Danmark er en landbrugsnation med enorm eksport — men vi er nettoimportører af mange af de basisfødevarer vi reelt har brug for: grøntsager, frugt og bælgplanter til direkte menneskeforbrug. Det er en beredskabsmæssig sårbarhed. En national strategi med mål for selvforsyningsgrad og kortere forsyningskæder styrker resiliensen uden at kræve massive statslige investeringer.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Stehl et al. (2024) — selvforsyningsanalyse af 184 lande; Mostova & Hutorov (2023) — Central/Østeuropa-analyse; Fedorovych (2023) og Pryiatelchuk & Novak (2022) — Ukraine-krisen; Woertz (2020) — Gulf-staternes erfaring.

✓✓ Globale forsyningskæder er sårbare over for geopolitiske chok. "Heavy reliance on long supply chains also increases susceptibility to market shocks, as the recent disruptions during the COVID-19 pandemic and the outbreak of the war in Ukraine have shown. These disruptions posed significant threats to global food security, exacerbated by export bans in other producer countries like Indonesia (palm oil) and India (wheat)." (Stehl et al., 2024; Pryiatelchuk & Novak, 2022)

✓✓ EU er generelt selvforsynende i kalorier, men har strukturelle afhængigheder af indsatsmidler. "The EU is an exporter of wheat and barley and is also able to cover domestic consumption of staple food crops such as maize or sugar." Ukrainekrigen afslørede dog EU's kritiske afhængighed af importeret energi, kunstgødning og soja til dyrefoder — indirekte sårbarhed der er mere akut end direkte fødevareimportafhængighed. (Mostova & Hutorov, 2023; Fedorovych, 2023)

✓ 1 ud af 3 lande kan ikke opnå selvforsyning på mere end 2 af 7 essentielle fødevaregrupper via indenlandsk produktion. Analyse af 184 lande med WWF's Livewell-kost viser stor strukturel overspecialisering mod eksport og underspecialisering i grøntsager, bælgplanter og frugt til direkte konsum. Handel kompenserer — men øger eksponering over for forsyningschok. (Stehl et al., 2024)

~ Selvforsyning er ikke entydigt synonymt med beredskab. Handel øger ifølge Stehl et al. (2024) faktisk ernæringsmæssig selvforsyning gennemsnitligt med 1,42 fødevaregrupper via regional samhandel. Kortere forsyningskæder reducerer transport-emissioner marginalt, men er ikke automatisk mere resiliente. Nøglespørgsmålet er diversificering, ikke isolation.

---

Afvejninger

⚖ Øget selvforsyning på basisfødevarer kan komme i konflikt med EU's regler om statsstøtte og fri handel. Støttestrukturer der specifikt fremmer produktion til nationalt forbrug frem for eksport kræver omhyggelig udformning inden for EU-rammerne. Det er en eksplicit prioritering af national resiliens over ren frihandelslogik.

🟢 Ingen kendte negative sideeffekter på andre centrale politiske mål — tværtimod er kortere forsyningskæder typisk mere klimavenlige (kortere transport) og kan støtte levende landdistrikter.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Udred og offentliggør Danmarks faktiske selvforsyningsgrad på basisfødevarer til direkte menneskeforbrug — vi mangler en præcis baseline

Denne valgperiode:

• Fastsæt konkrete mål for selvforsyningsgrad på de mest kritiske kategorier
• Omlæg støttestrukturer der i dag favoriserer eksportafgrøder — giv incitamenter til produktion af grøntsager og bælgplanter til dansk konsum
• Etablér strategiske lagre af basale fødevarer som del af det civile beredskab

Næste generation:

• 70%+ selvforsyningsgrad på strategiske basisafgrøder
• Kortere og mere diversificerede forsyningskæder som strukturelt mål for dansk landbrugspolitik

---

Kilder

1. Stehl, J., Vonderschmidt, A., & Vollmer, S. (2024). Assessing self-sufficiency: analyzing the gap between national food production and food-based dietary guidance. Research Square preprint. https://doi.org/10.21203/rs.3.rs-4214651/v1
2. Mostova, A., & Hutorov, A. (2023). Food security in the countries of Central and Eastern Europe. Ekonomika APK, 30(1), 20–29. https://doi.org/10.32317/2221-1055.202301020
3. Fedorovych, D. (2023). Impact of Russian-Ukraine War on Agricultural Production in Ukraine and its Implications on Food Security. European Scientific Platform. https://doi.org/10.36074/logos-29.09.2023.01
4. Pryiatelchuk, O., & Novak, O. (2022). Russia's War Against Ukraine as a Global Threat to Food Security. Actual Problems of International Relations, 153(1), 55–68. https://doi.org/10.17721/apmv.2022.153.1.55-68
5. Woertz, E. (2020). Wither the self-sufficiency illusion? Food security in Arab Gulf States and the impact of COVID-19. Food Security, 12(4), 757–760. https://doi.org/10.1007/s12571-020-01081-4
6. FAO (2023). The State of Food Security and Nutrition in the World. https://www.fao.org/publications
7. Danmarks Statistik. Landbrugets produktionsstatistik. https://www.dst.dk