SIKRO.dk samler konkret, praktisk vejledning til personligt beredskab — så du er bedre forberedt når noget går galt.
Når netværket falder: Hvad øboernes mesh-radio kan lære os om resilient kommunikation
Bornholmske borgere har bygget et civilt mesh-netværk som beredskabsløsning – et konkret eksempel på, hvad lokalsamfund kan gøre, når de centrale kommunikationssystemer svigter.
Hvad ved vi om bilangreb mod folkemængder?
Hvad siger forskning og myndighedsrapporter om mønstret bag bilangreb mod folkemængder, og hvilke fysiske og organisatoriske tiltag kan reducere risikoen ved større arrangementer?
Hvad ved vi om brand- og fugtrisici ved solceller på taget?
Er solcelleanlæg på danske tage en reel brand- og fugtrisiko, og hvad beskytter boligejere mod skader?
Hvad ved vi om stor solstorm og risikoen for dansk kritisk infrastruktur?
Hvor sårbar er dansk kritisk infrastruktur over for en ekstrem solstorm, og hvad ved vi egentlig om sandsynlighed, konsekvenser og beredskab?
Korroderede altanskruer: hvad ved vi om risikoen for Danmarks altaner?
En vicevært omkom da en altan kollapsede i København på grund af korroderede skruer — men hvor udbredt er problemet, og hvad kræves der for at beskytte danskere mod lignende ulykker?
Ni ud af ti SOS-alarmer fra biler er falske – og det belaster redningsberedskabet
eCall-systemet er EU-påbudt i alle nye biler siden 2018, men 92 procent af alarmerne er fejlalarmer – et alvorligt problem for dansk og europæisk redningsberedskab.
Hvad ved vi om hedebølger og overdødelighed i Europa?
Hvad ved videnskaben om, hvor mange der dør under hedebølger i Europa, hvem der er mest udsatte, og hvad der virker forebyggende?
Dominoeffekten i elnettet: Hvad ved vi om Danmarks risiko for kaskaderende strømsvigt?
En enkelt eksplosion udløste en kæde af fejl i det danske elnet – og Energinet advarer om, at det kan ske igen. Her er hvad vi ved om risikoen, og hvad der driver den.
Hvad ved vi om, hvorfor beredskabskampagner ikke virker – og hvad der skal til?
Trods gentagne myndighedskampagner har de fleste danskere stadig ikke nødlagre – hvad siger forskning og internationale erfaringer om, hvad der rent faktisk ændrer adfærd?
Dansk beredskab under pres: Hvad mangler vi, og hvad kræver det at rette op?
Danmarks nye beredskabsminister er bekymret for om systemet hænger sammen – her er en analyse af, hvad der reelt er på spil.
Når øerne mister forbindelsen: Sårbar kommunikationsinfrastruktur og 112-adgang i Danmarks yderområder
Et teleudfald på Læsø, der afskærer beboerne fra at ringe 112, afslører et strukturelt beredskabsproblem: Danmarks øsamfund har ingen reel back-up, når den kritiske kommunikationsinfrastruktur svigter.
Hjemmeberedskab eller fællesskab: Hvad afgør, om vi klarer en krise?
Myndighederne anbefaler, at vi kan klare os selv i tre døgn. Men forskningen i katastrofer peger på noget andet som det afgørende: om vi kender vores naboer. Hvad ved vi egentlig om hjemmeberedskab versus fællesskab?
Hvad ved vi om, hvad eksperter anbefaler at have hjemme ved krise og krig?
Hvad siger forskning og myndighedsanbefalinger egentlig om, hvilke hjemmeforsyninger der øger din modstandsdygtighed i en krise?
Hvad ved vi om hjemmeberedskab: Er tre døgns selvforsyning realistisk og effektivt?
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler tre døgns selvforsyning til alle danskere, men vi ved meget lidt om, hvor mange faktisk følger rådet, og om det reelt aflaster myndighederne under kriser.
Hvad virker i storskala brandforebyggelse? Erfaringer fra Norges Brannløftet
Norges Brannløftet er Nordens største brandforebyggelsesprojekt — her er hvad Danmark kan lære af det.
Frivillige foreningers rolle i beredskabet for socialt udsatte
Frivillige organisationer kan spille en central rolle i at beskytte socialt udsatte under kriser, men de inddrages sjældent systematisk i kommunale beredskabsplaner.