved vi om den sociale sundhedsgradient?
Sundhed følger ikke kun fattigdom — den følger en gradient hele vejen op ad den sociale rangstige. Forklaringen er ikke livsstil. Det er kontrol over eget liv.
Hvad ved vi om uddannelse og trivsel i Danmark?
Uddannelsessystemet sorterer i vindere og tabere tidligt. EUD er underfinansieret. Og trivslen er i krise — særligt for unge kvinder.
Hvad ved vi om udenrigs- og EU-politik?
Danmarks velstand og sikkerhed er uløseligt bundet til internationale institutioner. Her er hvad evidensen siger om EU's økonomi, udviklingsbistand og geopolitisk indflydelse.
Hvad ved vi om formueulighed i Danmark?
Top 10 procent ejer 65 procent af al dansk formue. Forklaringen er kapitallogik, boligpriser og arvedynamikker — ikke primært personlig indsats.
Hvad ved vi om geografisk ulighed i Danmark?
Postnummeret afgør i stigende grad dine muligheder i Danmark. Geografisk ulighed er selvforstærkende — og kan brydes, men ikke af markedet alene.
Hvad ved vi om indkomstulighed i Danmark?
Danmarks indkomstulighed vokser stille — ikke primært fordi lønspredningen øges, men fordi kapitalafkast og skatteunddragelse accelererer i toppen.
Hvad ved vi om mulighedsulighed i Danmark?
Danmark er ikke i toppen på social mobilitet. Tidlig barndomsinvestering er det mest effektive instrument vi kender til at bryde den sociale arv.
Hvad ved vi om sundhedsulighed i Danmark?
Op til 8 års forskel i forventet levetid afhængigt af socioøkonomisk gruppe. Det er ikke skæbne — og det er ikke primært et spørgsmål om livsstilsvalg.
Hvad ved vi om det danske velfærdsunderskud?
Danmark er næststørst i EU på offentligt overskud — og mangler 25.000 hænder i ældreplejen. Det er ikke et ressourceproblem. Det er en prioritering.
Hvad ved vi om algoritmisk forstærkning på sociale medier?
Sociale mediers algoritmer forstærker aktivt had og desinformation — ikke som teknisk fejl, men som dokumenteret forretningsmæssig konsekvens af engagement-optimering.
Hvad ved vi om automatiserede velfærdsafgørelser?
Algoritmer i det offentlige velfærdssystem risikerer at industrialisere fejl og reproducere ulighed — og fejlene retter sig ikke selv.
Hvad ved vi om hjerte-kar-sygdomme?
9 kendte risikofaktorer forklarer over 90 % af hjerteinfarkt-risikoen globalt. Alle 9 kan påvirkes. Alle 9 er socialt skævt fordelt.
Hvad ved vi om immateriel kapital og SMV'ers konkurrencevilkår?
Fremtidens virksomheder bygger på viden og software — men finansieringssystemet er designet til maskiner og bygninger. Det giver innovative virksomheder systematisk dårligere adgang til kapital.
Hvad ved vi om sociale årsager til depression og angst?
Depression og angst stiger i de rigeste lande — trods mere behandling. Forskningen peger på sociale årsager der kræver sociale svar, ikke kun øget behandlingskapacitet.
Hvad ved vi om indvandreres nettobidrag til den danske statskasse?
Spørgsmålet om indvandring og økonomi er polariseret og misforstået i den offentlige debat. Her er hvad de faktiske tal viser — og hvad de ikke viser.
Hvad ved vi om sociale mediers effekt på unges mentale sundhed?
Forskning viser en sammenhæng mellem intensiv brug af sociale medier og depression hos unge piger. Men årsagen er omstridt. Her er hvad vi faktisk ved.