=

Saglighed

Vi lover dig ikke det du vil høre.
Vi lover dig det der virker.

Vi er i gang: alt er nyt — intet er færdigt.

Et nyt dansk politisk parti grundlagt på evidens, lighed og langsigtede løsninger. Vi bygger noget ordentligt. Det tager den tid det tager.

kontakt@saglighed.dk
= Kapitel 12

Erhvervspolitik

Virksomheder er ikke fjender af fællesskabet. De er en del af det.

← Tilbage til programmet

Dansk erhvervsliv er en succeshistorie. Vi har globalt førende virksomheder inden for medicinalindustri, shipping, energiomstilling og landbrug. Vi har et arbejdsmarked der kombinerer fleksibilitet med tryghed. Og vi har et uddannelsessystem der producerer kvalificeret arbejdskraft.

Det er resultatet af årtiers samspil mellem offentlig investering, stærke institutioner og privat initiativ.

God erhvervspolitik er ikke skattelettelser til alle og reguleringsfjernelse for enhver pris. Det er stabile og forudsigelige rammevilkår der faktisk øger produktivitet, innovation og langsigtet konkurrenceevne.

Se konkrete løsninger ↓

Forskning, innovation og rammevilkår

Danmark har stærke forsknings- og erhvervsmiljøer — men vi investerer ikke nok i koblingen imellem dem. Offentlig F&U-støtte fortrænger ikke private investeringer; den udløser dem. EU-analyser viser at 0,1% mere af BNP i offentlig erhvervs-F&U giver 1% stigning i private virksomheders F&U-investeringer. Samtidig er administrativ byrde en reel barriere — særligt for de SMV'er der udgør rygraden i dansk beskæftigelse. =

Udfordringen

  • Danmarks offentlige bidrag til erhvervsrettet forskning og innovation ligger under OECD-gennemsnittet
  • Koblingen mellem universiteter og virksomheder er svagere end i sammenlignelige lande
  • Administrativ byrde rammer SMV'er uforholdsmæssigt hårdt — de mangler dedikerede compliance-ressourcer
  • Regelforenkling gennemføres i dag uden systematisk evaluering af, hvilke regler der faktisk har dokumenteret effekt

Det gør vi

Offentlig investering i forskning og innovation: =

  • Fordobler det offentlige bidrag til erhvervsrettet forskning og innovation — med krav om offentlig adgang til resultater finansieret af fællesskabet
  • Investeringerne organiseres om eksplicitte samfundsmissioner med klare mål og tidsfrister — ikke som neutrale subsidier til hvad markedet selv vælger
  • Styrker koblingen mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv gennem dedikerede samarbejdsprogrammer

Evidensbaseret regelforenkling: =

  • Etablerer et permanent regelforenklingsudvalg med mandat til at evaluere og afskaffe dokumenteret ineffektive regler
  • Regelforenkling sker evidensbaseret: hvilke regler har dokumenteret effekt, hvilke er ren administrativ byrde?
  • Tilpasser moms, regnskabspligt og rapporteringskrav til virksomhedens størrelse

→ Se kapitel 9 — AI og teknologi for digital infrastruktur og automatisering i erhvervslivet.


Iværksætteri og SMV'er

Mere end to tredjedele af den private beskæftigelse i EU er i små og mellemstore virksomheder. De er rygraden i lokal økonomi og den primære kilde til jobskabelse. Iværksætteri blomstrer når adgangsbarriererne er lave, kapital er tilgængelig og fejl ikke er fatale — men det nuværende system straffer fejltagelse unødigt hårdt.

Udfordringen

  • Etableringsprocessen er for besværlig for enkeltpersoner uden juridisk og administrativ baggrund
  • Adgang til risikovillig kapital i de tidligste faser afhænger i for høj grad af netværk og familiebaggrund
  • Finansieringssystemet er designet til materielle aktiver — banker låner mod fysisk sikkerhed. Iværksættere med immaterielle forretningsmodeller (software, design, viden) rammes strukturelt
  • Konkurs som iværksætter medfører social og finansiel stigmatisering der holder potentielle iværksættere tilbage
  • Serielle iværksættere — inkl. dem der har fejlet — er internationalt dokumenteret som de mest produktive

Det gør vi

  • Forenkling af etableringsprocessen — registrering, moms og regnskabspligt tilpasses virksomhedens størrelse
  • Styrket adgang til risikovillig kapital i de tidligste faser — offentlige medfinansieringsordninger målrettet iværksættere uden netværk og kapital =
  • Fejlret: Konkurs som iværksætter må ikke betyde permanent social og finansiel stigmatisering — "second chance"-princippet implementeres fuldt ud

→ Se kapitel 2 — Økonomi og retfærdig beskatning for kapitalbeskatning og adgang til finansiering.


Grøn omstilling og fremtidens erhvervsliv

Den grønne omstilling er ikke en trussel mod dansk erhvervsliv — den er en mulighed, hvis vi er hurtige nok. Forskning viser entydigt at en stabil og stigende CO₂-pris motiverer virksomheder til at investere i grøn omstilling, mens volatile priser giver det modsatte: usikkerhed der kvæler investeringerne. Danmark er allerede internationalt ledende inden for vindenergi, maritime løsninger og cleantech — og det forspring skal udnyttes aktivt. =

Udfordringen

  • CO₂-afgiften er ikke forudsigelig nok til at udløse de langsigtede investeringer den er designet til at fremkalde
  • Dansk grøn ekspertise skaleres ikke globalt i det tempo markedet kræver
  • Klimarapportering er fragmenteret og bruges ikke systematisk som beslutningsgrundlag af investorer og kunder
  • Mellemstore virksomheder rammes af EU-krav de ikke har ressourcer til at navigere

Det gør vi

Forudsigelig CO₂-afgift: =

  • CO₂-afgiften gøres langsigtet og forudsigelig — virksomheder investerer i omstilling når de ved hvad fremtiden koster
  • Afgiftsbanen fastsættes mindst 10 år frem med politisk binding

Grønt eksportprogram:

  • Målrettet støtte til danske virksomheder i at skalere grønne løsninger globalt — særligt inden for vind, vandbehandling og cleantech
  • Danmarks grønne position forankres i EU-forhandlinger og handelsaftaler

Klimarapportering som redskab:

  • Klimarapportering fra mellemstore og store virksomheder — som beslutningsgrundlag for investorer og kunder, ikke symbolik
  • Understøttelse af SMV'er i at opfylde EU's rapporteringskrav uden uforholdsmæssig administrativ byrde

→ Se kapitel 7 — Klima, natur og grundvand for den overordnede klimapolitik.


Den danske model og arbejdsmarkedets parter

Dansk konkurrenceevne bygger på høj produktivitet, høj tillid og lave konfliktniveauer. Det er resultatet af et veludviklet system af kollektive overenskomster, medbestemmelse og stærke faglige organisationer. Forskning viser at centraliseret lønforhandling historisk har drevet produktivitetsvækst ved at tvinge lavproduktive virksomheder ud og frigøre kapital til højtproduktive aktiviteter. Overenskomstdækning er desuden negativt korreleret med løn- og indkomstulighed. =

Udfordringen

  • Overenskomstsystemet er under pres fra platformsøkonomi og nye ansættelsesformer
  • Organisationsgraden falder i de sektorer der vokser hurtigst
  • Lønforskelle internt i virksomheder er usynlige — det underminerer forhandlingspositionen
  • Medbestemmelse i bestyrelser er begrænset sammenlignet med nordiske nabolande

Det gør vi

Beskyt og styrk den danske model: =

  • Dagpengesystemet dækker reelt i omstillingsperioder — modstår pres for at undergrave overenskomstsystemet
  • Platformsvirksomheder og nye ansættelsesformer indfanges af overenskomstforpligtelser

Løntransparens og medbestemmelse:

  • Virksomheder over en vis størrelse offentliggør lønforskelle internt — som grundlag for forhandling, ikke straf
  • Medarbejderrepræsentation i bestyrelser for virksomheder over en vis størrelse styrkes mod nordisk niveau

→ Se kapitel 6 — Arbejdsmarked og velfærd for flexicurity, platformsøkonomi og overenskomstdækning.


Konkurrence og markedsmagt

Velfungerende markeder kræver reel konkurrence. Koncentration af markedsmagt — i dagligvarehandel, i digitale platforme, i finanssektoren — er ikke blot et erhvervsretligt spørgsmål. Det er et demokratisk spørgsmål. Høj markedskoncentration er ikke i sig selv bevis for skade — men den kræver aktiv overvågning, fordi potentialet for markedsmagtsmisbrug er dokumenteret. Et bemærkelsesværdigt fund: EU er i dag faktisk et bedre eksempel på åbne og velfungerende markeder end USA — ikke af sig selv, men fordi EU aktivt håndhæver konkurrenceretten og holder markederne åbne for nye aktører. Det er den model Danmark skal forsvare og styrke. =

Udfordringen

  • Dagligvarehandel, mobiltelefoni og finanssektoren er i Danmark domineret af få store aktører
  • Digitale platformes markedsmagt er transnational og vanskeligt regulerbar nationalt
  • Offentlige udbud sikrer ikke altid reel konkurrence — mange er pro forma
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er undervurderet og underfinansieret

Det gør vi

  • Styrker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ressourcer og beføjelser — med særligt fokus på digitale markeder og leverandørforhold =
  • Arbejder i EU for stærkere implementering af Digital Markets Act og stærkere regulering af store digitale platformes markedsmagt
  • Gennemgår offentlige udbud systematisk for at sikre reel konkurrence — ikke pro forma

Måltal og ansvarlighed

Mål Baseline (2026) Sagligheds ambition (2035)
Andel af BNP til offentlig erhvervsrettet F&U Under OECD-gennemsnit Over OECD-gennemsnit
Tid til at etablere ny virksomhed [KRÆVER KILDE] Top 5 i EU
Overenskomstdækning i nye sektorer Faldende Stigende

Gode rammer er ikke modsat fællesskab

Gode rammer for erhvervslivet er ikke det modsatte af et stærkt fællesskab. Det er en forudsætning for det. Vi stiller krav til erhvervslivet — og vi investerer i de rammer der gør det muligt at leve op til dem.

Markedsøkonomien fungerer bedst når konkurrencen er reel, eksternaliteter er prissat, spillereglerne er stabile og forudsigelige, og gevinster og tab fordeles retfærdigt — til medarbejdere og samfund, ikke kun til aktionærerne.

→ Se Evidens = Erhvervspolitik for evidensgrundlaget bag vores positioner.

Enig? Følg med — vi fortæller dig hvornår vi leverer.