Kapitalindkomst beskattes markant lavere end arbejdsindkomst i Danmark — og urealiserede gevinster på aktier og ejendomme beskattes slet ikke. Det driver formueulighed. En gradvis omlægning der bringer kapital- og arbejdsindkomstskat tættere på hinanden reducerer ulighed uden at skade væksten — under forudsætning af at undtagelser beskytter pension og boligopsparing.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på IMF- og OECD-analyser, registerbaserede studier fra Danmark og internationale komparative studier.

✓✓ Kapitalafkast overstiger konsekvent lønstigninger over tid. Det er den mekaniske forklaring på stigende formueulighed: r > g (afkast af kapital større end vækstraten). Formue akkumuleres uundgåeligt i toppen medmindre skattesystemet aktivt modvirker det. (Piketty, 2014; World Inequality Report 2022)

✓✓ Milliardærer betaler effektivt 0–0,5 % af formuen i skat. Fordi kapitalgevinster i selskabsstrukturer aldrig realiseres, falder de i praksis uden for skattesystemet. Den effektive beskatning af de rigeste er lavere end for lavindkomstgrupper. (EU Tax Observatory, Global Tax Evasion Report 2024)

✓ Progressiv kapitalindkomstskat reducerer ulighed uden systematisk at skade investering. IMF og OECD finder ingen stærk negativ sammenhæng mellem progressive kapitalskatter og BNP-vækst ved moderate niveauer. Det er selskabsskattekonkurrencen og profitshifting der er det reelle problem — ikke kapitalindkomstskat på personlig indkomst. (Ostry et al., IMF 2014; OECD 2015)

✓ Boligbeskatningen er historisk lav og favoriserer ejere. Ejendomsværdiskatten er fastfrosset og haltet markant bagud i forhold til markedsværdier. Det er en implicit overførselsmekanisme fra lejere og unge til etablerede boligejere. [KRÆVER OPDATERET DANSK KILDE — DST/Finansministeriet]

~ Adfærdseffekter ved kapitalbeskatning er reelle men håndterbare. Migration af de rigeste ved formuebeskatning er dokumenteret i Norge (2022), men effekten er primært drevet af kombinationen med udbytteskat — og Norges indtægter steg trods emigration. Internationale eksperter og ultra-velhavende er mere mobile end gennemsnittet. Det er et designproblem, ikke et principielt argument imod. (Jakobsen, Kleven & Kolsrud, NBER 2024)

---

Afvejninger

⚖ Vi prioriterer kapitalbeskatning frem for yderligere stigning i topmarginalskatten på arbejdsindkomst — fordi evidensen peger på at det er kapitalindkomst der driver formueulighed, ikke høje lønninger. Det er et eksplicit valg om, hvad vi vil bekæmpe.

🟡 Likviditetsproblemer for erhvervsejere med formue bundet i unoterede virksomheder er en reel udfordring ved løbende formuebeskatning. Løses via høj fritagelsesgrænse og afdragsordninger — ikke ved at undlade at beskatte formue.

🟡 Boligskatteændringer rammer forskelligt på tværs af geografi. En omlægning i retning af markedsværdier skal designes med kompensationsordninger til særligt ramte grupper.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Luk holdingselskabsloopholes der i praksis bringer de rigestes effektive skatteprocent tæt på nul — det er provenu-genvinding, ikke ny skat

Denne valgperiode:

• Gradvis tilnærmelse af kapitalindkomstskat og arbejdsindkomstskat — med undtagelser der beskytter opsparing til pension og primærbolig
• Progressiv arveafgift som erstatter den nuværende flade sats på 15 % — med fritagelse der beskytter almindelige familier og familieejede landbrug
• Opdatering af boligbeskatningen der følger markedsværdier — med indfasning og kompensationsordning

Næste generation:

• Fuld tilnærmelse af kapital- og arbejdsindkomstskat for høje afkast
• Styrket international koordinering om minimumsbeskatning af store formuer (G20/OECD-spor)

---

Kilder

1. Piketty, T. (2014). Capital in the Twenty-First Century. Harvard University Press. https://doi.org/10.4159/9780674369542
2. EU Tax Observatory (2023). Global Tax Evasion Report 2024. https://www.taxobservatory.eu/publication/global-tax-evasion-report-2024/
3. Ostry, J.D., Berg, A. & Tsangarides, C.G. (2014). Redistribution, Inequality, and Growth. IMF Staff Discussion Note SDN/14/02. https://doi.org/10.5089/9781484352076.006
4. OECD (2015). In It Together: Why Less Inequality Benefits All. https://doi.org/10.1787/9789264235120-en
5. Jakobsen, K., Kleven, H. & Kolsrud, J. (2024). Taxing Top Wealth: Migration Responses and their Aggregate Economic Implications. NBER Working Paper 32153. https://doi.org/10.3386/w32153
6. Piketty, T. & Saez, E. (2013). A Theory of Optimal Inheritance Taxation. Econometrica, 81(5). https://doi.org/10.3982/ECTA10712
7. World Inequality Lab (2022). World Inequality Report 2022. https://wir2022.wid.world/