Danmark forpligter sig til et forsvarsbudget på mindst 2% af BNP med langsigtet planlægningshorisont. Midlerne bruges målrettet på de kapaciteter der faktisk beskytter Danmark: cyberforsvar, luftforsvar, maritime kapaciteter i Arktis og Østersøen samt efterretning. Volumen alene er ikke nok — det er effektiviteten og sammensætningen der afgør om pengene giver reel sikkerhed.

Hvad evidensen viser

✓✓ Danmarks forsvarsudgifter lå under NATO's 2%-mål i de fleste år fra 1990 til 2022. Forsvarsforliget 2023–2027 bringer udgifterne op på ca. 2% af BNP. Øget investeringsniveau er nødvendigt for at lukke kapacitetsgab opbygget over årtier. (SIPRI Military Expenditure Database, 2024; Forsvarsministeriet, 2023)

✓ Effektiv forsvarskapacitet kræver langsigtet planlægning, ikke kun budgettal. NATO-forskning viser at troværdig afskrækkelse forudsætter konsistens over tid — ad hoc-stigninger er langt mindre effektive end forudsigelig, langsigtet investering. Materiel, uddannelse og operationsevne bygges over år. (NATO STO, 2023; Hartley & Sandler, 2007)

✓ Arktis og Østersøen er Danmarks primære strategiske eksponeringsområder. Den geopolitiske udvikling siden 2022 har øget disse områders sikkerhedspolitiske relevans markant. Maritime kapaciteter og overvågning er underudviklede i forhold til den faktiske trusselsprofil. [KRÆVER KILDE — dansk forsvarsanalytisk vurdering]

~ 2%-målet er et politisk mål, ikke en videnskabeligt begrundet optimal forsvarsudgift. Forsvarøkonomisk forskning finder at effektiviteten varierer kraftigt med kapabilitetssammensætning og alliancebidrag. Argumenter for lavere eller højere niveau er reelle — 2% er en Alliance-norm, ikke et sikkert minimum. (Hartley & Sandler, 2007)

---

Afvejninger

⚖ Forsvarsudgifter på 2% af BNP er ca. 90 mia. kr. om året (2026-niveau) — ressourcer der alternativt kunne bruges på sundhed, klima eller ulighed. Det er et eksplicit politisk valg at prioritere forsvaret på det nuværende niveau. Vi vurderer at den sikkerhedspolitiske situation gør det nødvendigt.

🟡 Risiko for ineffektivt forbrug: store budgetstigninger på kort tid kan føre til suboptimale indkøb og overkapacitet i forkerte kapabilitetskategorier. Krav om transparens og løbende evaluering af forsvarsstruktur er en forudsætning for at pengene giver reel sikkerhedseffekt.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Oprethold forsvarsbudget på mindst 2% af BNP som fastsat i forsvarsforliget 2023–2027
• Krav om at alle forsvarsindkøb over 500 mio. kr. ledsages af offentlig kapacitetsvurdering

Denne valgperiode:

• Prioriter investeringer i: luftforsvar, maritime kapaciteter (Arktis + Østersøen), cyberforsvar og efterretning
• Etablér en uafhængig forsvarsrevision der vurderer om midlerne bruges effektivt
• Opgrader dansk militær infrastruktur til at kunne modtage og understøtte NATO-forstærkninger

Næste generation:

• Langsigtet planlægningsramme der sikrer forudsigelighed for forsvarets strukturudvikling
• Arktisk forsvarsstrategi i tæt koordination med Grønland og Færøerne

---

Kilder

1. SIPRI (2024). Military Expenditure Database. Stockholm International Peace Research Institute. sipri.org
2. Forsvarsministeriet (2023). Aftale om Danmarks forsvar 2023–2027. fmn.dk
3. NATO Science and Technology Organization (2023). Defence Expenditure of NATO Countries. nato.int
4. Hartley, K. & Sandler, T. (2007). Handbook of Defense Economics. Elsevier.

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk