=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk

Grøn afgift med klimabonus

Effekt 4/5
Omkostning 2/5
Prioritetscore +2
Sideeffekter 🟢

Grønne afgifter er et af de mest effektive klimapolitiske redskaber vi har — men de er som udgangspunkt socialt regressive. De rammer lavindkomstfamilier hårdere, fordi de bruger en større andel af indkomsten på energi og transport. Klimabonussen løser dette: et direkte tilbageløb til alle borgere sikrer at klimapolitikken er fordelingsmæssigt neutral eller progressiv. Det er god klimapolitik og god fordelingspolitik på én gang.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på empiriske studier af CO₂-afgifters fordelingseffekter og internationale erfaringer med kompensationsmodeller.

✓✓ CO₂-afgifter er et af de mest effektive instrumenter til at reducere udledninger. Prissætning af CO₂ sender et direkte signal til forbrugere og virksomheder og driver innovation mod grønne løsninger. Det er bred konsensus i klimaøkonomien. (IPCC AR6, 2022; IMF 2019)

✓✓ Grønne afgifter uden kompensation er regressive. Lavindkomstgrupper bruger en større andel af indkomsten på energi og transport — en fast CO₂-afgift rammer dem relativt hårdere end højtlønnede. Det er empirisk veldokumenteret og er den primære politiske udfordring. (Goulder et al., 2019; Känzig & Surico, 2021)

Direkte tilbagebetalingsmekanismer (dividend-modellen) gør afgiften progressiv. Når provenuet returneres som et fast beløb til alle borgere, modtager lavindkomstgrupper mere tilbage relativt til hvad de betaler. Det canadiske Carbon Price Rebate og British Columbia's model dokumenterer dette. 60–80 % af lavindkomsthusstande kommer ud med et nettomæssigt overskud. (Environment and Climate Change Canada, 2023; Murray & Rivers, 2015)

~ Politisk holdbarhed af CO₂-afgifter med tilbagebetalingsmekanisme er lovende men ikke entydig. Schweiz (siden 2008) og Canada har opretholdt systemerne. Frankrigs gule veste (2018) viser at mangelfuld kompensationsdesign kan udløse massiv modstand. Kommunikation og design er afgørende. (Carattini et al., 2019)


Afvejninger

⚖ Et direkte tilbageløb til alle borgere er et valg om fordelingsprofil. Alternativet er at bruge provenuet til grønne investeringer eller generel finanspolitik — det giver muligvis mere klimaeffekt per krone men er mindre direkte socialt kompenserende. Vi vælger den direkte model fordi folkelig opbakning til klimapolitikken er afgørende for dens langsigtede holdbarhed.

🟢 Fordelingsproblemet med grønne afgifter løses strukturelt — der er ingen kendte negative sideeffekter ved en veldesignet tilbagebetalingsmodel.


Hvad Saglighed gør

Nu:

  • Udred og specificer en dansk klimabonus-model: beregn fordelingseffekter pr. indkomstgruppe ved différente afgiftsniveauer og tilbagebetalingsmodeller

Denne valgperiode:

  • CO₂-afgifter på forbrug designes med en integreret klimabonus — et fast beløb pr. voksen borger udbetalt direkte
  • Afgiften indfases gradvist for at give tid til adfærdstilpasning
  • Særlig opmærksomhed på transportafhængige grupper uden for de store byer — suppleret med investering i kollektiv transport

Næste generation:

  • Gradvis udvidelse til at dække alle sektorer inklusive landbrug og industri — i koordinering med EU's ETS

Kilder

  1. IPCC (2022). Sixth Assessment Report, Working Group III: Mitigation of Climate Change. https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg3/
  2. IMF (2019). Fiscal Monitor: How to Mitigate Climate Change. https://www.imf.org/en/Publications/FM/Issues/2019/09/12/fiscal-monitor-october-2019
  3. Goulder, L.H., Hafstead, M.A.C., Kim, G. & Long, X. (2019). Impacts of a Carbon Tax across US Household Income Groups. Journal of Public Economics, 175, 44–64. https://doi.org/10.1016/j.jpubeco.2019.04.002
  4. Känzig, D.R. & Surico, P. (2021). The Unequal Economic Consequences of Carbon Pricing. CEPR Discussion Paper DP16747.
  5. Murray, B. & Rivers, N. (2015). British Columbia's Revenue-Neutral Carbon Tax. Energy Policy, 86, 674–683. https://doi.org/10.1016/j.enpol.2015.08.011
  6. Environment and Climate Change Canada (2023). Fuel Charge Proceeds and Climate Action Incentive Payments. https://www.canada.ca/en/environment-climate-change/services/climate-change/pricing-pollution-how-it-will-work/proceeds-climate-incentive-payment.html
  7. Carattini, S., Carvalho, M. & Fankhauser, S. (2019). Overcoming Public Resistance to Carbon Taxes. WIREs Climate Change, 9(5). https://doi.org/10.1002/wcc.531

Enig? Følg med — vi fortæller dig hvornår vi leverer.

← Tilbage til Økonomi og retfærdig beskatning