Hvad ved vi om AI-vejledning og god-tro-fritagelse?

Borgere der handler på baggrund af officiel offentlig vejledning bør ikke straffes for fejl i den vejledning — men AI-baseret vejledning er ikke afprøvet som retlig model.

Det politiske spørgsmål

Lovgivningens kompleksitet er ikke jævnt tilgængelig. At efterleve loven korrekt på en lang række hverdagsområder — selvangivelsen for selvstændige, sociale ydelsessager, erhvervsregistrering — kræver professionel hjælp, som er formuebestemt. Det er et veldokumenteret ligehedsproblem.

Et muligt svar er AI-baseret vejledning: en offentlig, tilgængelig tjeneste der kan svare borgere om skatteforhold, sociale ydelser og retsregler. Men for at en sådan tjeneste reelt kan erstatte professionel rådgivning, skal borgere kunne handle i tillid til den. Det rejser et retspolitisk spørgsmål: hvad sker der når AI'en vejleder forkert, og borgeren handler i god tro på baggrund af det?

Det empiriske spørgsmål bag

Er der tilstrækkelig retlig og teknologisk grundlag for at indføre en offentlig AI-vejledning med en form for god-tro-beskyttelse — og hvad ved vi om risici og forudsætninger?

Hvad ved vi

✓✓ Korrekt efterlevelse af lovgivningen kræver i dag professionel hjælp på mange hverdagsområder. Selvangivelsen for selvstændige, sociale ydelsessager, lejekontrakter og erhvervsregistrering kræver normalt revisor eller advokat for at navigere korrekt. Den hjælp er formuebestemt og udgør en regressiv compliance-omkostning. (Justitia, 2020)

✓ Bindende svar-systemer eksisterer allerede og demonstrerer modellens retslige bæreevne. SKATs bindende svar-ordning giver borgere og virksomheder juridisk bindende svar på konkrete skattemæssige spørgsmål. Australien (ATO) har et tilsvarende system med kortere behandlingstid og offentliggjorte præcedenser. Begge systemer viser, at staten kan binde sig på forhånd til en fortolkning — og at borgere kan handle i tillid til den.

✓ God-tro-fritagelse er et velkendt retsprincip i dansk ret. Borgere der handler i god tro på baggrund af offentlig myndigheds vejledning, er i vid udstrækning allerede beskyttet mod efterfølgende tilbagebetalingskrav. Udvidelse til AI-vejledning er en principiel nyskabelse, men forankret i kendte retsbegreber.

✓ Estland demonstrerer at automatiserede offentlige afgørelser er mulige i en retsstat. Estlands X-Road-system kører store dele af den offentlige forvaltning automatiseret med fuld klageadgang. Det demonstrerer, at digitale, automatiserede offentlige svar kan kombineres med retssikkerhedsgarantier. [KRÆVER KILDE: specifik X-Road-dokumentation for bindende afgørelser]

~ Det er ikke afprøvet som sammenhængende politisk model. God-tro-fritagelse for AI-vejledning eksisterer ikke i den beskrevne form i noget land. Løsningen er principielt forankret i kendte retsbegreber, men dens konkrete udformning og effekt er ikke empirisk dokumenteret.

Hvad ved vi ikke

Vi mangler empirisk viden om, hvad en offentlig AI-vejledning med god-tro-fritagelse ville betyde i praksis: hvem ville bruge den, i hvilke sager, og med hvilken fejlrate? Der er ingen afprøvet model at sammenligne med.

Vi ved ikke, hvad de tekniske forudsætninger for præcis juridisk AI-vejledning er — og om nuværende store sprogmodeller er tilstrækkelig præcise og stabile på retslige spørgsmål. Fejlrater i komplekse retlige spørgsmål er ikke systematisk dokumenterede.

Vi mangler viden om, hvad det juridiske ansvar ved fejl bør placeres — hos den myndighed der driver systemet, hos leverandøren, eller ingen steder. Det er en central retspolitisk afklaring uden international fortilfælde.

Hvad eksperter er uenige om

Der er ikke faglig uenighed om, at adgangsproblemet til juridisk vejledning eksisterer. Uenigheden handler om AI som løsning.

Juridiske eksperter advarer mod "algoritmisk autoritet": at borgere opfatter AI-svar som mere bindende end de er, og undlader at benytte eksisterende klagemuligheder. Det er en reel risiko der kræver bevidst kommunikationsdesign.

Digitaliseringseksperter er uenige om, om nuværende sprogmodeller er tilstrækkelig præcise til at udgøre retslig vejledning — og om en systematisk fejlrate på for eksempel to procent er acceptabel eller for høj i en retlig kontekst.

En bredere diskussion handler om, om løsningen til et kompleksitetsproblem skabt af lovgivningen er mere teknologi — eller forenkling af lovgivningen selv.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen viser, at de retlige principper en AI-vejledning med god-tro-fritagelse bygger på, er velkendte og allerede anvendte. Modellen er principielt mulig. Det er ikke det samme som at sige, at den er teknisk moden eller politisk afklaret.

Hvad evidensen ikke afgør: om en offentlig AI-vejledning reelt løser ligehedsproblemet, eller om den primært bruges af dem der allerede har ressourcer til at formulere præcise spørgsmål. Det er et empirisk spørgsmål der kræver pilotforsøg for at besvare.

⚖ En bred god-tro-fritagelse kan udnyttes strategisk — aktører der bevidst opsøger AI-vejledning der svarer fordelagtigt, selv om svaret er tvivlsomt. Hvem bærer det politiske og juridiske ansvar, når fejlbehæftet AI-vejledning medfører store skattetab? Disse spørgsmål er løselige men kræver bevidst design. Det er værdispørgsmål om retfærdighed, ansvarsplacering og systemets formål.