=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
← Sundhed, omsorg og trivsel 🟡 Forhandlingsmål

Regulering af sociale mediers skadedesign

Effekt 3/5
Omkostning 2/5
Prioritetscore +1
Sideeffekter 🟡

Algoritmiske sociale medier er designet til at maksimere tid — ikke trivsel. Regulering der retter sig mod designet frem for indholdet er det mest evidensunderstøttede sted at sætte ind. Det koster primært politisk mod, ikke skattekroner.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Scoping review af 79 studier (Schønning et al., 2020, Frontiers in Psychology), meta-analyse af Karim et al. (2020, Cureus), Przybylski & Orben (2021, preprint) og Haidt (2024) med modargumenter fra Odgers (2024, Nature).

✓✓ Mental mistrivsel blandt unge — særligt piger — er steget markant siden tidlig smartphone-udbredelse (2012–2015). Andelen af amerikanske unge der rapporterede vedvarende tristhed eller håbløshed steg fra 26% (2009) til 44% (2021). Lignende trends er dokumenteret i Danmark og øvrige nordiske lande. (CDC, 2021; Sundhedsstyrelsen, 2022)

Social mediebrug er associeret med depression og angst hos unge, særligt ved passiv brug og negativ social sammenligning. En scoping review af 79 studier finder association med psykopatologi i ca. tre fjerdedele af studierne — stærkest ved passiv scrolling og upward social comparison. Effektstørrelsen er moderat. (Schønning et al., 2020)

Algoritmisk forstærkning og designfeatures — uendelig scroll, push-notifikationer, likes og recommendation-systemer — er designet til afhængighed, ikke trivsel. Der er ikke det samme evidensgrundlag for indholdets skadelighed som for platformsdesignets afhængighedsskabende egenskaber. (Haidt, 2024; EU Digital Services Act, 2022)

~ Den kausale pil fra sociale medier til mental mistrivsel er omtvistet. Przybylski & Orben (2021) finder ingen stigning i associationen over tid og advarer om metodologiske svagheder i kausale tolkninger. Odgers (2024) konkluderer i Nature at de fleste studier ikke finder store eller konsistente negative effekter. Effekten er reel men sandsynligvis ikke den primære årsag til trivselskrisen.

~ Aldersgrænser alene har usikker effekt. Australien vedtog i november 2024 forbud mod sociale medier for under 16-årige. 77% af australierne støttede loven — men kun 25% troede den ville virke. Omgåelse via VPN og alternativ-apps er dokumenteret i lignende tiltag.


Afvejninger

⚖ Vi afvejer beskyttelse af børn og unges trivsel mod ytrings- og forsamlingsfrihed online. Regulering af design og algoritmer er mindre indgribende end indholdscensur — og retter sig mod platformens ansvar, ikke brugerens valg.

🟡 Regulering der er for snæver risikerer at drive unge til ikke-regulerede platforme. En EU-bred tilgang er langt mere effektiv end national regulering alene.


Hvad Saglighed gør

Nu:

  • Støt og stærk national implementering af EU's Digital Services Act — særligt kravene om risikovurdering af algoritmiske systemer rettet mod mindreårige
  • Forbud mod algoritmisk push-indhold (recommendation feeds, autoplay) til brugere under 18 — uden forældresamtykke

Denne valgperiode:

  • Krav om samtykke og transparens: platforme skal oplyse om de designfeatures der øger afhængighed
  • Aldersverifikation med privacy-beskyttende metoder som del af EU-implementering
  • Obligatorisk medie- og algoritmekritik fra 7. klasse

Næste generation:

  • Arbejd for bindende international standard for "humane design"-krav til alle platforme med børnebrugere
  • Finansier uafhængig forskning i algoritmers påvirkning på dansk ungdom

→ Se kapitel 03 — Sundhed, omsorg og trivsel i programmet


Kilder

  1. Schønning, V., Hjetland, G.J., & Aarø, L.E. (2020). Social Media Use and Mental Health and Well-Being Among Adolescents – A Scoping Review. Frontiers in Psychology, 11, 1949. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2020.01949
  2. Karim, F., Oyewande, A.A., & Abdalla, L.F. (2020). Social Media Use and Its Connection to Mental Health: A Systematic Review. Cureus, 12(6), e8627. https://doi.org/10.7759/cureus.8627
  3. Przybylski, A.K., Orben, A., & Vuorre, M. (2021). There is no evidence that associations between adolescents' digital technology engagement and mental health problems have increased. PsyArXiv. https://doi.org/10.31234/osf.io/nv5qj
  4. Haidt, J. (2024). The Anxious Generation: How the Great Rewiring of Childhood Is Causing an Epidemic of Mental Illness. Penguin Press.
  5. Odgers, C. (2024). The great rewiring: is social media really behind an epidemic of teenage mental illness? Nature, 628. https://www.nature.com/articles/d41586-024-00902-2
  6. Centers for Disease Control and Prevention (2021). Youth Risk Behavior Survey 2021. cdc.gov
  7. Sundhedsstyrelsen (2022). Sociale uligheder i sundhed og trivsel. sst.dk
  8. European Commission (2022). Digital Services Act (DSA). eur-lex.europa.eu
  9. Australian Parliament (2024). Online Safety Amendment (Social Media Minimum Age) Act 2024. legislation.gov.au

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid saglighed.dk

Enig? Følg med — vi fortæller dig hvornår vi leverer.

← Tilbage til Sundhed, omsorg og trivsel