Hvad ved vi om laserbaseret urananrikning?
Er laserbaseret urananrikning en billig og nødvendig løsning for kernekraftens brændstofsforsyning, eller åbner teknologien farlige nye veje til atomvåben?
Hvad ved vi om BCI-teknologiens nuværende stand?
Kan hjerneimplantater i dag give lammede mennesker reel motorisk kontrol tilbage – og hvad er stadig fremtidsmusik?
Hvad ved vi om selvkørende busser uden chauffør?
Er fuldautonome busser sikre nok til at køre uden menneskeligt opsyn – og hvad sker der med chaufførjobbet?
Hvad ved vi om selvkørende busser uden chauffør?
Hvornår er autonome busser sikre nok til at køre uden menneske om bord – og hvad kræver det af regulering og infrastruktur?
Kunstig intelligens i kommunale sagsbehandlinger: hvad siger reglerne?
En dansk kommune brugte AI i sagsbehandlingen uden at fortælle borgerne om det — sagen afslører et reguleringsmæssigt vakuum med store konsekvenser for retssikkerheden.
Hvad ved vi om sociale mediers algoritmer og spiseforstyrrelser?
Forskningen viser en klar sammenhæng mellem algoritmisk indholdseksponering og forværret kropsopfattelse hos unge piger — men vi ved stadig ikke nok om, hvornår sammenhængen bliver årsagsforholdet.
New York forbyder store datacentre: Hvad driver modstanden mod datacenterudbygning?
New Yorks forbud mod store datacentre afspejler en voksende global konflikt mellem digital infrastruktur og energi- og ressourceforbrug – med direkte relevans for Danmark, der er ved at blive et af Europas største datacenterhubs.
Hvad ved vi om DNA-teknik og kolde drabssager?
Kan slægtsbaseret DNA-søgning i offentlige databaser løse fortidens drab – og hvilke retssikkerhedsmæssige grænser sætter loven?
Hvad ved vi om datacentres energi- og klimaregning i Danmark?
Hvor meget strøm og vand bruger de store datacentre i Danmark, hvad er den reelle klimaeffekt, og hvem betaler prisen i det danske energisystem?
Datacenterlobby vs. klimamål: Hvad ved vi egentlig om AI's energiforbrug?
Tech-branchen lovede at AI redder klimaet — nu presser datacenterlobbyister EU for at lempe de klimakrav, der skulle gøre det muligt.
Hvad ved vi om smart glasses og ansigtsgenkendelse: privatlivsrisici ved ny forbrugsteknologi?
Kan forbrugertilgængelige smart glasses kombineret med open source ansigtsgenkendelse afsløre fremmedes identitet i realtid — og hvad ved vi om, hvordan teknologien allerede bruges, og hvad lovgivningen faktisk beskytter os imod?
Hvad ved vi om AI-slop og kvalitetskrise i videnskabelige tidsskrifter?
I hvilken grad underminerer AI-genereret indhold og strukturelle svagheder i peer review-systemet den videnskabelige litteraturs troværdighed?
Microsofts datacenter ved olieledning: Hvad er de tekniske risici?
Ørsted advarer om, at Microsofts planlagte datacenter kan skade en nedgravet olieledning via elektriske spændinger og korrosion — sagen rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan Danmark balancerer digital udbygning med beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur.
AI til at håndtere AI-klager: Hvad siger eksperterne om kommunernes nye dilemma?
Kommunerne overvejer at bruge AI til at behandle klager over AI-afgørelser – men eksperter advarer om, at løsningen kan forværre problemet med retssikkerhed og demokratisk ansvarlighed.
Digital suverænitet: Hvad sker der, når USA slukker for lyset?
Når amerikanske myndigheder kan afskære danske virksomheder og offentlige institutioner fra AI-adgang fra den ene dag til den anden, er det ikke længere et hypotetisk scenarie — det er en konkret erhvervsrisiko.
Trumps greb om AI: Derfor er Danmarks digitalisering sårbar
USA's politiske kontrol over toneangivende AI-selskaber skaber direkte usikkerhed for danske virksomheder og myndigheder, der er dybt afhængige af amerikanske cloud- og AI-tjenester.
Hvad ved vi om moderne bilers kameraer og mikrofoner som cybersikkerhedstrussel?
Udgør de sensorer, kameraer og mikrofoner, som sidder i moderne biler, en reel trussel mod national sikkerhed og borgernes privatliv?
Hvad ved vi om trængselsafgift på elnettet?
Kan dynamisk prissætning løse elnettets kapacitetskrise, og hvad siger forskningen egentlig om effekten?
AI og cybersikkerhed: Hvad ved vi egentlig om truslen mod kritisk infrastruktur?
Five Eyes-alliancen advarer om, at avancerede AI-modeller inden for måneder kan omgå eksisterende cybersikkerhedssystemer — men hvad er dokumenteret, og hvad er spekulation?
Det usynlige datacenter: Hvem bygger i Vestjylland, og hvad koster det Danmark?
Et stort hyperscale-datacenter vokser frem i Vestjylland bag et slør af anonyme selskaber — men energiforbruget, varmeregningen og de regulatoriske spørgsmål er alt for vigtige til at gemme sig i papirerne.
Statens hemmelige it-leverandører: demokratiets blinde plet
En dansk domstol har afgjort, at staten kan hemmeligholde navnene på it-leverandører bag kritisk infrastruktur — selv når Skatteforvaltningen bruger over 1,4 milliarder kroner på eksterne konsulenter om året.
AI som offensivt cyberværktøj: Hvad efterretningsøvelsen i Washington betyder for dansk kritisk infrastruktur
En kontrolleret cyberøvelse viste at en kommerciel AI-model kunne kompromittere næsten alle it-systemer i to amerikanske efterretningstjenester – og det rejser akutte spørgsmål om dansk og europæisk infrastrukturs sårbarhed.
Når robotterne overtager: Hvad stiller AI-drevet jobfortrængning af krav til samfundets beredskab?
AI og robotter vil de kommende årtier fortrænge en betydelig del af arbejdsstyrken. Denne analyse argumenterer for, at jobfortrængning ikke kun er et arbejdsmarkedsproblem — det er et beredskabsspørgsmål.
Danmarks teknologiske afhængighed: Hvad koster det at sige farvel til de amerikanske techgiganter?
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på ni måneder erstattet amerikansk software med europæiske alternativer og sparet millioner — det konkrete eksempel rejser større spørgsmål om Danmarks digitale sårbarhed.
Kommuner bruger AI uden risikovurdering: hvad kræver loven?
Datatilsynets indgriben mod Kerteminde Kommune sætter præcedens for, hvordan offentlige myndigheder lovligt må anvende AI under GDPR og den kommende EU-forordning.
Datalæk fra Fortinet: Hvad ved vi om cybersikkerhed for kritisk dansk infrastruktur?
Et globalt datalæk har ramt DSV, Mærsk og dansk politi – sagen afslører systematiske sårbarheder i dansk kritisk infrastruktur og rejser spørgsmål om, hvor godt det danske cyberberedskab egentlig er.
Hvad ved vi om AI til forudsigelse af sol og skyer?
Kan kunstig intelligens forudsige solproduktionen præcist nok til at stabilisere et elnet med stigende andel solenergi?
Når efterretningstjenestens AI husker for meget: PET-sagen og risikoen ved kunstig intelligens i det offentlige
Datatilsynet lukkede et AI-system hos PET, fordi det utilsigtet gemte personoplysninger – sagen rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, databeskyttelse og tilsynspraksis, når staten bruger kunstig intelligens.
Russiske hackere i dansk infrastruktur: Hvad angrebene på Nationalmuseet og Novo Nordisk afslører om Danmarks sårbarhed
To cyberangreb mod danske institutioner inden for kort tid afslører et mønster af russisk-tilknyttet cyberkriminalitet og rejser alvorlige spørgsmål om Danmarks beredskab mod digitale trusler.
Hvad ved vi om risici og gevinster ved open source i det offentlige?
Er den danske stats fravalg af Microsoft veldokumenteret, og hvad siger europæiske erfaringer og forskning om, hvad der reelt vindes og tabes?
Russiske hackerangreb på danske institutioner: hvad ved vi om truslen mod kritisk infrastruktur?
Et russisktalende hackernetværk har angrebet Nationalmuseet og truer med datalæk, mens Novo Nordisk rammes af avancerede aktører – her er hvad vi ved om truslen mod dansk kritisk infrastruktur og hvad myndighederne anbefaler.
Hvad ved vi om automatiserede velfærdsafgørelser?
Algoritmer i det offentlige velfærdssystem risikerer at industrialisere fejl og reproducere ulighed — og fejlene retter sig ikke selv.
Hvad ved vi om atomkraft?
Atomkraft er lavkulstof og sikrere end fossile brændsler — men for dyrt og langsomt til at løse Danmarks klimaproblem nu. SMR kan ændre det efter 2035.
Hvad ved vi om AI og automatisering på arbejdsmarkedet?
AI eksponerer primært kognitive og sprogbaserede jobs — det er anderledes fra alle tidligere automatiseringsbølger, og konsekvenserne for fordeling er endnu ikke fastlagt.