Kapitel 13 — Landbrug, fødevarer og drikkevand

Landmænd er ikke fjender af miljøet. De er dem der skal gennemføre omstillingen.

Danmark er en af verdens mest intensive landbrugsnationer. Landbrug og fødevareerhverv er en del af Danmarks identitet, kultur og økonomi — og det forbliver de.

Men det nuværende system er ikke bæredygtigt. Vi eksporterer svin og importerer soja til at fodre dem med. Vi har grundvand med pesticider i. Vi har vandløb og kystvande med for meget kvælstof. Og vi producerer enormt meget mad til eksport, mens vores selvforsyningsgrad på mange basale afgrøder er faldende.

Det er ikke en anklage mod landmænd. Det er en beskrivelse af et system der er gearet forkert — og som kan geares rigtigt, med den rette politik.

Udgangspunktet: hvad landbrug er for Danmark

Landbruget beskæftiger direkte og indirekte hundredtusindvis af danskere. Det er en rygrad i mange udkantskommuner. Det er en del af den danske kulturarv og identitet. Og det er — med den rette omstilling — en af Danmarks vigtigste ressourcer i en verden, der får stadig sværere ved at brødføde sig selv.

Vi taler om landbrug med respekt for det. Landmænd er ikke problemet. De er løsningen — hvis vi giver dem de rette rammer, den rette støtte og en langsigtet plan at investere ud fra.

Det har vi ikke gjort. Det ændrer vi.

Fødevaresikkerhed — at brødføde sig selv

Danmark producerer enormt meget mad. Men meget af det er svineeksporten og dyrefoder til globale markeder. Vores reelle selvforsyningsgrad på de basisafgrøder, et samfund har brug for — korn til mel, grøntsager, frugt, rodfrugter, bælgplanter — er langt lavere end man skulle tro for en landbrugsnation.

Det er en sårbarhed. Forsyningskæder der virker i normale tider, kan svigte i kriser. Det har Covid-19 og krigen i Ukraine vist.

Det gør vi:

National fødevaresikkerhedsstrategi med konkrete mål for selvforsyningsgrad på basale fødevarer til direkte menneskeforbrug
Omlægning af støttestrukturer der i dag i for høj grad favoriserer eksportafgrøder og animalsk produktion frem for grøntsager, frugt, korn og bælgplanter til dansk konsum
Investeringer i kortere fødevarekæder — mere produktion og forarbejdning tæt på forbrugerne, stærkere lokale og regionale fødevarenetværk
Strategiske lagre af basale fødevarer som en del af samfundets beredskab — ligesom vi har energilagre

Drikkevand — en ret, ikke en markedsbeslutning

Rent drikkevand er ikke et gode man kan sætte en markedspris på. Det er en grundlæggende ret og en forudsætning for alt andet.

Det danske grundvand er under pres. Pesticider og nitrat trænger ned i grundvandsmagasinerne — langsomt, men målbart og accelererende. Det er en trussel der er langt billigere at forebygge end at reparere. Og det er en trussel, vi kender løsningen på: færre pesticider og mindre kvælstofudledning i de mest sårbare indvindingsområder.

Det gør vi:

Sprøjteforbud i følsomme indvindingsområder — det er ikke rimeligt at landbrugets produktionsret trumfer befolkningens ret til rent drikkevand
Kompensation til berørte landmænd der rammes af restriktioner i indvindingsområder — det er samfundets ansvar at betale for samfundets beskyttelse
Styrket kortlægning af grundvandsmagasinernes sårbarhed og forureningsrisiko — vi ved ikke godt nok, hvad tilstanden er
Nul tolerance for ulovlig forurening af grundvand — med effektiv håndhævelse og konsekvenser der faktisk afspejler skaden
Langsigtet beskyttelsesplan der sikrer at fremtidige generationer arver grundvand af mindst samme kvalitet som i dag

Pesticider og kemi i naturen

Danmark bruger pesticider i en skala der har konsekvenser langt ud over de marker, de sprøjtes på. De trænger ned i grundvandet. De påvirker vandmiljøet. Og de rammer de insekter, fugle og pattedyr der er en del af et fungerende økosystem.

Det gør vi:

Ambitiøse reduktionsmål for pesticidanvendelse — ikke som forbud, men som bindende mål med incitamenter til at nå dem
Udfasning af de mest problematiske stoffer hurtigere end EU's minimumsregulering kræver
Støtte til omlægning til integreret plantebeskyttelse og reduceret kemianvendelse
Forskning og rådgivning der giver landmænd reelle alternativer til kemisk bekæmpelse — ikke bare krav uden redskaber

Kvælstof og vandmiljø

Danmarks vandmiljø — vandløb, søer, fjorde og kystvande — er alvorligt påvirket af kvælstofudledning fra landbruget. Det er ikke nyt. Det er velkendt. Og det er et problem vi har lovet at løse i årtier, uden at løse det.

Det skyldes ikke mangel på viden. Det skyldes mangel på politisk vilje til at konfrontere de interesser, der har modsat sig de nødvendige reguleringer.

Det gør vi:

Bindende og realistiske kvælstofreduktionsmål med en klar tidslinje og konsekvenser for manglende overholdelse
Virkemiddelbaseret regulering der belønner landmænd der opnår dokumenterede reduktioner frem for blot at regulere på input
Randzoner og buffere langs vandløb og kyster der reducerer udledningen og skaber naturværdi
Ophør af politisk spil om kvælstofregulering — vi følger den faglige anbefaling fra uafhængige eksperter, ikke den kortsigtede lobbypolitik

Landbrugsstøtten — hvad vi betaler for

Danmark og EU bruger enorme summer på landbrugsstøtte. Den er historisk ikke designet til at producere bæredygtighed, biodiversitet eller fødevaresikkerhed — den er designet til at producere volumen.

Det skal ændres.

Det gør vi:

Arbejder aktivt i EU for en landbrugspolitik der i langt højere grad betinger støtten på miljø- og klimapræstation — ikke kun på areal
Nationalt omlægger vi støttestrukturer der belønner extensiv drift, naturpleje, reducerede emissioner og omlægning til mere plantebaseret produktion
Målrettet støtte til de mindste og mellemstore brug der er mest sårbare over for omstillingskravene

Dyrenes velfærd

Dyrevelfærd er ikke et perifert spørgsmål. Det er et spørgsmål om etik — om hvordan vi behandler de levende væsener, hvis liv vi kontrollerer — og om dansk landbrugs omdømme og markedsposition internationalt.

Det gør vi:

Hæver minimumsstandarderne for dyrevelfærd over tid i overensstemmelse med den videnskabelige og etiske konsensus
Arbejder aktivt i EU for fælles høje standarder der undgår, at dansk landbrug konkurrerer med lav-standard-produktion
Styrker Fødevarestyrelsens tilsynskapacitet og -konsekvens

Landmændene som partnere i omstillingen

Vi vil understrege det igen: landmænd er ikke fjender af miljøet. De er professionelle der driver et erhverv inden for de rammer, samfundet sætter.

Rammerne har i for mange år tilladt praksisser, der ikke er bæredygtige. Det er samfundets ansvar — ikke landmændenes — at have tilladt det. Og det er samfundets ansvar at sørge for en retfærdig overgang til de nye rammer.

Det gør vi:

Langsigtede, forudsigelige rammer der giver landmænd mulighed for at investere ud fra klare forventninger — ikke kortsigtede politiske udsving
Reel kompensation til dem der rammes af skærpede krav — ikke symbolske beløb, men kompensation der faktisk afspejler tabet
Rådgivning og videndeling om bæredygtige driftsformer der er rentable på langt sigt
Investeringsstøtte til omstilling af bedrifter — til vådområder, skovrejsning, plantebaseret produktion og klimavenlige husdyrhold
Respekt i debatten — politisk kommunikation der adresserer et erhverv og dets udfordringer, ikke karikerer dem

Det svære spørgsmål: kød og klima

Husdyrproduktionen — særligt kvæg og svin — er en af de største kilder til drivhusgasemissioner i Danmark. Det er et faktum.

Vi siger det direkte: en gradvis reduktion af den animalske produktion i Danmark er nødvendig for at nå klimamålene. Det er ikke et forbud mod kød. Det er en anerkendelse af, at vi ikke kan nå vores klimaforpligtelser uden at adressere landbrugets emissioner.

Det skal ske gradvist, planlagt og med ordentlig kompensation. Ikke med pludselige forbud der ødelægger familiers livsværk.

Og vi anerkender, at danskernes madvaner spiller en rolle. Kostråd der peger i retning af mere plantebaseret kost er evidensbaserede — både klimamæssigt og sundhedsmæssigt. Men vi lovgiver ikke om hvad folk spiser. Vi sørger for at de rigtige valg er nemmere at træffe.

Måltal og ansvarlighed

Mål	Baseline (2026)	Sagligheds ambition (2035)
Pesticidbelastning af grundvand	Stigende fund	Faldende og under grænseværdi
Selvforsyningsgrad basisfødevarer	Under 50% for mange kategorier	70%+ for strategiske afgrøder
Kvælstofudledning til vandmiljø	For høj	I overensstemmelse med EU-krav
Areal i beskyttet natur	~4%	15% i 2030
Landmænd med adgang til omstillingsrådgivning	Begrænset	100%

Landbrug og natur kan gå hånd i hånd

Det er ikke en naturlov at intensivt landbrug og rig natur er uforenelige. Det er et resultat af politiske valg om, hvilke metoder vi belønner og hvilke rammer vi sætter.

Et dansk landbrug der producerer sunde fødevarer, beskytter grundvandet, plejer naturværdier og reducerer klimapåvirkningen er ikke en utopi. Det er en investeringsopgave. Og det er en opgave, vi tager på os — med landmændene, ikke imod dem.

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid

Dette kapitel er del af Sagligheds politiske program — saglighed.dk