Grundvandet under en tredjedel af Danmarks areal er truet. Vandmiljøet lider under kvælstofudledning der strider mod EU's egne krav — krav vi ikke har overholdt i årtier. Og dansk landbrug er under et pres der gør det svært at planlægge og investere langsigtet.

Det er ikke landmændenes skyld. Det er resultatet af årtiers politisk udskyden, kortsigtede kompromiser og manglende vilje til at betale den reelle pris for den omstilling der er nødvendig.

Vi vil ikke have et landbrug der ødelægger grundvandet. Vi vil have et der producerer sund mad, beskytter naturen og er levedygtigt om 30 år. Det kræver langsigtede rammer, reel kompensation og et opgør med det politiske spil.

Se konkrete løsninger ↓

Fødevaresikkerhed — at brødføde sig selv

Danmark producerer enormt meget mad — men langt det meste er svineeksport og dyrefoder til globale markeder. Vores reelle selvforsyningsgrad på de basisafgrøder et samfund har brug for — korn til mel, grøntsager, frugt, bælgplanter — er markant lavere end man skulle forvente af en landbrugsnation. Det er en sårbarhed. Forsyningskæder der virker i normale tider kan svigte i kriser. =

Udfordringen

• Lav selvforsyning på basisfødevarer: Danmarks produktion af korn til direkte menneskeforbrug, grøntsager og bælgplanter dækker ikke det indenlandske behov — vi er nettoimportører på en lang række kategorier. [KRÆVER KILDE]
• Sårbar forsyningskæde: De globale forsyningskæder der normalt fungerer godt kan svigte under kriser — som COVID-19 og Ukrainekrigen viste det.
• Støttestrukturer der peger den forkerte vej: EU's landbrugsstøtte favoriserer historisk areal og eksportafgrøder frem for fødevarer til direkte dansk konsum.

Det gør vi [=](/program/landbrug-og-foedevarer/foedevaresikkerhed "Løsnings-evidensark")

National fødevaresikkerhedsstrategi:

• Konkrete mål for selvforsyningsgrad på basale fødevarer til direkte menneskeforbrug
• Omlægning af støttestrukturer der i dag favoriserer eksportafgrøder og animalsk produktion frem for grøntsager og bælgplanter til dansk konsum
• Investeringer i kortere fødevarekæder — mere produktion og forarbejdning tæt på forbrugerne
• Strategiske lagre af basale fødevarer som del af samfundets beredskab

---

Drikkevand — en ret, ikke en markedsbeslutning

Rent drikkevand er ikke et gode man kan sætte en markedspris på. Det er en grundlæggende ret og en forudsætning for alt andet. Det danske grundvand er under pres — pesticider og nitrat trænger ned i grundvandsmagasinerne langsomt, men målbart. Det er langt billigere at forebygge end at reparere. =

Udfordringen

• Pesticider i grundvandet: GEUS dokumenterer fund af pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdier i et stigende antal indvindingsboringer. Det handler om stoffer der er brugt i årtier og stadig siver ned.
• Nitrat fra landbruget: Overskridelser af grænseværdier i sårbare indvindingsområder — særligt i landbrugsintensive dele af Jylland.
• Utilstrækkelig kortlægning: Vi kender ikke grundvandsmagasinernes fulde tilstand. Der er huller i kortlægningen der begrænser muligheden for målrettet beskyttelse.

Det gør vi [=](/program/landbrug-og-foedevarer/pesticidstop-drikkevandszoner "Løsnings-evidensark")

Beskyttelse af drikkevandet:

• Sprøjteforbud i følsomme indvindingsområder — befolkningens ret til rent drikkevand trumfer produktionsret
• Kompensation til berørte landmænd der rammes af restriktioner i indvindingsområder — det er samfundets ansvar at betale for samfundets beskyttelse
• Styrket kortlægning af grundvandsmagasinernes sårbarhed og forureningsrisiko
• Nul tolerance for ulovlig forurening af grundvand med effektiv håndhævelse
• Langsigtet beskyttelsesplan der sikrer at fremtidige generationer arver grundvand af mindst samme kvalitet

---

Pesticider og vandmiljø

Dansk landbrug anvender pesticider der er nødvendige for konkurrencedygtig produktion under de nuværende rammer — men brugen har kostet grundvand og vandmiljø dyrt. Vandmiljøet lider under tilledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra landbrugsjorden. Det er et problem vi har vidst om i årtier og stadig ikke har løst. =

Udfordringen

• Pesticidbelastning: Pesticidbelastningsindekset (PBI) har i perioder ligget højt, og selektiv udfasning af de mest problematiske stoffer er gået langsomt.
• Vandmiljøet opfylder ikke EU-krav: Danmark opfylder ikke Vandrammedirektivets krav om god tilstand i en stor del af søer og vandløb — landbrugets udledninger er en central årsag.
• Manglende alternativer for landmændene: Skærpede krav uden reelle alternativer til nuværende praksis skaber modstand og modvirker omstillingen.

Det gør vi [=](/program/landbrug-og-foedevarer/kvaelstof-vandmiljoe "Løsnings-evidensark")

Pesticidreduktion: =

• Ambitiøse og bindende reduktionsmål for pesticidanvendelse med incitamenter til at nå dem
• Udfasning af de mest problematiske stoffer hurtigere end EU's minimumsregulering kræver
• Støtte til omlægning til integreret plantebeskyttelse og reduceret kemianvendelse — herunder pløjefri dyrkning, efterafgrøder og varierede sædskifter der reducerer pesticidbehovet strukturelt
• Forskning og rådgivning der giver landmænd reelle alternativer — ikke bare krav uden redskaber

Regulering på dokumenterede effekter — ikke på certifikater:

• Saglighed regulerer på hvad der virker: pesticidbelastning per arealenhed, kvælstofudledning til vandmiljø, jordsundhed og biodiversitetseffekter
• Certificeret økologi er ét virkemiddel — men ikke det eneste. Præcisionslandbrug med GPS-styret gødning og sprøjtning kan opnå sammenlignelige miljøresultater ved uændret udbytte og bør understøttes på linje med certificeringsordninger
• Støtteordninger og afgifter er knyttet til målbare effekter — ikke til driftsform

Kvælstof og vandmiljø:

• Bindende og realistiske kvælstofreduktionsmål med klar tidslinje og konsekvenser for manglende overholdelse
• Virkemiddelbaseret regulering der belønner landmænd der opnår dokumenterede reduktioner
• Randzoner og buffere langs vandløb og kyster der reducerer udledningen og skaber naturværdi
• Ophør af politisk spil om kvælstofregulering — vi følger den faglige anbefaling fra uafhængige eksperter

---

Landmændene som partnere i omstillingen

Rammerne har i for mange år tilladt praksisser der ikke er bæredygtige. Det er samfundets ansvar — ikke landmændenes — at have tilladt det. Og det er samfundets ansvar at sørge for en retfærdig overgang til de nye rammer. Omstilling kan ikke gennemtvinges. Den skal gennemføres med landmændene.

Udfordringen

• Kortsigtede og uforudsigelige rammer: Hyppige politiske skift gør det svært for landmænd at investere og planlægge — investeringer i landbrug har 10–30 års tidshorisont.
• Utilstrækkelig kompensation: Skærpede krav har historisk ikke været fulgt af kompensation der afspejler det reelle tab.
• Mangel på rådgivning og viden: Mange landmænd ønsker at omstille men mangler adgang til konkret rådgivning om rentable bæredygtige driftsformer.

Det gør vi

Langsigtede og forudsigelige rammer:

• Rammer der giver landmænd mulighed for at investere ud fra klare forventninger — ikke kortsigtede politiske udsving

Reel kompensation:

• Til dem der rammes af skærpede krav — ikke symbolske beløb, men kompensation der afspejler tabet

Investeringsstøtte til omstilling:

• Til omstilling af bedrifter — til vådområder, skovrejsning, plantebaseret produktion og klimavenlige husdyrhold
• Rådgivning og videndeling om bæredygtige driftsformer der er rentable på langt sigt

---

Kød, klima og madvaner

Husdyrproduktionen — særligt kvæg og svin — er en af de største kilder til drivhusgasemissioner i Danmark. Landbrugssektoren tegner sig for ca. 22% af de samlede danske drivhusgasudledninger, og en betydelig del stammer fra husdyrproduktionen. Vi siger det direkte: en gradvis reduktion af den animalske produktion er nødvendig for at nå klimamålene.

Udfordringen

• Landbrugssektoren og klimamål: Husdyrproduktionens metanemissioner og lattergas fra gødning udgør en stor og svært reducerbar del af Danmarks samlede udledninger.
• Kostråd vs. faktisk forbrug: Danskerne spiser markant mere rødt kød end kostråd anbefaler — både sundhedsmæssigt og klimamæssigt.
• Hård politisk konflikt: Kødproduktion og madvaner er et af de mest polariserede emner i dansk politik — og det har forhindret rationel politikudvikling.

Det gør vi [=](/program/landbrug-og-foedevarer/offentlige-indkoeb-plantebaseret "Løsnings-evidensark")

Gradvis og planlagt omstilling:

• Det er ikke et forbud mod kød. Det er en anerkendelse af at vi ikke kan nå vores klimaforpligtelser uden at adressere landbrugets emissioner
• Gradvis omlægning med ordentlig kompensation og langsigtede rammer — ikke hurtige politiske signaler
• Dansk svineproduktion er afhængig af importeret soja fra Sydamerika — et foderaftryk der bidrager til afskovning og ikke fremgår af emissionsregnskabet. Foderprofilen indgår i den grønne regning for dansk kødproduktion

Kostråd der afspejler evidensen:

• Kostråd der peger i retning af mere plantebaseret kost er evidensbaserede — både klimamæssigt og sundhedsmæssigt
• Vi lovgiver ikke om hvad folk spiser — vi sørger for at de rigtige valg er nemmere at træffe
• Offentlige indkøb (institutionskost, kantiner, forsvar) omlægges mod plantebaseret standard — med valgfrihed til det modsatte

---

Antibiotika — en dansk succeshistorie der skal forsvares

Danmark har siden 1990'erne reduceret antibiotikaforbruget i svineproduktionen med over 50% og er et internationalt forbillede. Det resultat er skabt af regulering — Yellow Card-systemet — og beviser at det virker. Men forebyggende antibiotikabrug til raske dyr eksisterer fortsat, og globalt drives antibiotikaresistens primært af husdyrproduktion. =

Udfordringen

• Forebyggende brug til raske dyr: En del af antibiotikaforbruget er fortsat forebyggende — givet til raske dyr som buffer mod de smitteforhold tæt ophold skaber. Det er den praksis der driver resistens hurtigst.
• Resistente bakterier overføres til mennesker: MRSA og ESBL-resistente bakterier fra dansk svineproduktion overføres til ansatte i stalde og dokumenteres i lavere grad via fødevarekontakt. Det er et folkesundhedsproblem, ikke kun et landbrugsproblem.
• Global asymmetri: Dansk regulering er god — men konkurrenter i tredjelande bruger markant mere antibiotika. Det skaber konkurrenceforvridning der underminerer nationale tiltag.

Det gør vi

• Nationalt forbud mod forebyggende antibiotikabrug til raske husdyr — behandling af dokumenteret sygdom er fortsat tilladt
• Aktiv indsats i EU for harmonisering af minimumsregler på niveau med dansk praksis
• Udvidelse af DANMAP-overvågningen til at inkludere miljødata

---

Landbrugsstøtten — hvad vi betaler for

Den fælles europæiske landbrugspolitik uddeler hvert år milliarder af kroner til danske landmænd. En stor del af støtten tildeles ud fra historiske arealer og er ikke betinget af miljø- eller klimapræstation. Det er en historisk konstruktion vi ønsker at ændre.

Udfordringen

• Arealudtaling uden krav: Direkte arealstøtte belønner ejerskab og størrelse frem for miljøpræstation og bæredygtighed.
• Store bedrifter favoriseres: Støttens fordeling er skæv — store bedrifter modtager uforholdsmæssigt store beløb.
• Utilstrækkelig kobling til grønne mål: Eksisterende eco-schemes og grøn betingelsesafgørelse leverer ikke tilstrækkelig miljøeffekt for pengene.

Det gør vi

Reform af EU's landbrugsstøtte:

• Arbejder aktivt i EU for at støtten i langt højere grad betinges af miljø- og klimapræstation — ikke kun af areal

National omlægning:

• Støttestrukturer der belønner extensiv drift, naturpleje, reducerede emissioner og omlægning til plantebaseret produktion
• Målrettet støtte til de mindste og mellemstore brug der er mest sårbare over for omstillingskravene

---

Måltal og ansvarlighed

Mål	Baseline (2026)	Sagligheds ambition (2035)
Pesticidbelastning af grundvand	Stigende fund over grænseværdier	Faldende og under grænseværdier
Selvforsyningsgrad basisfødevarer	Under 50% for mange kategorier [KRÆVER KILDE]	70%+ for strategiske afgrøder
Kvælstofudledning til vandmiljø	Over EU-krav	I overensstemmelse med Vandrammedirektivet
Jordsundhed (SOM — jord-organisk stof)	Faldende i intensivt dyrkede arealer [KRÆVER KILDE]	Stabil eller stigende i 80% af landbrugsjord
Antibiotikaforbrug i husdyrproduktion	Under 100 ton/år — faldende, men fortsat forebyggende brug	Nul forebyggende brug til raske dyr
Landmænd med adgang til omstillingsrådgivning	Begrænset	100%

---

Landbrug og natur kan gå hånd i hånd

Det er ikke en naturlov at intensivt landbrug og rig natur er uforenelige. Det er et resultat af politiske valg om hvilke metoder vi belønner og hvilke rammer vi sætter. Et dansk landbrug der producerer sunde fødevarer, beskytter grundvandet, plejer naturværdier og reducerer klimapåvirkningen er ikke en utopi. Det er en investeringsopgave — med landmændene, ikke imod dem.