=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
← Forsvar og beredskab 🟡 Forhandlingsmål

Civilt beredskab og forsyningssikkerhed

Effekt 4/5
Omkostning 2/5
Prioritetscore +2
Sideeffekter 🟢

Et robust civilt beredskab beskytter borgerne mod konsekvenserne af krise, krig og forsyningsforstyrrelser. Strategiske lagre, beskyttelse af kritisk infrastruktur og klar ansvarsfordeling er lavthængende frugter: de er relativt billige, de styrker samfundsrobustheden og de kommer dem med mindst til gode — for det er dem der har sværest ved selv at have forsyningssikkerhed. Sverige og Finland har vist vejen med model for totalforsvar.

Hvad evidensen viser

✓✓ Samfund med stærkt civilt beredskab klarer krisesituationer markant bedre — og de sociale konsekvenser er mere ligelige fordelt. Forskning i katastrofeberedskab viser at forberedte samfund har lavere overdødelighed og hurtigere genopretning. Svage beredskabssystemer rammer lavindkomstgrupper, ældre og kronisk syge hårdest. (UNDRR, 2023; WHO, 2017)

✓✓ Sverige og Finlands model for "totalforsvar" kombinerer militær og civil robusthed og er anerkendt som benchmark. Begge lande har genopbygget civile forsyningslagre, civil mobiliseringsplanlægning og klar ansvarsfordeling mellem stat, kommuner og borgere. Modellen fungerer som reference for NATO's civile robusthedsstandarder. (MSB Sverige, 2024; Suomi Finland Totaldefence, 2023; NATO Baseline Requirements for National Resilience)

Strategiske lagre af kritiske ressourcer reducerer sårbarhed over for forsyningsforstyrrelser uden proportionalt høje løbende omkostninger. COVID-19-pandemien afslørede akutte mangelsituationer på medicin og sundhedsudstyr i lande uden tilstrækkelige lagre. EU og NATO har siden skærpet anbefalinger om nationale minimumsbeholdninger. (EU Health Emergency Preparedness and Response, 2021; NATO RSWG, 2022)

~ Den optimale størrelse og sammensætning af strategiske lagre er usikker. Lagres omfang afhænger af antagelser om krisens varighed og karakter. Der er reel faglig debat om afvejningen mellem lagerомkostninger og forsyningssikkerhedsgevinst — særligt for varer med kort holdbarhed. [KRÆVER KILDE]


Afvejninger

⚖ Opbygning af strategiske lagre og civilt beredskab kræver statslige investeringer og regulering af private aktører (operatører af kritisk infrastruktur). Det er et politisk valg at pålægge private virksomheder beredskabsforpligtelser — men alternativet er at borgerne bærer konsekvenserne af manglende beredskab.

🟢 Ingen kendte væsentlige negative sideeffekter. Styrket civilt beredskab har positive eksternaliteter: øget resiliens over for naturkatastrofer, pandemi og klimabegivenheder — ikke kun krig og hybridangreb.


Hvad Saglighed gør

Nu:

  • Opdater og publicer en national beredskabsplan med klare minimumsstandarder for strategiske lagre
  • Pålæg operatører af kritisk infrastruktur (energi, vand, kommunikation) konkrete robusthedskrav svarende til NIS2 og EU Critical Entities Resilience Directive

Denne valgperiode:

  • Opbyg nationale strategiske lagre af: medicin og sundhedsudstyr, brændstof og energibærere, basale fødevarer (minimum 90 dages forsyning for kritiske kategorier)
  • Etablér en samlet national koordinationsstruktur for civilt beredskab — med klar ansvarsfordeling mellem stat, regioner og kommuner
  • Borgernær beredskabsinformation: danskerne skal vide hvad de kan gøre selv og hvad staten gør

Næste generation:

  • Nordisk integration af civilt beredskab — fælles lagre, kapacitetsudveksling og koordineret krisehåndtering med Sverige, Norge og Finland
  • Klimaberedskab integreres i totalforsvarsplanlægning: ekstremvejr, oversvømmelse og vandmangel er reelle trusler mod forsyningssikkerhed

Kilder

  1. UNDRR (2023). Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction. United Nations Office for Disaster Risk Reduction. undrr.org
  2. WHO (2017). Strengthening Health Security by Implementing the International Health Regulations. World Health Organization. who.int
  3. Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (2024). Totalförsvar 2024. msb.se
  4. NATO (2022). Baseline Requirements for National Resilience. nato.int
  5. Europa-Kommissionen (2021). HERA — Health Emergency Preparedness and Response Authority. ec.europa.eu
  6. Europa-Parlamentet og Rådet (2022). CER-direktiv — Resiliens for kritiske enheder (2022/2557). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32022L2557

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Enig? Følg med — vi fortæller dig hvornår vi leverer.

← Tilbage til Forsvar og beredskab