Rigsfællesskabet er ikke en administrativ konstruktion fra kolonitiden vi endnu ikke har fået ryddet op i. Det er tre samfund der har valgt — og løbende vælger — at stå sammen.

Men et valgt fællesskab stiller krav. Det kræver at alle parter oplever fællesskabet som retfærdigt. Det kræver at beslutninger tages med respekt for forskellighed. Og det kræver at vi taler ærligt om de steder, hvor det historiske forhold ikke har været ligeværdigt.

Saglighed støtter Rigsfællesskabet — og vi støtter retten til at forlade det. Begge dele på én gang. Det er ikke en modsætning. Det er respekt for selvbestemmelse.

Se konkrete løsninger ↓

Det historiske grundlag — ærligt fortalt

Danmark og Grønland har en fælles historie der indeholder kapitler vi ikke kan være stolte af. Koloniseringen af Grønland indebar systematisk undertrykkelse af grønlandsk kultur, sprog og selvforståelse. Moderniseringsprogrammerne G-50 og G-60 i 1950'erne og 60'erne tvang befolkning til byerne og lagde bygder ned. 22 grønlandske børn blev sendt til Danmark i 1951 som del af et socialt eksperiment. Det er ikke fortid i den forstand at konsekvenserne er overstået — det er nutid i den forstand at de stadig er levede realiteter for mange grønlændere. =

Udfordringen

• Historisk uopgøret ansvarsforhold: Der er ikke gennemført en formel dansk-grønlandsk sandheds- og forsoningsproces for den koloniale periode. En statslig undskyldning for spiralsagen kom i august 2025 — men en samlet forsoningsproces for den koloniale histories fulde omfang mangler stadig.
• Spiralsagen: Fra 1966 til 1970 fik ca. 4.500 grønlandske piger og kvinder — svarende til halvdelen af alle fødedygtige kvinder i Grønland — opsat spiral under et dansk-ledet befolkningskontrolprogram, ofte uden informeret samtykke og i nogle tilfælde på piger under 15 år. Institut for Menneskerettigheder har karakteriseret kampagnen som en grov krænkelse af menneskerettighederne. 143 kvinder stævnede den danske stat i 2024.
• Qaanaaq-tvangsflytningen 1953: 116 Inughuit (27 familier) ved Thule Air Base fik 4 dages varsel til at forlade deres hjem for at gøre plads til en amerikansk militærbase. Flytningen skete i vinterkulde. Danmarks Højesteret fastslog i 2003 at det var en ulovlig handling. Befolkningen modtog aldrig genoprettende erstatning.
• Nutidigt efterslæb: Selvmordsraten i Grønland er ca. 88 per 100.000 — knap ni gange Danmarks. 58% af den grønlandsfødte befolkning har kun folkeskolen som højeste uddannelse. Befolkningsundersøgelsen 2018 dokumenterer stærk sammenhæng mellem barndomstraumer fra den koloniale periode og nutidig mistrivsel.
• Narrativ asymmetri: Den dansk-grønlandske histories formidling sker primært på dansk præmisser. Det grønlandske perspektiv er underrepræsenteret i uddannelse og offentlig bevidsthed.

Det gør vi

Anerkendelse og forsoning:

• Tager initiativ til en samlet dansk-grønlandsk sandheds- og forsoningsproces for den koloniale histories fulde omfang — udformet og ledet i samarbejde med Grønland, ikke som et dansk projekt. Grønland gennemførte sin egen interne forsoningskommission 2014–2017 med 11 anbefalinger; implementeringen er svag. Det manglende er en fælles dansk-grønlandsk proces.
• Sikrer at den koloniale histories konkrete kapitler — herunder G-50/G-60, spiralsagen og Qaanaaq-tvangsflytningen — formidles aktivt i det danske uddannelsessystem

Konkrete forpligtelser:

• Øger bloktilskuddet til Grønland og øremærker midler til dokumenterede indsatsområder: mental sundhed, boliger, uddannelse
• Støtter grønlandsk sprogpolitik — grønlandsk er en truet sprogkultur der kræver aktiv beskyttelse

---

Selvbestemmelse og ligeværd

Grønland har ret til selvbestemmelse frem til og med selvstændighed. Det er fastslået i Selvstyreloven fra 2009 — og det er den første gang i dansk lovgivning at grønlændere eksplicit anerkendes som et folk med selvbestemmelsesret. Saglighed støtter dette princip fuldt ud — ikke fordi vi ønsker Rigsfællesskabets opløsning, men fordi et fællesskab kun er legitimt hvis det er frivilligt. Det samme gælder Færøerne. =

Udfordringen

• Strukturel magtasymmetri: Rigsfællesskabets beslutningsstrukturer afspejler ikke et ligeværdigt forhold. Danmark har parlamentarisk flertal og ultimativt forfatningsansvar — Grønland og Færøerne har formelt indflydelse, men reelt begrænset vetoret på mange fælles spørgsmål.
• Kompetenceoverførsler sker ikke i det ønskede tempo: Overførslen af lovgivningskompetencer til Selvstyret og Landsstyret har gået langsommere end ønsket fra grønlandsk og færøsk side på visse områder.
• Risiko for dansk pres: Grønlands geopolitiske betydning medfører risiko for at Danmarks interesser — eksplicit eller implicit — lægger pres på Grønlands selvbestemmelse.

Det gør vi

Selvbestemmelse i praksis:

• Respekterer og støtter de beslutninger Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre træffer inden for deres kompetenceområder — også når vi er uenige i dem
• Arbejder for at kompetenceoverførsler sker i det tempo og på de vilkår de selv ønsker
• Modsætter os enhver form for dansk pres — direkte eller indirekte — der begrænser reel selvbestemmelse

Forberedelse på fremtiden:

• Forbereder en konstruktiv dansk holdning til en eventuel løsrivelsesproces — herunder økonomiske og juridiske rammer der er rimelige for alle parter

---

Grønland i en ny geopolitisk virkelighed

Grønland er pludselig centrum for global geopolitisk opmærksomhed. Det skyldes arktiske ressourcer, militærstrategisk placering og klimaforandringer der åbner nye søveje. Det er Grønlands situation — ikke Danmarks. Grønlænderne bærer konsekvenserne af den opmærksomhed.

Udfordringen

• Ekstern pression: International interesse for Grønlands ressourcer og strategiske position — herunder åbent amerikansk ønske om kontrol over Grønland — skaber et pres som grønlænderne ikke har bedt om og ikke bør bære alene.
• Kapacitetsgab: Grønland mangler infrastruktur, uddannelseskapacitet og institutionel styrke til at forhandle på lige fod med stormagter. Danmark taler for ofte på Grønlands vegne frem for at styrke Grønlands evne til at tale selv.
• Klimaforandringers asymmetriske konsekvenser: Arktis opvarmes tre til fire gange hurtigere end det globale gennemsnit. Det rammer Grønlands kystsamfund, infrastruktur og levevis — mens geopolitiske aktører primært ser muligheder.

Det gør vi

Grønlands kapacitet, ikke Danmarks stemme:

• Danmarks rolle er at styrke Grønlands kapacitet til at træffe informerede valg — ikke at tale på Grønlands vegne
• Støtter øget dansk investering i Grønlands infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen — uden betingelser og uden at stille det som modydelse for politiske positioner

Arktisk ansvar:

• Arbejder for at Rigsfællesskabet taler med koordineret stemme i internationale klimaforhandlinger, særligt i arktiske sammenhænge — med Grønland som ligeværdig part, ikke som dansk appendiks
• Sikrer at Grønland og Færøerne kan indgå egne internationale aftaler på de områder de selv administrerer

---

Forpligtelser over for Færøerne

Færøerne er en af de mest velstående øer-økonomierne i verden med BNP per indbygger over det danske niveau. Færøerne administrerer allerede store dele af lovgivning og internationale aftaler. Det er et succeseksempel på Rigsfællesskabets udviklingsmuligheder.

Udfordringen

• Sproglig anerkendelse: Færøsk behandles i visse sammenhænge som en dialekt frem for et selvstændigt sprog med egen litteratur, kultur og civilsamfund.
• Internationale repræsentationsbegrænsninger: Trods Fámjinerklæringen fra 2005 er Færøernes adgang til internationale forhandlinger og organisationer fortsat begrænset på visse områder.

Det gør vi

Kulturel og sproglig anerkendelse:

• Styrker den kulturelle og sproglige anerkendelse af færøsk som selvstændigt sprog — ikke en dialekt
• Støtter færøsk kulturelt udtryk og færøsksprogede institutioner

International kapacitet:

• Sikrer at Færøernes adgang til internationale forhandlinger og aftaler respekteres og styrkes i overensstemmelse med færøske ønsker

---

Rigsfællesskabets fremtid — besluttet i fællesskab

Rigsfællesskabets fremtid besluttes af de tre samfund i fællesskab — ikke af Danmark alene. Det nuværende fællesskab har beslutningsstrukturer der ikke afspejler et ligeværdigt forhold. Spørgsmålet om reform er komplekst og kræver at alle tre parter er enige om processen.

Udfordringen

• Forældet styreform: Den nuværende statsretlige konstruktion afspejler historiske magtforhold — ikke tre ligeværdige samfund der frivilligt vælger hinanden.
• Ingen fælles fremtidsfortælling: Der mangler et fælles forum og en fælles proces for at diskutere Rigsfællesskabets langsigtede form — hvad vil vi med hinanden?

Det gør vi

Strukturel reform:

• Tager initiativ til en fælles forfatningskommission for Rigsfællesskabet — med ligeværdig repræsentation fra alle tre dele
• Arbejder for at Rigsfællesskabets styreform løbende tilpasses de tre parters ønsker og forventninger

Ligeværdigt samarbejde:

• Støtter aktivt Grønlands og Færøernes vej mod større selvbærendhed — ikke som et alternativ til fællesskab, men som forudsætning for et fællesskab man vælger af fri vilje

Ligeværdigt samarbejde frem for paternalistisk bistand. Det er fundamentet for et Rigsfællesskab der holder — fordi alle tre parter vælger det.

Dette kapitel bør reviewes af grønlandske og færøske stemmer inden publicering — det er ikke alene Danmarks fortælling at fortælle.