Folkeskolen og erhvervsuddannelserne: Bruger vi pengene rigtigt?

Konklusion øverst

• Danmark har OECD-rekord i obligatoriske skoletimer men scorer ikke i den absolutte europæiske top — mere tid er ikke det samme som bedre undervisning
• En tredjedel af nye lærere forlader jobbet inden for det første år, og ca. 20% af folkeskolelærere er ikke fuldt kvalificerede; det er den vigtigste enkeltfaktor for elevresultater der er under pres
• EUD-søgningen er faldende og Danmark er nr. 22 i Europa, selvom 87,7% af nyuddannede EUD-dimittender er i beskæftigelse — kløften mellem uddannelsens faktiske kvalitet og dens kulturelle status er systemskabt

---

Baggrund

Folkeskolen er Danmarks fælles institution. Den skal løfte børn fra alle sociale lag, fungere som demokratisk dannelsesarena og sende unge videre med faglige kompetencer til et skiftende arbejdsmarked. Erhvervsuddannelserne skal levere den faglærte arbejdskraft som en grøn og digital omstilling i stigende grad afhænger af.

Begge institutioner er under pres — men presset er ikke skabt af lærere, elever eller forældre. Det er systemskabt. Folkeskolereformen fra 2013 indførte flere timer og mere teststyring. Erhvervsuddannelserne er underfinansierede og kulturelt nedprioriterede. Og en generation af unge mistrives i et omfang der ikke kan forklares som individuelle problemer.

AE-rådet estimerer en mangel på 99.000 faglærte i 2030 og DA forudser et fald på 150.000 faglærte frem mod 2035. Billedet er ikke, at der mangler uddannelsessteder. Det er, at systemet ikke er attraktivt nok til at fylde dem.

Hvad vi ved

Privatskoleandelen stiger — og det er et signal

Andelen af elever i fri- og privatskoler er steget fra 13% til ca. 19,5% siden 2007. I 37 kommuner gik mindst hvert femte barn allerede i 2022 på en privat- eller friskole, og i landkommuner er andelen vokset fra 11% til 19% (Danmarks Statistik, 2024).

✓✓ Veletableret — dette er registerdata.

Det er ikke primært et ideologisk fravalg af fællesskabet. Det er et rationelt svar på manglende kapacitet til relationel kontakt. Den nationale trivselsmåling (2024/25) viser at "støtte og inspiration" — lærernes evne til at se den enkelte elev — scorer 3,1 ud af 5 og er folkeskolens lavest scorende indikator.

Når ressourcestærke familier forlader folkeskolen, reduceres den sociale og faglige heterogenitet der er en af folkeskolens kernestyrker. Det er en selvforstærkende spiral: jo mere homogen elevsammensætningen bliver, jo sværere er det at fastholde de resterende.

✓ Understøttet — kausalretningen fra ressourcestærke familiers afgang til nedadgående spiral.

Lærerkvalitet er det vigtigste instrument

John Hatties metaanalyse (Visible Learning, 2009) og Hanushek & Rivkins forskning (2012) er enige: lærerrelaterede faktorer er det vigtigste skolebaserede bidrag til elevresultater. En elev der i fem år undervises af lærere i top-kvartil frem for bundkvartil, præsterer markant bedre — og effekten er størst for de svageste elever.

✓✓ Veletableret — bred konsensus på tværs af uafhængige metaanalyser.

Mod dette billede: ca. 20% af folkeskolelærere var ikke fuldt kvalificerede i 2022 (NCEE Denmark, 2023). En tredjedel af nye lærere forlader jobbet inden for det første år; fire ud af ti inden for fem år. Fremskrivninger peger på en mangel på ca. 13.000 lærere i 2030.

OECD TALIS 2024 viser paradoksalt at 91% af danske lærere rapporterer jobtilfredshed. Det er ikke modstridende: de lærere der afviger, forlader faget. Tilfredshedstallet afspejler dem der er tilbage — ikke dem der er gået.

✓ Understøttet — fastholdelsesdata er fra NCEE; metodisk pointe om selektionsbias er rimelig.

EUD: Stærk uddannelse, svag status

EUD's beskæftigelsesrate er 87,7% — markant over EU-gennemsnittet på 80,0%. Alligevel er søgningen faldende, og Danmark er nr. 22 i Europa på andelen af unge i erhvervsuddannelse (EU Education and Training Monitor, 2025).

✓✓ Veletableret — officielle EU- og nationale opgørelser.

Danmarks Økonomi (DORS, 2024) analyserer at marginalstudenter der vælger EUD frem for gymnasium, i gennemsnit har ca. 1,2 mio. kr. lavere livsindkomst. Det gør det rationelt for den enkelte at vælge gymnasium — mens det er suboptimalt for samfundet at for få vælger EUD. Det er et klassisk eksempel på markedsfejl. Praktikpladsmanglen er en direkte systembarriere: et ung der er motiveret for en håndværksmæssig uddannelse, oplever at systemet ikke kan levere halvdelen af uddannelsen.

38% af dem der startede EUD i 2017, droppede ud inden for fem år — primært på grundforløbet (Danmarks Statistik, 2023).

✓ Understøttet — strukturel sammenhæng er veldokumenteret; kausale isolerede effekter er svære at skille ad.

Timernes paradoks og det europæiske perspektiv

Danmark har ca. 10.960 obligatoriske skoletimer over grundskolen — OECD-rekord (OECD Education at a Glance). Estland, der er nr. 1 i Europa på PISA 2022 i alle tre fag (matematik 510 point, læsning 511, naturfag 526), har markant færre timer. Finland, der traditionelt var det nordiske forbillede, har set matematikscoren falde fra 548 point i 2006 til 484 i 2022 — det største fald for noget enkelt OECD-land.

✓✓ Veletableret — OECD PISA 2022-data.

Sammenhængen er omvendt: mere tid i skolen giver ikke nødvendigvis bedre resultater. Det afgørende er kvaliteten af undervisningen — og den afhænger primært af lærerens kompetence og autonomi. Finland og Estland kræver begge kandidatgrad til alle lærere. Finlands optag er dybt selektivt: kun 10-15% af ansøgere optages. Danmark har intet tilsvarende selektivt optag.

✓✓ Veletableret — Finlands læreruddannelsessystem (Chung, 2023; Kaasila et al., 2008).

Psykisk mistrivsel og demokratisk dannelse

1 ud af 3 unge kvinder og 1 ud af 5 unge mænd (16–24 år) rapporterer dårligt mentalt helbred (Sundhedsstyrelsen, 2024). 40% af piger og 27% af drenge i gymnasiet oplever ugentlig stress.

✓✓ Veletableret — nationale registerstudier og surveys.

Danmark scorer nr. 2 globalt på borgerkundskab i ICCS 2022 — men er det land (blandt højtscorende) med lavest forventning til fremtidig politisk deltagelse. Viden om demokratiet er der; omformningen til selvstændig demokratisk aktør er ikke sket. Forskning finder at et åbent klassemiljø — hvor kontroversielle emner diskuteres åbent og respektfuldt — er stærkere associeret med demokratisk deltagelsesvilje end mængden af formel samfundsfagsundervisning (Alscher et al., 2022).

✓✓ Veletableret — Alscher et al. (2022), 47 citerende publikationer.

Hvad analysen ikke dækker

Analysen dækker ikke gymnasiale uddannelsers dimensionering, de videregående uddannelsers adgangssystem, eller den fulde psykiatriske behandlingskapacitet. Den behandler heller ikke de specifikke budgetforslag bag forsvarsreformer i læreruddannelsen.

Implikationer

Evidensen peger på, at problemerne i folkeskolen ikke primært løses med mere finansiering til den nuværende model. Det afgørende er kvaliteten og statusen af læreruddannelsen — selektiv optagelse, kandidatniveau og professionel autonomi. Det er det Finland og Estland har gjort, og Danmark ikke har.

For EUD peger evidensen på, at finansieringsulighed, praktikpladsmangel og kulturel nedvurdering er systemskapte barrierer. 99.000 manglende faglærte i 2030 er ikke en abstrakt statistik — det er en konkret flaskehals for den grønne omstilling.

For demokratisk dannelse peger evidensen på, at kildekritik og åbent klassemiljø er mere effektive instrumenter end mængden af samfundsfagstimer. Finland har integreret medielæsning som tværgående kompetence fra børnehaveklasse — og er nr. 1 i Europa på medielæsningsindekset.

De normative afvejninger — hvad der bør prioriteres, hvad der bør finansieres — tilhører borgeren og politikeren.

Kilder og metode

• Danmarks Statistik (2023, 2024). Grundskole — statistikoversigt; EUD-frafald. dst.dk
• Sundhedsstyrelsen (2024). Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og unge. sst.dk
• OECD (2023). PISA 2022 Results: Denmark Country Note. oecd.org
• OECD (2025). Education at a Glance 2024. oecd.org
• EU Education and Training Monitor (2025). Denmark. Publications Office of the EU
• AE-rådet (2021). Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030. ae.dk
• DA (2023). Antallet af faglærte vil falde med 150.000 frem mod 2035. da.dk
• DORS (2024). Dansk Økonomi, efterår 2024, kapitel IV: Erhvervsuddannelse. dors.dk
• NCEE Denmark (2023). Denmark: Education Profile. ncee.org
• Hanushek, E.A. & Rivkin, S.G. (2012). The Distribution of Teacher Quality. Annual Review of Economics, 4, 131–157. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-080511-111001
• Alscher, P., Ludewig, U. & McElvany, N. (2022). Civic Education, Teaching Quality and Students' Willingness to Participate. Journal of Youth and Adolescence, 51(10), 1886–1900. https://doi.org/10.1007/s10964-022-01639-9
• Chung, J. (2023). Research-informed teacher education, teacher autonomy and teacher agency: the example of Finland. London Review of Education, 21(1). https://doi.org/10.14324/lre.21.1.13
• Hattie, J. (2009). Visible Learning: A Synthesis of Over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. Routledge
• IEA (2023). ICCS 2022 International Report. iea.nl