En dansker i arbejderklassen lever i gennemsnit 6–10 år kortere end en dansker i øverste indkomstgruppe. Mental mistrivsel blandt unge er steget dramatisk de seneste 15 år. Og ældreplejen er i en krise de fleste danskere kender fra egne familier: for lidt personale, for lidt tid, for meget ensomhed.

Det er ikke mangel på viden om løsningerne. Det er mangel på politisk vilje til at prioritere dem.

Vi investerer i sundhed og omsorg som det fundamentale samfundsgode, det er.

Se konkrete løsninger ↓

Ældrepleje — kvalitet og værdighed som politisk forpligtelse

Antallet af ældre over 80 år fordobles frem mod 2040. Det kræver flere hænder, mere kapacitet og en fundamental diskussion om hvad vi som samfund skylder dem der har arbejdet og bidraget i et helt liv. Det er ikke et spørgsmål om økonomi alene. Det er et spørgsmål om værdier. =

Udfordringen

• Tidspres og fragmentering: Plejepersonale måler tid i minutter per borger. Kontinuitet — at kende den ældre, kende deres liv og behov — er en luksus systemet ikke altid levner plads til.
• Rekrutteringskrise: Der er ikke hænder nok. Det vil blive markant værre de kommende år, hvis vi ikke handler nu.
• Geografisk ulighed: Kvaliteten af ældrepleje varierer markant mellem kommuner og mellem by og land.
• Et todelt system i vækst: De der har råd, køber sig til bedre omsorg. Det er ikke et universelt velfærdssystem — det er et klassedelt et.

Det gør vi

Normeringer der er reelle: =

• Minimumsnormeringer i hjemmeplejen og på plejehjem der er juridisk bindende og kontrollerbare — ikke politiske hensigtserklæringer
• Kontinuitetskrav der sikrer at ældre møder kendte ansigter — ikke en ny person ved hvert besøg

Arbejdsvilkår der tiltrækker og fastholder:

• Konkurrencedygtig løn til SOSU-personale der afspejler opgavens kompleksitet og samfundsmæssige betydning
• Reelle muligheder for efteruddannelse og karriereudvikling inden for faget
• Teknologisk støtte og bedre fysisk arbejdsmiljø der ikke slider folk op

Kapacitetsudbygning:

• Markant udvidelse af kapaciteten på plejehjemspladser og i hjemmeplejen i takt med demografiudviklingen
• Investeringer i velfærdsteknologi der aflaster personalet — men aldrig erstatter det menneskelige nærvær

Opgaveglidning og klogere arbejdsdeling:

• Systematisk opgaveglidning: sygeplejersker bruger sygeplejerskekompetencer — ikke opgaver der kan varetages af SOSU-assistenter med korrekt instruktion
• SOSU-personale aflastes for administrative opgaver der kan automatiseres eller delegeres
• Internationalt bekræftet princip: korrekt delegering øger kapaciteten uden at sænke kvaliteten

Pårørende som ressource:

• Reel støtte til pårørende: aflastningstilbud, rettigheder og koordinering med det professionelle system
• Pårørendepolitik der ikke overlader omsorgsopgaver til familier uden støtte

Ærlig prioriteringsdebat:

• Selv med alle kendte løsninger implementeret er det usikkert, om fremtidens plejebehov kan opfyldes ved uændret ambitionsniveau. Det skal siges højt — ikke løses ved stille nedskæringer i kommunerne
• Saglighed støtter etableringen af et nationalt prioriteringsråd med mandat til at anbefale klare og gennemsigtige kriterier for serviceniveauet — så beslutningerne træffes åbent, ikke bag lukkede kommunekontordøre
• Det universelle grundtilbud skal være behovsdrevet og uafhængigt af betalingsevne

---

Mental sundhed — en krise vi ikke længere kan ignorere

Andelen af unge — særligt unge kvinder — der rapporterer psykisk mistrivsel er steget dramatisk de seneste 10–15 år. Samtidig er behandlingskapaciteten i psykiatrien utilstrækkelig for alle aldersgrupper. Der er mennesker der venter måneder på en udredning, mens deres tilstand forværres. =

Udfordringen

• Sociale medier og sammenligning: Konstant eksponering for andres kuraterede liv skaber præstationspres og selvkritik i en sårbar udviklingsperiode.
• Præstationskulturen: Et uddannelsessystem og en ungdomskultur der har normaliseret et niveau af præstationsangst der ikke er sundt.
• Utilstrækkelig kapacitet: Ventetiden på psykologhjælp og psykiatrisk udredning er uacceptabelt lang for alle aldersgrupper.
• Ensomhed som folkesundhedsproblem: Ensomhed øger risikoen for tidlig død svarende til rygning. Det rammer særligt ældre og unge mænd.

Det gør vi

Forebyggelse frem for behandling:

• Styrket skolebaseret trivselsindsats — integreret i den daglige pædagogiske praksis, ikke som et ekstra program
• Uddannelse af lærere og pædagoger i tidlig opsporing og støttende kommunikation
• Aktiv indsats mod ensomhed med fællesskabsinstitutioner der virker på tværs af baggrunde

Kapacitet i psykiatrien: =

• Massiv investering i psykiatrisk kapacitet — ambulant, akut og indlæggelsesbaseret
• Rettighed til psykologhjælp uden lang ventetid for alle under 25 år med dokumenteret behov
• Ret til udredning inden for 30 dage og behandlingsgaranti der er reel

Regulering af sociale medier:

• Aktiv dansk og europæisk regulering der stiller krav til platformes algoritmer der forstærker sammenligning og præstationspres
• Aldersbegrænsninger der håndhæves reelt — ikke symbolsk

---

Sundhedsvæsenet — universelt og stærkt nok til at ingen fravælger det

Det danske sundhedsvæsen er fundamentalt godt. Det er gratis ved brug, dækker alle og leverer generelt høj kvalitet. Men det er under pres. =

Udfordringen

• Et todelt system vokser frem: En voksende andel danskere har private sundhedsforsikringer — et signal om at det offentlige system ikke er godt nok til at man stoler på det, når det virkelig gælder.
• Geografisk ulighed i adgang: Lægedækning, speciallæger og hospitalskapacitet er koncentreret i og omkring de store byer.
• Almen praksis under pres: Den praktiserende læge er det første og vigtigste led i sundhedssystemet. Men der er for få læger, for store lister og for lidt tid per patient.

Det gør vi

Styrk almen praksis:

• Investeringer i kapacitet og ressourcer til almen praksis — det er langt billigere at behandle i praksis end på hospitalet
• Incitamenter til at etablere sig som praktiserende læge i geografisk underforsynede områder
• Gruppepraksismodeller og tværfaglige klinikker der kan tiltrække og fastholde sundhedspersonale i yderområder

Geografisk retfærdighed:

• Nationale minimumsstandarder for geografisk tilgængelighed af sundhedsydelser — med statslig medfinansiering til kommuner der ikke kan opfylde dem
• Telemedicin og digital konsultation som supplement — ikke erstatning — der øger tilgængelighed

Forebyggelse som system: =

• Nationale forebyggelsesprogrammer med dokumenteret effekt: tobak, alkohol, overvægt, fysisk inaktivitet
• Folkesundhedsafgifter der er evidensbaserede og socialt kompenserede
• Systematisk sundhedsscreening der når bredt — ikke kun dem der selv opsøger systemet

---

Måltal og ansvarlighed

Mål	Baseline (2026)	Sagligheds ambition (2035)
Plejepersonale pr. 100 ældre over 80 år	Faldende	Stigende og over EU-gennemsnit
Ventetid på psykologhjælp for under 25-årige	Op til 6+ måneder	Under 4 uger
Andel unge med høj trivsel (selvvurderet)	Faldende trend	Vendepunkt og stigende
Ventetid i almen praksis (akut)	Varierende	Max 24 timer i hele landet
Forskel i forventet levetid — ufaglært vs. akademiker	8–10 år	Under 5 år

---

Omsorg er ikke et restprodukt

Et samfund der ikke tager vare på sine ældre, sine syge og sine sårbare unge, er ikke et velfærdssamfund. Målet er et samfund hvor mennesker behandles med værdighed — fra de første leveår til de sidste.