Danmark er ikke en ø i en fredfyldt verden. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 afsluttede en post-kold-krigs-illusion om at fred i Europa var et historisk faktum. USA's politiske ustabilitet sætter spørgsmålstegn ved den transatlantiske garanti. Og Kinas ambitioner vokser — herunder i Arktis, som er dansk nærområde.

Vores sikkerhed afhænger af stærke internationale fællesskaber, troværdige alliancer og en verdensorden baseret på regler frem for rå magt. Det kræver at Danmark bidrager reelt — ikke symbolsk.

Beredskab er ikke kun militær kapacitet. Det er forsyningssikkerhed, cyberforsvar og en civil infrastruktur der ikke kollapser, når kriser rammer. Dem der rammes hårdest af svigt i forsyningssikkerheden er dem med mindst. Beredskab er velfærdspolitik.

Energiafhængighed er ikke kun et klimaspørgsmål — det er et sikkerhedsspørgsmål. Ruslands systematiske brug af energiforsyning som politisk pressmiddel viser at grøn omstilling og forsyningssikkerhed er to sider af den samme mønt.

Se konkrete løsninger ↓

Forsvar — robust og reelt

Danmarks forsvar skal kunne bidrage reelt til kollektivt forsvar — ikke kun symbolsk. Det kræver en forsvarsstruktur designet til de trusler vi faktisk står over for: hybrid krigføring, cybertrusler, russisk aggression langs NATO's østflanke og en sikkerhedssituation i Arktis der forandrer sig hurtigt. =

Udfordringen

• Årtiers underinvestering: Danmarks forsvar var underfinansieret i forhold til NATO's 2%-mål i de fleste år fra 1990 til 2022. De strukturelle kapacitetsgab tager tid at lukke.
• Nye trusselsbilleder: Hybridkrig, cybertrusler og desinformation udgør udfordringer som konventionelt militært forsvar ikke alene kan håndtere.
• Arktis og Østersøen: Strategisk eksponering i to geografiske områder der begge er blevet markant mere sikkerhedspolitisk relevante siden 2022.
• Forsyningssårbarhed: Energiforsyning, digitale systemer og basale forsyningskæder er sårbare over for statslig interference og hybrid krigføring.

Det gør vi

Forsvarsbudget og strategisk kapacitet: =

• Opretholder og planlægger langsigtet for forsvarsudgifter på mindst 2% af BNP — med krav om gennemsigtighed, evaluering og prioritering
• Investerer i kritiske kapaciteter: luftforsvar, maritime kapaciteter i Arktis og Østersøen samt efterretning

Cyberforsvar og hybrid: =

• Markant investering i national cyberforsvarkapacitet — målet er top 5 i NATO
• Beskyttelse af kritisk infrastruktur mod hybrid krigføring: energi, kommunikation, transport og vandforsyning

Værnepligt og veteraner:

• Opretholder og udvikler værnepligtsordningen som fundament for forsvaret — med løbende evaluering af om modellen giver det bedste output
• Veteraner der har tjent landet mødes med ordentlighed: styrket velfærd og reintegration

---

Civilt beredskab — forsyningssikkerhed som velfærd

Beredskab er ikke kun et militært anliggende. Et samfunds robusthed afhænger af at kritiske forsyningskæder, energi og digitale systemer fungerer — også under pres. Det civile beredskab i Danmark har historisk været nedprioriteret. Det ændrer vi. =

Udfordringen

• Mangelfulde strategiske lagre: Danmark har begrænsede nationale lagre af kritiske ressourcer som energibærere, medicin og basale fødevarer.
• Digital sårbarhed: Samfundskritiske digitale systemer er mål for statsstøttet cyberkriminalitet og sabotage — mange er utilstrækkeligt beskyttede.
• Koordinationsgab: Civilt og militært beredskab er ikke tilstrækkeligt koordineret, og ansvarsfordelingen er uklar.

Det gør vi

Civilt beredskab og forsyningssikkerhed: =

• Forsyningssikkerhed på energi, medicin og basale fødevarer styrkes — med konkrete mål for nationale lagre
• Strategiske lagre af kritiske ressourcer opbygges og vedligeholdes som del af samfundets robusthed
• Beskyttelse af kritisk digital infrastruktur med minimumsstandarder og aktiv overvågning

---

NATO — forpligtelse, ikke retorik

NATO er fundamentet for dansk sikkerhed. Artikel 5-garantien er det stærkeste sikringsbevis et lille land kan have. Men NATO's troværdighed afhænger af at alle medlemmer bidrager reelt — ikke blot ved at underskrive erklæringer.

Ruslands invasion af Ukraine har på ny demonstreret at alliancens kollektive forsvar ikke er en teoretisk størrelse. Ukraines militære modstandskraft er delvist et resultat af NATO-træning fra 2014 og frem — en direkte illustration af at allianceinvesteringer virker. Danmark skal bidrage med kapaciteter og deployeringer der er reelle og troværdige — og bruge sin stemme aktivt i NATO til at præge alliancens retning.

Udfordringen

• Byrdefordeling: Ikke alle NATO-lande leverer på forpligtelserne — det underminerer alliancens troværdighed.
• Nye domæner: NATO's tilpasning til cyber, hybrid krigføring, rumdomænet og klimasikkerhed kræver aktiv dansk deltagelse og investering.
• Transatlantisk usikkerhed: USA's politiske ustabilitet stiller krav om at europæiske allierede er parate til at bære en større del af byrden selv.

Det gør vi

Aktiv og troværdig NATO-deltager:

• Bidrager konsekvent til NATO's kollektive forsvar — med kapaciteter, øvelser og deployeringer der er reelle
• Arbejder aktivt for at NATO forbliver en demokratisk alliance forankret i fælles værdier
• Tager aktiv del i NATO's tilpasning til nye trusler: cyber, hybrid, rumdomænet og klimasikkerhed

Ukraine og europæisk sikkerhed:

• Støtter Ukraine militært, humanitært og diplomatisk — for så længe det er nødvendigt. Et Europa der accepterer at grænser ændres med magt, er et Europa hvor ingen grænser er sikre.

---

AI og autonome våbensystemer

AI integreres i stigende grad i militære systemer verden over — fra efterretningsanalyse til udvælgelse af bombemål. Det stiller demokratier over for et grundlæggende spørgsmål der ikke er teknisk, men moralsk og politisk: hvem bærer ansvaret, og hvem træffer den endelige beslutning?

Danmarks svar er klart: irreversible og letale beslutninger kan ikke delegeres til algoritmer. =

Udfordringen

• Hastigt tempo: Militærer verden over — herunder demokratiske allierede — udvikler og implementerer AI-systemer der kan identificere og angribe mål med reduceret menneskelig godkendelse i det enkelte tilfælde. Israels "Gospel"-system er allerede i aktiv brug til at generere bombemål.
• Ansvarstomrum: Når et autonomt system fejler eller overtræder krigens love, er det uklart hvem der bærer ansvaret — systemet, kommandøren, udvikleren eller staten.
• Kapløbsdynamik: Frygten for at tabe til en modstander der ikke begrænser sig, driver en spiral mod stadig mere autonome systemer — med stadig mindre menneskelig kontrol.

Det gør vi

"Human in the loop" som ufravigeligt princip:

• Beslutninger om at anvende dødelig magt træffes altid af et ansvarligt menneske med reel mulighed for at afvise — aldrig af et autonomt system alene
• Danmark fremmer dette princip aktivt i NATO og EU som ufravigelig standard for demokratiske landes brug af AI i forsvar

Bindende internationale aftaler:

• Danmark arbejder aktivt for bindende internationale aftaler om autonome våbensystemer — på linje med konventionerne om kemiske og biologiske våben
• FN's Konvention om Visse Konventionelle Våben (CCW) er det naturlige forum; Danmark bruger sin stemme aktivt her og bidrager til at bygge koalitioner for regulering

---

EU's forsvarssamarbejde

I juni 2022 stemte 67% af danskerne for at ophæve det danske EU-forsvarsforbehold. Danmark er nu fuldt deltager i EU's forsvarssamarbejde. Det giver os muligheder vi ikke har haft i 30 år — og en forpligtelse vi skal bruge aktivt. =

Udfordringen

• Ubrugt indflydelse: Danmark stod i årtier uden for EU's forsvarsstruktur. De institutionelle relationer er ikke bygget med Danmark i tankerne — det tager tid og aktiv indsats at opbygge reel indflydelse.
• Europæisk strategisk autonomi: Europa er afhængigt af en transatlantisk garanti vi ikke kontrollerer. En stærkere europæisk forsvarsevne er i dansk interesse.

Det gør vi

Aktiv EU-forsvarsdeltager: =

• Deltager aktivt og ambitiøst i EU's forsvarssamarbejde — PESCO, EDF og den europæiske forsvarsindustrielle base
• Arbejder for en stærkere fælles europæisk forsvarskapacitet som supplement til NATO — ikke som erstatning
• Bruger det genvundne EU-forsvarsmedlemskab aktivt til at påvirke europæisk sikkerhedspolitik

---

Måltal og ansvarlighed

Mål	Baseline (2026)	Sagligheds ambition (2030)
Forsvarsbudget som % af BNP	~2%	Mindst 2%, planlagt langsigtet
Cyberforsvar — national kapacitet (NATO-ranking)	Under opbygning	Top 5 i NATO
Civilt beredskab — lagre af kritiske ressourcer	Utilstrækkelige [KRÆVER KILDE]	Opfylder EU/NATO minimumsstandard
Dansk deltagelse i EU-forsvarssamarbejde	Tilsluttet 2022	Fuldt integreret, aktiv bidragsyder

---

Et lille land med en stor stemme

Danmark er lille. Men Danmark er rigt, stabilt, demokratisk og internationalt engageret. Det giver os en stemme der rækker langt ud over vores størrelse — hvis vi bruger den. Vi vil bruge den: i NATO, i EU og i alle de fora der former den internationale orden vi er afhængige af. Konsekvent, ærligt og forankret i de værdier vi sætter os selv.