Du betaler op til 56% i skat af din løn. Kapitalgevinster beskattes 27–42%. Urealiserede gevinster på aktier og ejendomme beskattes slet ikke. Det er ikke et neutralt system — det er strukturelt designet til fordel for dem der allerede ejer noget.

En stærk velfærdsstat kræver en retfærdig økonomi. Og evidensen understøtter ikke påstanden om at lavere skatter på kapital og topindkomster generelt øger væksten.

Det handler ikke om at straffe succes. Det handler om at sikre at skattesystemet afspejler hvad vi faktisk mener om retfærdighed.

Se konkrete løsninger ↓

Skattepolitik — retfærdig og virkningsfuld

Saglighed er ikke et antikapitalistisk parti. Vi tror på markedsøkonomien som redskab til at skabe velstand — men markedet prissætter ikke natur, fremtid, lighed eller omsorg. Det er derfor vi har politik. Skat er prisen for et civiliseret samfund — for veje, skoler, hospitaler og den sociale sammenhæng der gør Danmark til et godt sted at bo og drive virksomhed. =

Udfordringen

• Kapitalindkomst beskattes lavere end arbejdsindkomst: Det favoriserer systematisk dem der allerede har formue over dem der lever af deres arbejde. Kapitalafkast overstiger altid vækst over tid, og formue koncentreres uundgåeligt — medmindre skattesystemet modvirker det.
• Skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning koster det danske samfund milliarder hvert år. Teknisk lovligt. Moralsk uacceptabelt.
• Grønne afgifter er for ofte socialt regressive: De rammer lavindkomstgrupper hårdere, fordi de bruger en større andel af indkomsten på energi og transport. Det underminerer den folkelige opbakning til klimapolitikken — og det er løseligt.

Det gør vi

Omlægning af kapitalbeskatning: =

• Gradvis tilnærmelse af kapitalindkomstskat og arbejdsindkomstskat — med undtagelser der beskytter opsparing til pension og bolig
• Styrkelse af boligbeskatningen der i dag er historisk lav og systematisk favoriserer dem der allerede ejer

Progressiv formue- og arveafgift: =

• Progressiv beskatning af store formuer og arveoverdragelser — med et fritagelsesniveau der beskytter almindelige familier og landbrug

Bekæmpelse af skatteunddragelse: =

• Markant styrkelse af SKATs ressourcer og kapacitet til kontrol af kompleks skatteplanlægning
• Aktiv dansk stemme i EU og OECD for minimumsskattesatser og obligatorisk land-for-land-rapportering for multinationale selskaber
• Nul tolerance for offentlige kontrakter til virksomheder der systematisk bruger skattely

Grønne afgifter med social kompensation:

• CO₂-afgifter og grønne afgifter designes med integreret kompensationsmekanisme til lavindkomstgrupper
• Klimabonussen — et direkte tilbageløb til alle borgere — sikrer at den samlede grønne skattepakke er fordelingsmæssigt neutral eller progressiv

→ Se kapitel 7 — Klima, natur og grundvand for evidensgrundlag om CO₂-afgift med klimabonus.

---

Velfærdsstatens finansiering — den ærlige samtale

Velfærd koster penge. Det er ikke en hemmelighed. Og det er rimeligt at spørge: har vi råd til det vi lover?

Vores svar er ja — men det kræver prioritering og vilje. Danmark har et af verdens højeste skatteniveauer og et af verdens højeste BNP per capita. De to ting er ikke modsætninger. De er sammenhængende. Investeringen i mennesker, sundhed og uddannelse er en del af forklaringen på dansk produktivitet og konkurrenceevne.

Udfordringen

• Skattely og aggressiv skatteplanlægning tager penge ud af systemet og lader resten af skatteyderne bære byrden.
• Kortsigtede besparelser lader forebyggelige problemer vokse sig dyre — det er ikke ansvarlighed, det er uansvarlighed med forsinkelse.
• Politisk uærlighed om finansiering: En politisk kultur der sælger besparelser som reformer, underminerer tilliden til velfærdsstatens bæredygtighed.

Det gør vi

Ansvarlig finanspolitik:

• Vi sætter mål for hvad offentlige investeringer skal levere — og evaluerer om de gør det
• Vi er ærlige om hvad tingene koster — og hvem der betaler
• Vi prioriterer langsigtet bæredygtighed over kortsigtede budgetforbedringer
• Vi bekæmper spild og ineffektivitet med samme energi vi bruger på at forsvare velfærdens indhold

---

Universelle ydelser — fundamentet der ikke må svigte

Den danske velfærdsmodel er bygget på et universalistisk princip: ydelserne tilfalder alle. Alle bidrager. Alle modtager. Det er ikke tilfældigt — det er det der skaber den brede politiske opbakning til velfærdsstaten. Når vi begynder at lade ydelserne gå til behovsprøvning, underminerer vi den opbakning.

Udfordringen

• Behovsprøvning undergraver opbakningen: Jo mere målrettede ydelserne er, jo svagere politisk beskyttelse har de. Den universelle model er den sværeste at nedskære.
• Private alternativer skaber A- og B-hold: Privat supplering af sundhed og uddannelse svækker den fælles interesse i det offentliges kvalitet.
• Utilstrækkeligt niveau: Det er ikke nok at have adgang til ydelser, hvis niveauet er for lavt til at sikre et værdigt liv.

Det gør vi

Forsvar for universelle principper:

• Forsvarer de universelle grundprincipper i sundhed, uddannelse og omsorg — alle skal have adgang, uanset indkomst
• Modstår pres for at lade private løsninger erstatte universelle rettigheder
• Sikrer at velfærdsydelser er tilstrækkelige til at leve et værdigt liv — ikke kun et minimalt eksistensgrundlag

---

Det svære spørgsmål: vækst og bæredygtighed

BNP-vækst har i årtier været det dominerende succeskriterium. Det er et utilstrækkeligt mål. BNP måler aktivitet — ikke velvære. Det tæller forurening som positiv aktivitet når den renses op. Det tæller ikke ulønnet omsorg, frivilligt arbejde eller naturkapital. =

Udfordringen

• BNP måler forkert: Et samfund der vokser i BNP men øger ulighed, forringer folkesundheden og tømmer naturkapitalen, har ikke skabt reel fremgang.
• Politisk kultur belønner kortsigtet vækst: Reformer der løfter BNP på kort sigt, vinder politiske point uanset sociale og miljømæssige omkostninger.
• Manglende bredere indikatorer i dansk planlægning: Budgetloven og finansloven optimerer for BNP og gæld — ikke for velfærd, trivsel eller naturkapital.

Det gør vi

Bredere mål for succes:

• Indfører supplerende velfærdsindikatorer i den offentlige planlægning: ulighed, medianindkomst, sundhed, trivsel, naturkapital og CO₂-aftryk ved siden af BNP
• Arbejder aktivt i EU for en bredere definition af økonomisk succes — Beyond GDP-dagsordenen
• Bruger evidensbaserede cost-benefit-analyser der inkluderer sociale og miljømæssige effekter — ikke kun markedspriser

---

Måltal og ansvarlighed

Mål	Baseline (2026)	Sagligheds ambition (2035)
Gini-koefficient (ulighed)	0,29	Under 0,26
Skatteunddragelse — estimeret tab	Milliarder kr./år	Halveret via styrket kontrol og EU-regulering
Effektiv skattesats — top 1% vs. medianindkomst	Kapital beskattes lavere	Tilnærmet paritet
Andel af BNP i offentlige investeringer	Stagnerende	Stigende — med krav om dokumenteret effekt

---

Velfærd er ikke nostalgi — det er fremtid

Den danske velfærdsmodel er en af de bedst dokumenterede samfundsmodeller i verden. Den udfordres af demografi, globalisering, teknologi og klimakrise. Ingen af disse udfordringer er argumenter for at give op på velfærdsstaten. De er argumenter for at forny den — og finansiere den retfærdigt.