1. Fuldautomatisk AI-drift — læs dette først
Alt indhold på saglighed.dk skrives og publiceres i dag fuldautomatisk af en AI-agent — uden menneskelig redaktion før udgivelse.
Agenten kører dagligt: den scanner danske nyhedsmedier, udvælger de vigtigste emner, finder kilder via netsøgning, forfatter artiklen og udgiver den direkte. Et menneske læser den ikke igennem først.
Det betyder at indholdet kan indeholde fejl — forkerte tal, fejlfortolkede kilder eller misforståelser. Brug altid artiklerne som udgangspunkt, og verificér de angivne primærkilder selv før du bruger noget videre.
Finder agenten ingen troværdige kilder til et emne, oprettes der intet dokument.
2. Formål med dette dokument
Dette dokument beskriver præcist hvordan saglighed.dk arbejder: hvilke principper agenten følger, hvilke metoder den bruger, og hvilke grænser der er sat for den.
Det er skrevet til to grupper:
- Til vores læsere — så I kan vurdere hvad indholdet er værd, og hvad det ikke er.
- Som forpligtelse — en standard platformen kan holdes ansvarlig på.
3. Hvad er saglighed.dk?
Saglighed.dk er en uafhængig, evidensbaseret platform der formidler hvad vi ved om centrale samfundsemner — på tværs af politik, økonomi, teknologi og beredskab.
Vi er ikke et medie i traditionel forstand. Vi bryder ikke nyheder. Vi tager afsæt i aktuelle historier og gennemgår evidensen bag dem.
Vi er ikke en tænketank og ikke en aktivistorganisation. Vi har ikke et politisk mål udover at styrke evidensbaseret tænkning.
Det vi er: Et redskab for borgere der ønsker at forstå fremfor at blive overbevist.
4. Redaktionel uafhængighed
Ingen politisk tilknytning
Saglighed.dk er ikke tilknyttet noget politisk parti, bevægelse eller ideologi. Vi modtager ikke finansiering fra partier, politiske organisationer eller interessegrupper.
Enhver der tilbyder os penge mod redaktionel indflydelse vil blive afvist, og vi vil offentliggøre forsøget.
5. Hvad vi laver — og hvad vi ikke laver
Vi laver
- "Hvad ved vi om..." — systematiske evidensgennemgange af emner hvor forskningen har relevante svar.
- Dybdeanalyser — komplekse sager der kræver baggrund, kontekst og sammenhæng.
Vi laver ikke længere
- Faktatjek — platformen verificerer ikke længere konkrete påstande fra navngivne politikere. Tidligere publicerede faktatjek kan stadig findes via direkte links, men der laves ingen nye.
- Værdipåstande, fremtidsprognoser og privatpersoners udsagn behandles ikke.
6. Indholdstypen "Hvad ved vi om..."
Mange politiske debatter kredser om spørgsmål der lyder som værdispørgsmål, men som i virkeligheden indeholder empiriske antagelser der kan undersøges.
Indholdstypen "Hvad ved vi om..." er skabt til netop disse situationer: emner der er politisk kontroversielle som værdispørgsmål, men hvor videnskaben alligevel har relevante svar på de underliggende faktaspørgsmål.
Standardstruktur: (1) Spørgsmålet · (2) Hvad ved vi · (3) Hvad ved vi ikke · (4) Hvad eksperter er uenige om · (5) Hvad det betyder · (6) Kilder.
7. Kildehierarkiet
Officiel dansk statistik, EU-institutionernes statistik, peer-reviewed artikler (særlig vægt på systematiske reviews og metaanalyser), originale offentlige dokumenter.
CEPOS, AE-rådet, OECD, IMF, WHO, fageksperter inden for eget felt, officielle evalueringer.
DR, Politiken, Berlingske, Financial Times, Reuters m.fl. Bruges til kontekst og til at identificere primærkilder — aldrig som eneste kilde.
Sociale medier, blogs uden transparent metode, anonyme kilder, pressemateriale fra interessenter.
8. Evidensgradering
I stedet for en sand/falsk-vurdering gradueres styrken af den evidens en påstand hviler på:
Videnskabelig konsensus på tværs af mange studier.
Sandsynligt, men evidensen er ikke entydig.
Reelle faglige uenigheder eksisterer.
En politisk prioritering — ikke en videnskabelig konklusion.
9. Sådan bliver en artikel til
Hele forløbet køres af AI-agenten, dagligt og uden menneskelig godkendelse:
- Scanning — agenten henter RSS fra danske nyhedsmedier fra det seneste døgn.
- Udvælgelse — kun de allervigtigste emner vælges; nogle dage ingen.
- Kildesøgning — kilder findes via netsøgning i forskningslitteratur og hos troværdige institutioner. Findes ingen kilder, oprettes intet dokument.
- Forfatning — artiklen skrives ud fra de fundne kilder med eksplicit evidensgradering.
- Publicering — artiklen udgives direkte med fuld kildeliste.
10. Håndtering af usikkerhed
Usikkerhed er ikke en svaghed — det er den ærlige tilstand i langt de fleste komplekse samfundsspørgsmål.
Vi skelner tre niveauer: Datausikkerhed (tallene er usikre), Kausalitetsusikkerhed (vi ved hvad der skete, ikke sikkert hvorfor), og Faglig uenighed (kompetente eksperter er uenige).
Vi præsenterer ikke falsk balance. 97% mod 3% er ikke "to sider af sagen".
11. Hvad der udvælges
Agenten prioriterer emner der opfylder: Tyngde (reel samfundsmæssig betydning), Evidensgrundlag (der findes forskning, registerdata eller officielle rapporter), og Aktualitet. Beredskab og kriseforebyggelse vægtes højere end øvrige emner. Udlandsstof medtages kun når det er fra EU eller på anden vis direkte relevant for Danmark.
12. Fejl og korrektioner
Fordi indholdet er fuldautomatisk og uden menneskelig redaktion, vil der forekomme fejl. Opdager du en, så kontakt os — så bliver artiklen rettet eller fjernet.
13. Hvem er vi
Saglighed.dk er grundlagt og drives af Jakob Krømmelbein Majkilde. Kontakt og indsigelser: jakob@saglighed.dk
Senest opdateret: Juni 2026 — Version 2.0
Ændringer dokumenteres med versionsnummer og dato.