=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Finanspolitisk råderum

"Vi har ikke råd" er oftest en politisk prioritering forklædt som en objektiv begrænsning.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Baseret på IMF-analyser af finanspolitiske multiplikatorer og forebyggelsesinvesteringer, Blanchards AER-analyse af rente og statsgæld (2019), Heckman-kurven for tidlig barndomsinvestering, og nordiske erfaringer med SKAT-investeringers ROI. Suppleret med den makroøkonomiske debat om Modern Monetary Theory (MMT) — brugt med eksplicit forbehold om dansk fastkurspolitik.

✓✓ Kortsigtede besparelser har documenterede langsigtede meromkostninger. IMF's analyse af finanspolitiske kontraktion i Europa 2010–2013 viser at besparelsernes negative effekt på vækst og beskæftigelse var systematisk undervurderet — multiplikatoren var 1,5 frem for antaget 0,5. Besparelser i forebyggelse, sundhed og uddannelse skifter udgiften til behandling, akutindlæggelser og socialt udbud — med rentetillæg. (Blanchard & Leigh, IMF 2013; OECD, 2017)

✓✓ Tidlig investering i børn giver de højeste samfundsøkonomiske afkast. James Heckman (Nobelpristager) dokumenterer at investering i 0–5-årige, særligt fra udsatte familier, giver et afkast på 7–12 % per krone i reduceret kriminalitet, bedre sundhed, højere uddannelse og beskæftigelse. Ingen anden offentlig investering har dokumenteret tilsvarende afkast. Fravalg af disse investeringer er ikke besparelser — det er gæld der skydes ud i fremtiden. (Heckman & Masterov, 2007, NBER; García et al., 2020, Journal of Political Economy)

✓ Investering i skattekontrol betaler sig tilbage med stort overskud. En peer-reviewed analyse af optimal skatteadministration (Keen & Slemrod, NBER/IMF 2016) dokumenterer at den marginale provenu-omkostnings-ratio for skattemyndigheders håndhævelsesaktiviteter varierer fra 4,29 til 9,98 — dvs. 4–10 kroner i ekstra skatteindtægt per krone investeret, eksklusiv den afskrækkende effekt på frivillig compliance. Et norsk studie (Løyland m.fl., Economica 2023) viser tilsvarende at nuværende revisionsgrænser i Norden er systematisk sat under det provenu-maksimerende niveau. Danmarks Skatteforvaltning er reduceret med over 3.000 ansatte siden 2015 — og skatteefterslæbet er vokset tilsvarende. [DANSK TAL KRÆVER KILDE — Rigsrevisionen/Skatteforvaltningen]

✓ Statsgæld er håndterbar når renten er lavere end vækstraten. Olivier Blanchard (tidligere IMF-cheføkonom) demonstrerer i sin AER-præsidentforelesning at når r < g — dvs. renten er lavere end vækstraten — er offentlig gæld ikke automatisk en byrde for fremtidige generationer. Situationen har faktisk karakteriseret de fleste OECD-lande i det meste af efterkrigstiden. Det er ikke carte blanche til vilkårlig gæld, men det invaliderer det absolutte "gæld er altid farligt"-argument. (Blanchard, American Economic Review, 2019)

~ Danmarks fastkurspolitik sætter grænser for finanspolitisk ekspansion. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og Nationalbanken har ikke frit råderum til at monetarisere statsunderskud. Det begrænser de mest ekspansive implikationer af Modern Monetary Theory (MMT) — men ændrer ikke konklusionerne om forebyggelse, SKAT-investering og det langsigtede provenu ved skattereform. MMT bruges her som ramme for at stille de rigtige spørgsmål, ikke som en ubegrænset frihedslicens. (Kelton, 2020; Danmarks Nationalbank, 2025)

~ Finanspolitisk råderum er betinget af tillid og internationale rammer. Gældskvote, renteniveau, EU's stabilitets- og vækstpagt og kreditvurderinger sætter reelle grænser. Argumentet er ikke at grænser ikke eksisterer, men at de i Danmarks tilfælde er langt fra truede — og at "vi har ikke råd" bruges langt ude over det punkt, hvor det er empirisk dækkende.

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil føre en finanspolitik der investerer der hvor afkastet er højest og dokumenteret — og stopper med at kalde politisk prioritering for en objektiv ressourcebegrænsning.

Vores anbefaling

  • Umiddelbart: Genopbyg Skatteforvaltningens kapacitet med minimum 1.000 ekstra årsværk til kompleks skattekontrol — investeringen tjener sig hjem med stor margen
  • Umiddelbart: Indfør krav om at alle større besparelsesforslag ledsages af en 10-årig cost-benefit-analyse der inkluderer langsigtede udgifter til behandling, udbud og tab af produktivitet
  • Forhandlingsmål: Prioriter 0–6-årsområdet som den investering med det højeste dokumenterede samfundsafkast — ikke som et velfærdsgode men som en produktivitetsinvestering
  • Langsigtet vision: Ændre den politiske kultur så "ansvarlig finanspolitik" måles på langsigtede velfærdsresultater, ikke på årets budgetunderskud

⚖ Vi er ikke blinde for at statsgæld og underskud har reelle grænser — og vi er åbne om at vi vil prioritere velfærdsinvesteringer frem for skattelettelser når der er råderum. Det er et eksplicit valg: vi tror på at en investering i mennesker giver mere fremtidig velstand end en skattenedsættelse i dag. Det er ikke videnskab — det er et værdivalg, veldokumenteret af empirien.

→ Se kapitel 2 — Økonomi og retfærdig beskatning i programmet.

Kilder

  1. Blanchard, O. (2019). Public Debt and Low Interest Rates. American Economic Review, 109(4), 1197–1229. https://doi.org/10.1257/aer.109.4.1197
  2. Blanchard, O. & Leigh, D. (2013). Growth Forecast Errors and Fiscal Multipliers. IMF Working Paper WP/13/1. https://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2013/wp1301.pdf
  3. Heckman, J.J. & Masterov, D.V. (2007). The Productivity Argument for Investing in Young Children. NBER Working Paper 13016. https://doi.org/10.3386/w13016
  4. García, J.L., Heckman, J.J., Leaf, D.E. & Prados, M.J. (2020). Quantifying the Life-Cycle Benefits of an Influential Early Childhood Program. Journal of Political Economy, 128(7). https://doi.org/10.1086/705718
  5. Keen, M. & Slemrod, J. (2016). Optimal Tax Administration. NBER Working Paper 22408. https://doi.org/10.3386/w22408 [Dokumenterer marginal provenu-omkostnings-ratio på 4,29–9,98 for skattemyndigheds-håndhævelse]
  6. Løyland, K., Raaum, O. & Torsvik, G. (2023). Evaluating compliance gains of expanding tax enforcement. Economica, 91(361), 142–162. https://doi.org/10.1111/ecca.12499 [Norsk studie: nuværende revisionsgrænse er under det provenu-maksimerende niveau]
  7. OECD (2017). Preventing Ageing Unequally. OECD Publishing. https://doi.org/10.1787/9789264279087-en
  8. Kelton, S. (2020). The Deficit Myth. PublicAffairs. [Brugt med forbehold om dansk fastkurspolitik]
  9. Danmarks Nationalbank (2025). Statsgæld og finanspolitisk holdbarhed. nationalbanken.dk

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.