=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= Evidensark

Lovgivningskompleksitet og retssikkerhed

Mængden af dansk lovgivning er tredoblet siden 1989. Socialforvaltningen kan ikke følge med. Borgerne betaler prisen.

Hvad evidensen viser

Kildegrundlag: CEPOS-analyse af lovgivningsmængde 1989–2018, Justitia-kortlægning af socialret 2020, Ankestyrelsens omgørelsesstatistik 2024, Dansk Socialrådgiverforenings faglige analyser.

✓✓ Dansk lovgivning er tredoblet på 30 år. Mængden af ord i love og bekendtgørelser voksede fra 7,8 millioner ord i 1989 til 22,7 millioner ord i 2018 — en gennemsnitlig vækst på 3,9% om året. Kommunernes lovgivningsbyrde er steget 145% over 30 år. En gennemsnitslov indeholdt i 2022 5.703 ord — mod 2.618 ord i 1990. Lovmassen vokser ikke ved at tilføje nye retsområder men ved løbende revision og udvidelse af eksisterende love. (Herby/CEPOS, 2018; Danske Kommuner, 2024)

✓✓ Sociallovgivningen er særligt kompleks og hurtigt skiftende. En kortlægning af 32 centrale socialretlige love viser at de tilsammen indeholder 2.213 paragraffer og er forbundet til mindst 908 administrative regler (bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger). Fra 2007 til 2019 blev der vedtaget 483 ændringslovet til de 32 love — et gennemsnit på ca. 40 ændringer om året. Serviceloven blev ændret op til 13 gange i ét enkelt år. (Justitia, 2020)

✓✓ Næsten halvdelen af kommunernes afgørelser på socialområdet omgøres. Ankestyrelsen omgjorde 44,9% af de realitetsbehandlede klagesager på socialområdet i 2024. På børnehandicapområdet var procenten 48,9%. Ankestyrelsens retssikkerhedsenhed dokumenterer i 2023 et "stort sammenfald i, hvilke udfordringer kommunerne har" — herunder problemer med vejledning, kommunikation og begrundelse af afgørelser. (Ankestyrelsen/SM, 2024–2025)

Kompleksiteten rammer de mest udsatte hårdest. Borgere med sager der spænder over flere forvaltningsgrene — fx en borger med social sag, psykiatrikontakt og boligproblem — navigerer i mindst tre separate regelsæt med separate sagsbehandlere der sjældent koordinerer. Socialt udsatte borgere mangler ressourcerne til at klage over forkerte afgørelser, hvilket betyder at fejlene aldrig korrigeres for netop dem der har størst behov. (Justitia, 2020; Vidensfunktionen, 2023)

~ Omgørelsesprocenten er en nedre grænse, ikke et fuldstændigt billede. Den afspejler kun de sager borgerne vælger at klage over — sandsynligvis de mest tvivlsomme. Den faktiske fejlrate i alle afgørelser kendes ikke. Den høje omgørelsesprocent kan desuden delvist aflæses som tegn på et velfungerende klagesystem, ikke kun et fejlende forvaltningssystem.


Hvad Saglighed gør

Formål Vi vil bryde den selvforstærkende lovgivningsvækst og give socialforvaltningen — og borgerne — mulighed for at navigere i en overskuelig lovgivning.

Vores anbefaling

  • Bundtning af lovændringer: socialretlige ændringer samles i planlagte årlige pakker fremfor løbende tillæg — reducerer fragmentering og giver forvaltning og borgere mulighed for at holde trit (Umiddelbar handlekraft)
  • Evalueringsklausuler på ny regulering: ny lovgivning skal indeholde en evalueringsplan og et revisionstidspunkt inden for 5–7 år (Forhandlingsmål)Se løsnings-evidensark
  • Systematisk gennemgang af sociallovgivningens arkitektur med afsæt i Justitias 2020-kortlægning (Langsigtede visioner)

⚖ Forenkling er ikke uden risici. Sociallovgivningens omfang afspejler årtiers kamp for præcisering af borgernes rettigheder — forenkling på bekostning af processuelle krav og klageadgang kan svække retssikkerheden frem for at styrke den.

→ Se kapitel 13 — Demokrati og sandhed


Kilder

  1. Herby, J. (2018). Regelstaten: Mængden af regler er tredoblet siden 1989. CEPOS. https://cepos.dk/wp-content/uploads/2024/08/regelstaten_-_maengden_af_regler_er_tredoblet_siden_1989_11jun2018.pdf
  2. Danske Kommuner (2024). Lovgivning er vokset med 145 procent. https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2024/maj/23/lovgivning-er-vokset-med-145-procent-bureaukratiet-har-taget-overhaand
  3. Justitia (2020). Analyse: Regelkompleksitet på det socialretlige område. https://justitia-int.org/wp-content/uploads/2020/03/Analyse-Regelkompleksitet_Endelig.pdf
  4. Social- og Boligministeriet (2025). Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2024. https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2024
  5. Ankestyrelsen (2023). Stor sammenfald i udfordringer med sagsbehandlingsregler. https://www.ast.dk/for-myndigheder/artikler/2023/sep/ny-undersoegelse-stort-sammenfald-i-hvilke-udfordringer-kommunerne-har-med-centrale-sagsbehandlingsregler-paa-tvaers-af-socialomraadet
  6. Vidensfunktionen (2023). Rapport: Usynlige Udsatte i Danmark. https://vidensfunktionen.dk/wp-content/uploads/2023/04/Rapport_Usynlige-udsattes-retsstilling_formatteret.pdf

Saglighed = Fakta · Lighed · Fremtid · saglighed.dk

Mere evidens. Færre løfter.