Mental mistrivsel er ikke en personlig svaghed — det er et systemsignal. Når 1 ud af 3 unge kvinder rapporterer dårligt mentalt helbred og "støtte og inspiration" er folkeskolens lavest scorende trivselsmål, er det en indikator på at systemet mangler kapacitet til at opdage og handle. En investering i trivsel er ikke et luksusgode — det er det billigste forebyggelsesprogram vi har.

Hvad evidensen viser

✓✓ Psykisk mistrivsel er udbredt og socialt skæv. Hvert tredje unge kvinde og hvert femte unge mænd (16–24 år) rapporterer dårligt mentalt helbred. 40% af piger og 27% af drenge i gymnasiet oplever ugentlig stress. Diagnoser med angst, depression og ADHD er steget markant over 20–30 år. (Sundhedsstyrelsen, 2024; Vidensråd for Forebyggelse, 2023)

✓✓ Tidlig indsats virker — og er dokumenteret billigere end sen behandling. Folkesundhedsindsatser der opdager og håndterer mistrivsel tidligt har markant lavere samfundsøkonomisk omkostning end sen psykiatrisk behandling. Skolen er den institution der har kontakt med alle børn, og er dermed det mest effektive sted at opdage og handle tidligt. (Vidensråd for Forebyggelse, 2023)

✓ Indikatoren "støtte og inspiration" er den lavest scorende i folkeskolens trivselsmåling. Gennemsnit 3,1 ud af 5 i 2024/25 — en direkte afspejling af lærernes kapacitet til relationel kontakt og individuel opmærksomhed. Det er ikke lærernes vilje der mangler — det er tiden og ressourcerne. (Børne- og Undervisningsministeriet, 2025)

✓ Skolepsykologisk kapacitet er utilstrækkelig og ventetiderne vokser. 9 ud af 10 PPR-ledere oplevede øget efterspørgsel på individuelle vurderinger de seneste tre år; 82% vurderer at ventetiderne er blevet længere. 19% af PPR-enheder har ventetider over 3 måneder. En pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) tager over 3 måneder i halvdelen af PPR-enhederne. (Børne- og Undervisningsministeriet / UVM, 2023)

~ Kausalretningen mellem testpres og trivselsfald er mulig men ikke endeligt bevist. Der er korrelation mellem øget standardiseret testregime og faldende trivselsdata. Internationale studier finder at stærkt eksamens- og præstationsfokus er associeret med reduceret trivsel, særligt hos piger. Den specifikke danske kausalkæde er ikke isoleret. (Marquez et al., 2022)

---

Afvejninger

⚖ Reduktion af testpres kræver en afvejning mod hensynet til tidlig faglig opsporing — tests opdager også elever der har brug for ekstra støtte. Den rette balance er ikke nul tests, men færre standardiserede prøver med høje administrative konsekvenser og mere løbende lærervurdering.

🟢 Ingen kendte negative sideeffekter ved at styrke trivselsindsats og skolepsykologisk kapacitet.

---

Hvad Saglighed gør

Nu:

• Nationalt trivselsmål offentliggjort på skoleniveau med bindende opfølgningskrav
• Reduktion af de mest belastende obligatoriske prøver og test i 4.–7. klasse

Denne valgperiode:

• Adgang til skolepsykolog og trivselsperson i alle folkeskoler — ikke kun de store kommuner
• Gratis SFO og lektiehjælp i udsatte områder eliminerer ulighed tidligt
• Lærernes forberedelsestid beskyttes: administrative krav reduceres markant

Næste generation:

• Folkeskole stærk nok til at ressourcestærke forældre aktivt vælger den — ikke fordi de har råd til andet, men fordi den er bedre

---

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen (2024). Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og unge. sst.dk
2. Vidensråd for Forebyggelse (2023). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10–24 år. vidensraad.dk
3. Børne- og Undervisningsministeriet (2025). Trivselsmåling 2024/25 — folkeskolen. uvm.dk / uddannelsesstatistik.dk
4. Marquez, J., Lambert, L. & Cutts, M. (2022). Geographic, Socio-Demographic and School Type Variation in Adolescent Wellbeing. Child Indicators Research, 16, 797–836. https://doi.org/10.1007/s12187-022-09993-7
5. Børne- og Undervisningsministeriet / UVM (2023). Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). uvm.dk https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/jun/230620-ppr-rapport.pdf
6. Béland, L.-P. & Murphy, R. (2016). Ill Communication: Technology, distraction & student performance. Labour Economics, 41, 61–76. https://doi.org/10.1016/j.labeco.2016.04.004 — Scite.ai-valideret: 225 citerende; fund: +0,07 SD i eksamensresultater ved telefonbunker; størst effekt for lavest-præsterende
7. Campbell, M., Edwards, E. & Pennell, D. (2024). Evidence for and against banning mobile phones in schools: A scoping review. Journal of Psychologists and Counsellors in Schools, 34(3), 242–265. https://doi.org/10.1177/20556365241270394 — Scite.ai-valideret: 19 citerende; gennemgår 22 studier; konkluderer blandet evidens

---

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk