Danmark skal opbygge en national cyberforsvarkapacitet i verdensklasse. Det kræver investering i mennesker, teknologi og institutioner — og tæt koordination med NATO og EU. Cybertrusler mod kritisk infrastruktur er ikke hypotetiske: de sker løbende, de stammer fra statsaktører, og de kan have konsekvenser der svarer til konventionelle angreb. Mål: top 5 i NATO's cyberforsvarranking.

Hvad evidensen viser

✓✓ Statsstøttet cyberaktivitet mod dansk og europæisk kritisk infrastruktur er en reel og vedvarende trussel. Center for Cybersikkerhed vurderer konsekvent at truslen er meget høj. Europæiske og nordamerikanske sikkerhedsmyndigheder har dokumenteret angreb på energisektoren, sundhedsvæsenet, transportsystemer og forsvarsindustri — herunder fra russiske og kinesiske statsaktører. (CFCS Trusselsvurdering 2024; ENISA Threat Landscape 2024)

✓ Cyberangreb på kritisk infrastruktur kan have konsekvenser på linje med kinetiske angreb. Angreb som NotPetya (2017) forårsagede globale skader på over 10 mia. USD. Angreb på ukrainsk elinfrastruktur i 2015–2016 efterlod hundredtusinder uden strøm. Afhængighed af digitale systemer gør kritisk infrastruktur til et prioriteret mål. (Greenberg, 2019; Cherepanov & Lipovsky, 2017)

✓ Investering i forebyggende cyberforsvar er markant mere omkostningseffektivt end reaktiv krisehåndtering. Forskning i cybersikkerhedsøkonomi finder konsekvent at forebyggende investering — herunder patching, netværkssegmentering og trusselsovervågning — reducerer tab ved angreb med en faktor 5–10 sammenlignet med reaktiv respons. (Anderson et al., 2013; World Economic Forum, 2024)

~ Effektmåling af cyberforsvarsinvesteringer er metodisk vanskelig. Afskrækkelse i cyberdomænet er svær at dokumentere — vi ved sjældent hvilke angreb der ikke fandt sted. Det gør cost-benefit-analyser usikre, og evidensgrundlaget for specifikke investeringsniveauer er svagt. (Buchanan, 2016)

---

Afvejninger

⚖ Stærk national cyberforsvarkapacitet forudsætter deling af trusselsinformation — herunder med efterretningstjenester og NATO. Det rejser legitime spørgsmål om borgernes privatlivsrettigheder og statens overvågningskapacitet. Vi vil sikre at styrkelse af cyberforsvar ikke bruges som dækning for udvidelse af intern overvågning.

🟡 Rekrutteringsudfordring: dygtige it-sikkerhedseksperter er en knaphedsressource som den private sektor konkurrerer hårdt om. Offentlig cyberforsvarkapacitet kræver lønniveauer og arbejdsvilkår der er konkurrencedygtige.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Øg bevillingerne til Center for Cybersikkerhed (CFCS) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
• Indfør minimumsstandarder for cybersikkerhed i alle statslige institutioner og operatører af kritisk infrastruktur — svarende til NIS2-direktivets krav

Denne valgperiode:

• National cyberforsvarsstrategi med klare mål, ansvarsfordeling og finansiering
• Etablér dedikeret national cyberresponskapacitet der kan handles hurtigt ved angreb på kritisk infrastruktur
• Ret til menneskelig gennemgang og offentlig redegørelse ved statslige cyberangreb der rammer civile borgere

Næste generation:

• Top 5 i NATOs cyberforsvarranking — målt på kapacitet, øvelsesindsats og bidrag til alliancen
• Fælles nordisk cyberforsvarsramme i tæt koordination med Sverige, Norge og Finland

---

Kilder

1. Center for Cybersikkerhed (2024). Trusselsvurdering 2024. cfcs.dk
2. ENISA (2024). Threat Landscape 2024. European Union Agency for Cybersecurity. enisa.europa.eu
3. Europa-Parlamentet og Rådet (2022). NIS2-direktiv (2022/2555). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32022L2555
4. Greenberg, A. (2019). Sandworm: A New Era of Cyberwar and the Hunt for the Kremlin's Most Dangerous Hackers. Doubleday.
5. Cherepanov, A. & Lipovsky, R. (2017). Industroyer: Biggest threat to industrial control systems since Stuxnet. ESET Research.
6. Anderson, R. et al. (2013). Measuring the Cost of Cybercrime. The Economics of Information Security and Privacy, Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-642-39498-0_12
7. World Economic Forum (2024). Global Cybersecurity Outlook 2024. weforum.org
8. Buchanan, B. (2016). The Cybersecurity Dilemma. Oxford University Press.

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk