I juni 2022 stemte 67% af danskerne for at ophæve det danske EU-forsvarsforbehold. Danmark er nu for første gang siden 1992 fuldt deltager i EU's forsvarssamarbejde — herunder PESCO, Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og fælles materielindkøb. Det er en historisk mulighed. Men deltagelse giver kun indflydelse, hvis vi bruger den aktivt.

Hvad evidensen viser

✓✓ Danskerne stemte i 2022 for at ophæve EU-forsvarsforbeholdet med 67% ja-stemmer. Dermed er den formelle barriere for dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde fjernet. (Indenrigsministeriet, 1. juni 2022)

✓ EU's forsvarssamarbejde er styrket markant siden Ruslands invasion af Ukraine. Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) med 8 mia. EUR til 2027, fælles indkøbsmekanismer (EDIRPA, ASAP) og PESCO-projekter er alle vokset i omfang og politisk prioritet. EU-forsvar er ikke længere symbolpolitik — det er et reelt kapacitetsopbygningsprogram. (Europa-Kommissionen, 2023; IISS, 2024)

✓ Små lande får markant mere sikkerhedseffekt per investeret krone via multilateralt forsvar end nationalt. Specialisering, interoperabilitet og fælles indkøb reducerer enhedsomkostninger og øger total kapacitet for alle deltagere. EU-forsvar er ikke konkurrent til NATO — det er det europæiske bidrag til alliancen. (Fiott, 2020; EDA, 2022)

~ EU's forsvarsinstitutionelle kapacitet er stadig under opbygning — og effekten er endnu svær at måle. PESCO-projekter leverer ikke altid de lovede kapaciteter til tiden. Beslutningsstrukturer kræver enstemmighed, hvilket bremser handling. Europæisk strategisk autonomi er et mål, ikke en nutidig realitet. (IISS, 2024; Biscop, 2023)

---

Afvejninger

⚖ EU-forsvarssamarbejde og NATO er principielt komplementære — men i praksis kræver det aktiv politisk styring at undgå dublering og ressourcespild. Danmark skal vælge sine PESCO-projekter og EDF-bidrag strategisk frem for at deltage bredt men lavintensivt.

🟢 Ingen kendte væsentlige negative sideeffekter. Aktiv EU-forsvarsdeltager er en gevinst for dansk sikkerhed, dansk forsvarsindustri og dansk indflydelse på europæisk sikkerhedspolitik.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Prioriter dansk deltagelse i PESCO-projekter der adresserer Danmarks specifikke kapacitetsgab: cyber, maritime domæner og luftforsvar
• Anvend EDF-finansiering aktivt til at styrke dansk forsvarsindustri og forskning

Denne valgperiode:

• Opbyg institutionelle relationer og ekspertise til at påvirke EU's forsvarsagenda — herunder til European Defence Agency (EDA) og den nyoprettede Defence Commissioner
• Bidrag konkret til fælles europæiske projekter der styrker NATO's europæiske søjle

Næste generation:

• Arbejd for en europæisk forsvarsunion der kan handle selvstændigt når den transatlantiske garanti er utilstrækkelig eller fraværende
• Nordisk-baltisk blok som samlet stemme i EU's forsvarsudvikling

---

Kilder

1. Indenrigs- og Boligministeriet (2022). Resultat af folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet, 1. juni 2022. im.dk
2. Europa-Kommissionen (2023). European Defence Fund — Results and overview. ec.europa.eu
3. International Institute for Strategic Studies (2024). The Military Balance 2024. IISS.
4. European Defence Agency (2022). Defence Data 2022–2023. eda.europa.eu
5. Fiott, D. (2020). The PESCO Process: From Promise to Practice. EU Institute for Security Studies. euiss.europa.eu
6. Biscop, S. (2023). European Defence and the War in Ukraine. Egmont Institute. egmontinstitute.be

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk