=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= = = = = Fakta · Lighed · Fremtid
= Evidensark

Det forbrugsbaserede klimaaftryk

Danmarks officielle klimatal er halvdelen af historien — resten sker i udlandet.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: Energistyrelsen, Danmarks Globale Klimapåvirkning 2025; CONCITO (2024); Danmarks Statistik (2024).

✓✓ Danmarks reelle klimaaftryk er 58 % højere end de officielle tal viser. Den territoriale udledning — hvad der sker inden for landets grænser — var ca. 38 mio. ton CO₂e i 2024. Det forbrugsbaserede aftryk, der medregner udledninger fra alt hvad danskere køber og forbruger uanset produktionsland, var ca. 60 mio. ton CO₂e i 2023. Det svarer til ca. 10 ton CO₂e pr. dansker. (Energistyrelsen, Danmarks Globale Klimapåvirkning 2025; Danmarks Statistik 2024)

✓✓ Ca. 60 % af danskernes klimaaftryk sker i udlandet — primært i Europa. Importen af industriprodukter, fødevarer og energi genererer store udledninger i de lande, der producerer varerne. Disse udledninger indgår ikke i Danmarks territoriale opgørelse men er reelle og globalt ligeså skadevoldende. (Energistyrelsen 2025; CONCITO 2024)

✓✓ Det forbrugsbaserede aftryk er ca. 10 ton CO₂e pr. dansker mod et globalt gennemsnit på ca. 6 ton. Danmark udleder med andre ord over dobbelt så meget pr. indbygger forbrugsbaseret som den gennemsnitlige verdensborger — og markant mere end lande med tilsvarende levestandard som Sverige og Frankrig. (Energistyrelsen 2025; Our World in Data)

~ Ansvarsfordelingen mellem produktions- og forbrugslande er ikke politisk afklaret. Territoriale opgørelser belønner lande der eksporterer klimabelastende produktion. Forbrugsbaserede opgørelser giver et mere retvisende billede af faktisk klimaansvar, men er sværere at regulere internationalt. Begge metoder bruges legitimt til forskellige formål. (CONCITO 2024; IPCC AR6, Working Group III)

Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil have en klimapolitik der tager ansvar for det samlede danske klimaaftryk — ikke kun det der er nemt at tælle.

Vores anbefaling

  • Offentliggør og anvend det forbrugsbaserede aftryk som supplerende nøgletal i alle klimapolitiske opgørelser (umiddelbart handlekraft)
  • Støt og udvid EU's grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) så importerede varer prissættes for deres CO₂-indhold (denne valgperiode)
  • Reducer danskernes forbrugsaftryk via madpolitik (plantebaseretskifte, madspild) og mobilitetspolitik (elbil, kollektiv trafik) (denne valgperiode)

⚖ Det forbrugsbaserede aftryk er sværere at regulere end territorial udledning — det kræver international koordination og data fra produktionslande. At stille krav til importerede varers CO₂-indhold kan opleves som handelspolitisk protektionisme. Det er en reel spænding — men den løses bedst gennem EU, ikke ved at se bort fra aftrykket.

→ Se kapitel 7 — Klima, natur og grundvand i programmet

Kilder

  1. Energistyrelsen (2025). Danmarks Globale Klimapåvirkning — Global Afrapportering 2025. ens.dk
  2. CONCITO (2024). Danmarks globale forbrugsudledninger. concito.dk
  3. Danmarks Statistik (2024). Drivhusgasregnskab for Danmark. dst.dk
  4. Our World in Data (2024). Per capita greenhouse gas emissions. ourworldindata.org
  5. IPCC (2022). Sixth Assessment Report, Working Group III — Mitigation of Climate Change. ipcc.ch

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.